[dropcap]Ø[/dropcap]konomien er alt for vigtig til at overlade til økonomer! Som dette mundheld antyder, tilfalder den samfundsøkonomiske funktion ikke kun den økonomiske videnskab, men også kritikken af denne videnskab. Mængden af kritikere af den traditionelle neoklassiske økonomi er blevet mangedoblet siden krisen i 2008, og den økonomiske videnskab er således blevet væsentligt styrket i de senere år. Men måske er tiden kommet til at skærpe denne kritik og præcisere dens forudsætninger? Problemet er nemlig, at kritikken tit og ofte kommer til at hvile på en række forudsætninger, der er mindst lige så dogmatiske som de formelle forudsætninger i den neoklassiske økonomi, der oftest kritiseres. Enhver kritik gør sig forudsætninger. Selv et helt tilfældigt og relativt banalt kritisk udsagn som ’Hayeks bøger er dårlige’ presupponerer – som det hedder med et fint ord fra Strawsons – en række ting, som ikke eksplicit hævdes af udsagnet, f.eks. at Hayek overhovedet har skrevet bøger. Spørgsmålet er således ikke, om vi forudsætter noget, når vi med en vis legitimitet kritiserer den dominerende neoklassiske variant af den økonomiske videnskab. Spørgsmålet er, hvilke forudsætninger vi gør os.

[quote float=”left”]Det er teser, som kritikere – ingen nævnt, ingen glemt – af den gængse neoklassiske økonomiske videnskab tit gør gældende enten eksplicit eller implicit. Alle teserne er i mine øjne falske.[/quote]

I det følgende vil jeg henlede opmærksomheden på en række af disse forudsætninger – som jeg vil formulere som teser – med det formål at tvinge os til at skærpe og nuancere vores kritik af neoklassisk økonomi. Det er teser, som kritikere – ingen nævnt, ingen glemt – af den gængse neoklassiske økonomiske videnskab tit gør enten eksplicit eller implicit gældende. Alle teserne er i mine øjne falske. Denne lille ansats er således overvejende negativ, og jeg skal her kort anskueliggøre, på hvilke måder disse teser kunne være problematiske, og hvorfor de til en vis grad skal negeres. Det er således mere uklart, hvilke positiveringer der skal træde i stedet. Hvad der imidlertid står klart er, at positive alternative økonomiske modeller er nødvendige. Teserne stiller os således med en opgave snarere end med et svar. I dansk sammenhæng er forskere såsom lektor Ole Bjerg og professor Bent Meier Sørensen (begge Copenhagen Business School) på hver deres måde og med hver deres forskningsprojekter begyndt at adressere denne opgave, men det er ydermere en opgave, som jeg håber på, at praktikere såvel som studerende og undervisere ved andre danske forskningsinstitutioner, hvor der generelt er en rig tradition for kritisk refleksion over økonomiens grundlagsspørgsmål, vil tage op til debat eller i deres fremtidige virke.

Problematiske teser i kritikken af mainstream økonomi

Tese 1: Den økonomiske videnskabs problemer blev først for alvor tydelige i lyset af den seneste økonomiske krise.
Svar: Nej, det har stået klart i omtrent 50 år. F.eks. påpegede 1960’ernes ’Cambridge-kritik’, foranlediget af Piero Sraffa og Joan Robinson, adskillige grundlæggende problemer ved neo-klassisk økonomis modeller som desværre stadig er aktuelle.

Tese 2: Den økonomiske videnskabs største fejltagelse var, at den ikke forudså krisens komme, og de ganske få økonomer, der rent faktisk forudså krisen, bør gøres genstand for interesse og fejring.
Svar: Nej, et af hovedproblemerne i den nuværende økonomiske videnskab er netop dette udprægede fokus på forudsigelseskraft. Den økonomiske videnskab kan sagtens være økonomisk og politisk vejledende uden at støtte sig det, der altid har været et falsk postulat: postulatet om præcise nationaløkonomiske forudsigelser.

Tese 3: At afvise modstanderes teorier, modeller og argumenter med henvisning til betegnelsen neoliberal kan være et gavnligt redskab i påpegningen af den økonomiske videnskabs problemer.
Svar: Nej, af relativt åbenlyse grunde. Den legitime kritik af den økonomiske videnskab kræver simpelthen en højere grad af konkretisering.

Tese 4: Forskerne på økonomifakulteterne ved de nuværende universiteter er drevet af en højreorienteret eller neoliberal ideologi.
Svar: Nej, selvom ideologi kan fungere på mange niveauer er det vigtigt at bemærke universitetsøkonomer generelt er ligeglade med Hayek, Friedman eller Rand. Hvis de overhovedet har hørt om dem, hvilket de sjældent har. Institut for Nationaløkonomi er ikke CEPOS. Problemet er snarere feticheringen af bestemte matematiske modeller. Hvis der er tale om en ideologi er der tale om en metodisk ideologi før der er tale om en politisk ideologi.

Tese 5: Opdelingen imellem mainstream og heterodoks økonomi beror primært på en uenighed omkring hypoteser og politikforeslag.
Svar: Nej, uanset hvordan man udvikler en heterodoks økonomi, bør opdelingen bero på en egentlig metodisk differens. Ligesom forskellen mellem neoklassicisme og keynesianisme eller marxisme er mere end en forskel i hypoteser og politikforeslag. Den videnskabsteoretiske forklaringsramme betyder og bør betyde noget.

Tese 6: At debattere graden af realisme i de velkendte neoklassiske antagelser om rationalitet og ligevægt er en nyttigt aktivitet.
Svar: Nej, at udforske og at kritisere den videnskabelige brug af disse antagelser i bestemte matematiske modeller er en nyttig aktivitet. At debattere deres manglende grad af realisme er derimod relativt uinteressant. Ikke engang de neoklassiske økonomer selv mener, at disse antagelser er realistiske. Men de er påkrævede, for at visse matematiske modeller kan fungere, og det er fetichering af disse modeller og deres brug, der burde interessere kritikeren – ikke graden af realisme i bestemte antagelser.

Tese 7: For at kritisere den økonomiske videnskab må man indtage en antimatematisk holdning.
Svar: Nej, problemet ligger ikke i matematik som sådan, men i den upassende brug af matematik. Matematikken har som fremstillingsform vundet over indholdet i økonomien i en sådan grad, at verden tilskrives egenskaber, som i virkeligheden kun tilhører måden at beskrive den på. Det reducerer samfundsforståelsen mere end det beriger indsigten. I den forstand er det nuværende problem i den økonomiske videnskab ’for meget’ matematik, men man kunne lige så vel forestille sig problemer afstedkommet af ’for lidt’ matematik. Matematik er et principielt neutralt redskab; kun brugen af den kan være forvrængende.  Matematikken har som fremstillingsform vundet over indholdet i økonomien i en sådan grad, at verden tilskrives prædikater, som i virkeligheden reducerer samfundsforståelsen mere end det beriger indsigten.”

Tese 8: For at kritisere den økonomiske videnskab må man indtage en antividenskabelig holdning.
Svar: Nej, imens scientisme med rette kritiseres, er en antividenskabelig holdning ikke gavnlig i krikken af den nuværende økonomiske videnskab, idet den i så fald slet ikke ville antage form af egentlig kritik, men blot blank afvisning. Hvis kritikken af økonomi skal positiveres, kræver det en form for saglighed, som med rette forbindes med videnskabelighed.

Samlet peger negationen af disse teser i mine øjne på en opgave, dvs. på nødvendigheden af udviklingen af en positiv formuleret heterodox økonomi. Kun på den måde kan vi genvinde en blot marginal frihed og undgå den kritiske fatalisme, der ligger i at afvise økonomi som et domæne for videnskabelighed samtidig med, at vi alligevel dagligt prisgives økonomernes dom.

 

[box]Artiklen er skrevet af  Thomas Presskorn-Thygesen, ph.d-stipendiat ved LPF, CBS, og gæst ved Cambridge University, Faculty of Philosophy. Artiklen kunne ikke være skrevet uden professor i økonomi Tony Lawsons foredrag On Rethinking Modern Economics: Common Myths hos selskabet for heterodoks økonomi ved Cambridge University, The Cambridge Realist Workshop, d. 13.10.2014.[/box] [box]Artiklen er også udgivet i HVORFOR, der er et studietidsskrift på Copenhagen Business School, der især henvender sig til studerende på kombinationsuddannelserne i det social- og humane videnskabelige felt på institutionen.[/box]

Skriv et svar