MENU
22. September 2017

Ecuador gør peer production til nationalt anliggende

Scientific management og konfliktpotentialet

13. maj 2015 !, Erhvervsfilosofi.dk # 1, 2015, årgang 1

Når de gode meningernes tyranni styrer virksomheders værdier

En række sager fra de seneste år viser, at virksomheders værdibaserede handlinger kan styres af de gode meningers tyranni om eksempelvis bedre klima, sundere fødevarer og bæredygtighed generelt. Der er således grund til for alle, der ønsker omstilling og forandringer, at pudse principperne af, mobilisere kræfterne, organisere sig og handle derefter. Hvad enten det er et bedre klima, flere økologiske varer eller afskaffelsen af dødsstraf, kan bevidste forbrugere og etiske samfundsborgere i fælleskab gøre en forskel.

Til trods for at den enkelte etiske forbruger og samfundsborger er udfordret af bare at forstå kompleksiteten i de største samfundsudfordringer, kan medier, interesseorganisationer og bevidste forbrugere spille en betydningsfuld rolle, når virksomheders værdisæt skal reformuleres, og erhvervsledere skal definere fremtidens forretningsstrategier. Men det kræver fællesskab, engagement og organisering, der gør kompleksiteten nærværende og handlinger mulige gennem en kollektiv stemme.

Vi skal med andre ord som samfund tage hinanden i hånden og understøtte det rigtige valg.  Mickey Gjerris, lektor, Københavns Universitet 

Det er en af konklusionerne i Etisk Råds seneste udgivelse ”Det svære valg – udfordringer for den etiske forbruger”, hvor formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe, lektor ved Københavns Universitet, Mickey Gjerris bl.a. skriver: ”Vi skal med andre ord som samfund tage hinanden i hånden og understøtte det rigtige valg (…). Dermed signalerer vi både som socialt fællesskab og som individuelle forbrugere, at vi sætter bæredygtighed højere end egne ikke-essentielle behov.”

I den verserende debat om opgivelsen af pensionsselskabernes investeringer i kulselskaber spiller aktionærerne – og dermed pensionssparerne – i fællesskab en stor rolle ved at stille spørgsmål til ledelsen om investeringer i virksomheder, der belaster miljøet mere, end internationale retningslinjer foreskriver. Flere grønne organisationer har de senere år formået at finde fælles fodslag for at presse på for ændringer mod grønnere investeringsstrategier. I Danmark er det organisationer som AnsvarligFremtid, Klimabevægelsen og Omstilling.nu, der er med til at øge opmærksomheden på omstilling. Inspiration er bl.a. hentet fra den amerikansk startede bevægelse 350 (350.org). PKA´s administrerende direktør, Peter Damgaard Jensen, anerkender et holdningsskifte, i forbindelse med at selskabet sortlister 31 kulselskaber. Til Politiken udtaler han: ”Der er et ønske om en aktiv holdning på dette område, og ud fra en investeringsmæssig analyse vil det også være fornuftigt at være på forkant på dette felt.”

Vi har alle et ansvar for at fremme, at grundlæggende rettigheder respekteres, og siden 2011 har FN´s objektive kriterium gjort det nemmere at formulere over for erhvervslivet. Sune Skadegaard Thorsen CSR-Global

Og det er netop også en fælles front, som gjorde udfaldet i en række andre sager, hvor velkendte danske virksomheder sadlede om, og på baggrund at et bredere værdisæt end det markedsøkonomiske ændrede strategiske beslutninger.

Lego annoncerede f.eks. sidste år, at de ikke forlænger samarbejdet med olieselskabet Shell. Det skete som direkte konsekvens af en af Greenpeace iværksat kampagne, der i sidste ende pressede Lego til at droppe samarbejdet med Shell. Sagen handlede om Shells olieboringer i Arktis og over en million mennesker underskrev en erklæring mod Legos samarbejde med Shell. Sagen viste, at det er muligt at presse en virksomhed til at handle anderledes, end den ellers ville have gjort. Lego meddelte i en pressemeddelelse, at kontrakten med Shell ikke ville blive fornyet.

For tre år siden oplevede medicinalvirksomheden Lundbeck et veritabelt stormvejr, da virksomheden pludselig stod med et forklaringsproblem, efter at det viste sig, at præparatet Nembuta blev brugt i forbindelse med henrettelse af dødsdømte fanger i Texas. Dødsstraf er i strid med artikel 3 i FN’s menneskerettighedserklæring, og til trods for at mere end 20 lande i verden praktiserer henrettelser, var forbindelsen for Lundbeck ikke køn. Første reaktion fra Lundbeck var, at det ikke var muligt at forhindre brugen af produktet. Men efter længere debat i medierne og blandt interesseorganisationer valgte Lundbeck at bøje sig for de gode meningernes tyranni og sælge rettighederne til et amerikansk selskab. Sagen viste, at handlinger ændres i takt med offentlighedens opmærksomhed –  desværre ikke på bagrund af værdier og holdninger, som virksomheden proaktivt har vedtaget.

Ifølge CEO & seniorpartner Sune Skadegaard Thorsen fra CSR Global fik verden i 2011 et effektivt værktøj og objektivt kriterium til at kræve handling fra virksomheder i sager, hvor socialt ansvar er på spil. ”I FN´s retningslinjer for menneskerettigheder er det tydeligt defineret, hvor langt virksomhedernes ansvar rækker. Det er derfor et stærkt våben for et hvert menneske, interesseorganisation eller politiker at benytte, når virksomheders handlinger overtræder på rettighederne. Vi har alle et ansvar for at fremme, at grundlæggende rettigheder respekteres, og siden 2011 har FN´s objektive kriterium gjort det nemmere at formulere over for erhvervslivet,” siger Sune Skadegaard Thorsen til Ehvervsfilosofi.dk.

Også i den meget omtalte Dong-Goldman Sachs-sag, hvor staten solgte 18 procent af energiselskabet Dong til investeringsbanken Goldman Sachs, blev det afsløret, hvor stor kraft organisationer kan møde, når meningernes tyranni ruller som en lavine. Dong kan være taknemmelig for, at konsekvenserne i første omgang ”kun” kostede Socialistisk Folkeparti regeringslivet og ikke fik direkte konsekvenser for selskabet selv. For uanset om kunderne reagerer og skifter til andet elselskab, vil indtægtskilden ikke tørre ud af den simple årsag, at Dong stadig ejer det net, der transporterer energien.

Forskellen mellem Dong-sagen og Lego- og Lundbeck-sagerne er, at Bjarne Corydon hele vejen igennem Dong-salgsprocessen har haft Folketingets opbakning og dermed repræsentativtdemokratisk set også befolkningens. Erhvervsledere har ikke samme politiske hjemmel til at stå imod folkestemninger. Den demokratiske knage, som Corydon med god grund kunne hænge sin hat på i Dong-Goldman Sachs-sagen, er ikke en option for et profitorienteret – og dermed holdningsløst – erhvervsliv, der må lade sig styre af de gode meningernes tyranni.

Det er i sig selv en lovlig øvelse at stemme overens med folkets meninger. Men når folkestemninger strider mod den såkaldte frie vestlige verdens vilje og forståelseshorisont eller som i Lego- og Lundbeck-sagerne, når stiltiende accept kaster virksomheder ud i tvivlsom forretningsførelse, der på sigt undergraver både demokrati og gennemsigtighed i markedsøkonomien, så er der grund til bekymring. Både Legos aftale med Shell og Lundbecks første afvisning af muligheden for at handle værdibaseret havde sandsynligvis stået ved magt, hvis ikke de gode meningernes tyranni var blevet aktiveret. Med andre ord er virksomhedernes værdier altid billigt til salg, og folkestemningen er altid klar til at købe. Det er godt, når sunde værdier og profit går hånd i hånd. Men det er skidt, når det modsatte sker.

Spørg bare f.eks. Arla Foods, der på et enkelt regnskabsår under Muhammedkrisens hærgen tabte 400 millioner kroner i indtægter på markederne i Mellemøsten, hvor store dele af den muslimske befolkning aktivt fravalgte Arla-produkter. Sammenhængen mellem Muhammedkrisen og Arla er kun den, at de begge udspringer fra Danmark. Arla tilbageerobrede noget af det tabte marked på baggrund af en stor kommunikationsindsats, hvor Arla rettede ind og lod sig styre af meningens tyranni på det arabiske marked. Gennem en kampagne i bl.a. saudiarabiske aviser med budskabet: ”De år, vi har haft i jeres verden, har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam”. Det er rigtigt, at tolerance og retfærdighed er en del af islam – for den sags skyld af en hver religion, men mon ikke mange demokrater undrede sig over Arla-budskabet i et land, hvor kvinderne hverken har stemmeret eller må køre bil, samt i øvrig placerer sig i den tunge ende af World Economic Forums Global Gender Gap Index.

Anderledes ser det ud for den israelske virksomhed SodaStream, der boycottes af et stigende antal forbrugere for at drive virksomheden fra et israelskbesat område på Vestbredden i Palæstina. Virksomheden oplever desuden afvisninger fra lande og indkøbere, der ikke accepterer varer fra israelske virksomheder, der opererer fra besatte områder. SodaStream overså sin egen position i verdenspolitikken, da de gjorde opmærksom på sig selv i skikkelse af skønheden og skuespillerinden Scarlett Johansson i en reklame under den amerikanske superbowl – verdens mest sete sportsbegivenhed. Selv om virksomhedens CEO, Daniel Birnbaum, fastholder, at virksomheden bygger bro mellem mennesker, er spørgsmålet, om dette synspunkt vil vende 180 grader, hvis omsætningen for alvor rammes, eller verdens politikere finder en vej til at rydde de ulovlige besættelser og tvinger virksomheden væk. Sagen viser, at Daniel Birnbaum og mange erhvervsledere måske har politisk tæft, men kun meget få en reel værdiideologisk holdning – fordi det simpelthen kan ramme virksomheden økonomisk. Pointen er ikke, om SodaStream faktisk mener, de bygger bro, pointen er, om holdningen er til salg, når de gode meningers tyranni evner at mobilisere sig.

Opsummeringen er, at alle større virksomheder i dag har udviklet et værdisæt. Ikke mange har retten til at skifte holdning på listen. Det ville også på forhånd være, at undergrave udgangspunktet. Omvendt en særdeles kærkommen befriende erkendelse om netop det var kerneværdien i erhvervslivet – ikke fordi det vil skabe mere retfærdighed, ligestilling og demokrati, men fordi det trods alt er mere ærligt i forhold til den værdibaserede ledelse, virksomhederne selv praktiserer.

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *