MENU
21. September 2017

Undring som en vej til dannelse

Filosoffen på arbejde

10. maj 2015 !, Boganmeldelse, Filosofi

Nationernes Velstand – En undersøgelse af dens væsen og årsager

Boganmeldelse

Tingenes tilstand
Adam Smith: Nationernes velstand – en undersøgelse af dens væsen og årsager
Oversættelse, kommentarer og introduktion ved Claus Bratt Østergaard, Informations Forlag, 2013
949 sider
Kr. 995,-

Anmeldt af Mette Bak. Ph.d.-studerende med speciale i kapitalisme. BA i filosofi og historie fra Exeteradam University, cand.mag. i kultur, kommunikation og globalisering fra Aalborg Universitet.

Nationernes velstand blev oprindelig udgivet i 1776 i Skotland og kom allerede i 1779-80 til Danmark, hvor værket blev udgivet på forlaget Gyldendal under titlen Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag. Oversættelsen blev dog ifølge Claus Bratt Østergaard ikke vel modtaget, da der var decideret mangel på engelskkundskaber hos datidens oversættere. Senere, i 1976, blev de første fem bøger af værket udgivet ved Aarhus Universitet, men man udelod her Smiths indledende introduktionskapitel til værket. Informations Forlag har nu med støtte fra Statens Kunstråd udgivet værket i sin fulde form og har således endelig gjort Nationernes Velstand tilgængelig for den danske befolkning.

Denne episke redegørelse for økonomiens betydning og indflydelse på en nations overordnede velstand samt på individets eksistens lagde grundstenen for det, der i dag kaldes klassisk økonomiteori og sidestilles med Marx’ Kapitalen og John Stuart Mills Om friheden. Disse værker har blandt andet det til fælles, at de ikke skelner mellem filosofi og økonomi, men beskæftiger sig med en kombination af disse og har derved skabt fantastisk indsigtsfulde værker, som stadig er relevante i dag. Smith arbejdede på værket gennem mere end ti år, og fra dennes tid ved Glasgow Universitet findes der i hans foredrag adskillige referencer, primært til hans udvikling af teorien omkring arbejdsfordeling og manufaktur.

Disse værker har blandt andet det til fælles, at de ikke skelner mellem filosofi og økonomi, men beskæftiger sig med en kombination af disse og har derved skabt fantastisk indsigtsfulde værker, som stadig er relevante i dag.

Informations Forlag har udgivet værket i to bind i en drastisk orange-sort farvekombination, som ikke lader sig overse på en bogreol, og som på ingen måde relaterer til bogens indhold. Claus Bratt Østergaard har skrevet præsentationen til værket samt oversat teksten fra engelsk til dansk.

Smith gør det fra begyndelsen klart, at Nationernes velstand udelukkende refererer til tingenes tilstand på det tidspunkt, hvor han var beskæftiget med at skrive bogen eller i tidligere perioder forud for hans samtid. Han begiver sig derfor ikke ud i en ideologisk forestilling om fremtiden, men bruger eksempler fra fortiden og hans samtid til at redegøre for, hvad han ser som den mest fordelagtige måde, hvorpå man kan skabe velstand. Dette giver i dag værket en ekstra og meget vigtig dimension, idet det også bliver et historisk referencepunkt, som giver os indsigt i tingenes tilstand i oplysningstidens Storbritannien. Selve værket er inddelt i fem bøger med de tre første bøger i første bind og de to sidste bøger i andet bind. Hver af disse bøger er endvidere inddelt i kapitler.

Smiths gode ven David Hume, som døde i Nationernes velstands udgivelsesår, delte  overbevisning med Smith, nemlig at mennesket af natur ikke er selvisk. Mennesket agerer muligvis selvisk i visse situationer, men dette gør ikke mennesket til en selvisk eksistens. Faktisk argumenterede Smith i Teorien om de Moralske Følelser (orig. 1759) for, at mennesket naturligt er in tune med andre gennem dets evne til at udvise sympati, og at ligegyldigt, hvor selvisk mennesket end måtte være, er der evidens for, at der findes mekanismer i menneskets natur, som gør det interesseret i andres skæbne, og at andres lykke er nødvendig for mennesket selv.

Denne tilgang til menneskets natur gør sig også gældende i Nationernes velstand og kommer allerede til udtryk i første bog, andet kapitel, når vi for første gang møder Smiths velkendte teori omkring den såkaldte naturlige menneskelige trang til at sjakre, handle og bytte en ting med en anden. Desværre går Smith ikke i dybden med begrundelsen for denne, ifølge ham, naturlige trang. Han forklarer blot: ”Hvorvidt denne tilbøjelighed er et oprindeligt princip i den menneskelige natur, som ikke kan forklares yderligere, eller om den, hvad der forekommer mere sandsynligt, er en nødvendig følge af evnen til at tænke og tale, vil vi ikke her komme ind på. Den er fælles for alle mennesker og forekommer ikke hos noget andet dyr, der tilsyneladende hverken kender til denne eller nogen anden slags kontrakt.” (s.53)

Det er herved underforstået, at de principper, som findes i menneskets natur, og som ligger til grund for dets interesse i andres skæbne (orig. fortune) og lykke, således danner grundlaget for vores lige så naturlige trang til at sjakre, handle og bytte en ting for en anden, da det, ifølge Smith, er mest sandsynligt, at man opnår, hvad man vil, ”hvis man engagerer andres egenkærlighed og gør dem klart, at det, man anmoder dem om, er til deres egen fordel. Giv mig, hvad jeg vil have, så får du, hvad du vil have – dette er meningen med den slags tilbud”( I bd., s. 54 ). Ifølge Smith er det den menneskelige tilbøjelighed til at handle, bytte og udveksle en ting med en anden, som skaber en fælles pulje, hvor man kan købe sig til en hvilken som helst del af andres evner og talenter, som man end måtte have brug for. Markedets mekanismer begynder at blive afsløret.

Smith fortsætter sin forklaring i tredje kapitel med at fremlægge markedets indflydelse på arbejdsfordelingen. På et lille marked kan kun få evner og talenter handles, mens et større marked kan bære flere forskellige typer produkter og evner. I kapitel fire bevæger vi os over i problematikken omkring kun at kunne bytte evne for evne. For hvad gør vi, spørger Smith, når slagteren har mere kød, end han selv kan spise, og bryggeren og bageren gerne vil købe en del af det, men ikke kan tilbyde andet end brød og øl, og slagteren har allerede alt det brød og øl, han har brug for? Smith svarer ved at udlægge en teori om pengenes oprindelse og brug. Konsekvensen heraf er dog, at Smith nødvendigvis må bevæge sig ind i en diskussion omkring værdi og her især bytteværdi. Han bruger således de næste tre kapitler på at redegøre for, hvad det virkelig mål for bytteværdien er, hvilket fundament denne virkelige pris er baseret på, og til sidst hvilke forskellige omstændigheder der undertiden hæver og sænker prisen over eller under dets normale leje.

I kapitel otte går Smith ind i en diskussion omkring arbejdslønsforholdene og diskuterer specielt forholdet mellem arbejder og mester, og han begynder her at skele til begyndende fagforeninger de to klasser imellem. Ligeledes dokumenteres det, hvordan lønninger varierer i forhold til årstiderne, og han stiller sig skeptisk over for lønningernes passive udvikling i forhold til andre vekslende priser, såsom prisen på levnedsmidler (op.cit. s. 112). Smith fortsætter diskussionen omkring lønninger i kapitel ti og sætter den her op imod profitdannelse. I dette kapitel skimtes også Smiths forkærlighed for det frie marked uden kunstig regulering og restriktioner. I ellevte og sidste kapitel af første bog er omdrejningspunktet jordrente, og Smith gør her opmærksom på den rente og værdi, jorden måtte have alt efter beliggenhed og frugtbarhed. Smith bruger en substantiel mængde af sider på at diskutere, hvorledes jordrenten har en tendens til direkte eller indirekte at stige, når samfundet forbedres. Vi møder her en af grundpillerne i Smiths teori, nemlig ”at enhver vækst i samfundets virkelige velstand, enhver vækst i anvendelsen af nyttigt arbejde i dette samfund, tenderer direkte til at øge jordrenten (…) Hele den årlige produktion i ethvert land baseret på jord og arbejde eller, hvad der er det samme: Hele prisen på den årlige produktion deler sig naturligt i tre dele (…): jordrenten, arbejdslønnen og profitten på kapital, som udgør en indkomst til tre forskellige klasser af mennesker: dem, der lever af rente, dem, der lever af løn, og dem, der lever af profit. (…) Den første af disse tre store klasser er, som det fremgår af, hvad netop sagt, ufravigelig og uadskilleligt forbundet med samfundets almene interesse. Hvad der måtte fremme eller hæmme den enes interesse, fremmer og hæmmer nødvendigvis også den andens.” (s. 280-281).

I anden bog ligger fokus på kapital. I første kapitel diskuterer Smith kapitalens mange ansigter i form af tøj, varer og så videre samt kapitalens tilsyneladende cirkulære eksistens. I andet kapitel diskuteres penges repræsenterende egenskab i form af værdi. Smith forklarer denne bemærkelsesværdige egenskab, som penge nu engang har, med eksempler fra kolonitidens USA samt europæiske lande. I tredje kapitel bevæger Smith sig ind på emnet produktivt og uproduktivt arbejde. Han skelner her mellem håndværkere og servicemedarbejdere i forbindelse med skabelsen af profit. Det overordnede emne er akkumulation af kapital, og i den forbindelse får vi da også et par vise ord med på vejen: ”Kapitaler øges ved sparsommelighed og reduceres ved ødselhed og misligholdelse.’’ (s. 360).

I det efterfølgende kapitel bevæger Smith sig videre over i at diskutere emnet kapital udlånt med rente. Han gennemgår her ikke alene, hvad lån og långiver betyder, men går også ind i en diskurs omkring Lockes, Laws og Montesquieus opfattelser af rentesætningen i forbindelse med opdagelsen af Spansk Vestindien – i dag bedre kendt som Caribien. Vi ser her igen den stærke historiske værdi, som Smiths værk repræsenterer.

I sidste kapitel af anden bog diskuterer Smith mulighederne for anvendelse af kapitalen og foreslår tre overordnede investeringsmuligheder: landbrug, manufaktur eller en form for engros- og detailhandel. Smith redegør her for det traditionelle syn, nemlig at landbrug er den mest profitable investering, men samtidig afslutter han kapitlet med at omtale formuer, som han har set skabt i sin samtid gennem handel og manufaktur. Vi ser her tegn på den begyndende industrielle tidsalder og får et interessant indblik i datidens forudseenhed omkring vores egen samtid.

I den efterfølgende meget korte tredje bog redegør Smith for landbrugets vigtighed og sætter det i relation til handel og manufaktur, både i Storbritannien og andre europæiske lande. På trods af den profit som både handel og manufaktur har skabt, står Smith dog fast ved sin holdning omkring landbrug som værende den vigtigste af de tre investeringsmuligheder med hensyn til kapital.

I fjerde bog redegør Smith for de to økonomisystemer, der ifølge ham har beriget folket: det merkantile og jordbrugssystemet. Smith redegør i de første otte kapitler for det merkantile system, da det, som han selv siger, er det moderne system, og det forstås bedst i vores eget land og i vores egen tid. (op.cit. s. 446) Det er i kapitel to af denne bog, at vi finder det citat, som Smith nok er allermest kendt for: ” (…) Ligesom enhver derfor så vidt muligt forsøger at engagere sin kapital til støtte for den hjemlige industri og ønsker at lægge den til rette på en måde, så dens produktion får den størst mulige værdi, arbejder også hvert enkelt individ på at gøre samfundets årlige indtægt så stor som muligt. Det er ikke hans hensigt at fremme det almene vel, og han ved heller ikke, hvor meget han gør det. Ved at støtte den hjemlige industri frem for den udenlandske har han alene sin egen gevinst i tankerne, og han ledes i dette som i så mange andre spørgsmål af en usynlig hånd til at gavne et formål, som ikke indgår i hans hensigt.” (Op.cit. s. 472) Smith fortsætter: ”Og det er nu heller ikke så dårligt for samfundet, at dette formål ikke indgår i denne hensigt. Ved at forfølge sin egen interesse fremmer han ofte samfundets interesse mere effektivt, end hvis han virkelig havde til hensigt at fremme den. Jeg har oplevet meget godt komme fra folk, der påstod at handle for det almene vel. Det er en prætention, der dog ikke er ret udbredt blandt købmænd, og det er næppe nødvendigt at bruge mange ord på at råde dem fra det.” (Op.cit. s. 472).

Det er da også i denne sammenhæng, at vi kan relatere tilbage til vores indledende bemærkning omkring menneskets moralske natur, idet vi gennem vores økonomiske system kan agere selvisk, hvilket kan resultere i noget ganske uselvisk, nærmest utilitært.

Ud over at redegøre for diverse aspekter af det merkantile system går Smith også i dybden med koloniernes udvikling og økonomiske styre. Han diskuterer her, hvorledes handlen med kolonierne har fremmet markedet i Storbritannien, og med udgangspunkt heri argumenterer han for at fremme det frie marked generelt ved at diskutere de restriktioner og love, som han ser som hæmmende for denne proces. Smith afslutter ottende kapitel og sin redegørelse for det merkantile system med at slå et slag for forbrugerne og slå fast, at under det merkantile system er det producenterne, der er vinderne.

I niende og sidste kapitel af fjerde bog kritiserer Smith det politiske økonomis agrikulturelle system, som fremstiller jordens produkt som den eneste kilde til et lands indtægt og velstand. Selv om Smith ikke har set denne form for økonomisk styre praktisk manifesteret, gennemgår han dog stadig dets fejl og mangler som en yderligere promovering af det frie marked og de forskellige anvendelsesmuligheder for kapital.

I femte og sidste bog forklarer Smith over tre kapitler, hvad han ser som almenvellets nødvendige udgifter, og hvilke af disse udgifter der retfærdigvis bør varetages af hele samfundet eller kun af nogle af dets medlemmer. Derefter diskuteres det, hvorledes samfundet kan blive holdt ansvarligt for de udgifter, som påhviler hele samfundet, og endelig i tredje og sidste kapitel bliver det behandlet, hvilke årsager der har fået moderne regeringer til at stifte gæld, og hvilken virkning dette har på den virkelige velstand og på den årlige produktion baseret på samfundets jord og arbejde. Smiths forståelse af de nødvendige udgifter, der måtte være forbundet med at bibeholde en fornuftig samfundsorden, fordeler sig over forsvar i form af udgifter til militær, forvaltning af retfærdighed, altså retssystem og politi samt vedligeholdelse af de offentlige institutioner og værker såsom uddannelsesinstitutioner, veje og broer. Efterfølgende fremlægger Smith i en længere artikel, hvorledes disse udgifter kan indfries.

I andet kapitel diskuteres merkantile projekter såsom postvæsenet, og der diskuteres indtægtskilder i den forbindelse. Derudover bevæger Smith sig også ind på emnet skatter, som han ser som en ”indiskutabel nødvendighed” (op.cit. s. 826). I tredje og sidste kapitel af dette episke værk diskuterer Smith offentlig gæld, og hvilke udgifter der nødvendigvis måtte være ved at være en kolonimagt. Han gør det dog meget klart, at hvis kolonierne ikke vil betale til den militære støtte og sikkerhed, som Storbritannien yder, så synes han heller ikke, at Storbritannien skal yde den. Det mest interessante ved dette kapitel er dog dets begyndelse: ”I det primitive og barbariske samfund, der går forud for handlens ekspansion og udvikling til manufakturer (…)” (op.cit. s. 909). I denne sætning ser vi nemlig Smiths underforståede forståelse af økonomiens historiske udvikling som en naturlig proces fra jægersamfundet og til det begyndende kapitalistiske samfund, som Smith beskriver. Smith slutter bogen uden nogen form for afsluttende bemærkning og lægger derfor al refleksion over på os som læsere. De knap tusind sider giver os en uvurderlig indsigt i den begyndende industrialisering af Europa samt i det merkantile system og den arbejdsfordeling, som blandt andet Marx senere ville bide sig fast i som en grundlæggende egenskab ved kapitalismen. Smiths indflydelse på efterfølgende økonomiteoretiske afhandlinger kan ikke undervurderes, og hans forståelse af tingenes tilstand vejer stadig tungt i mange samtidsfilosoffers økonomiske og historiske forståelse af vores samfund.

Claus Bratt Østergaards oversættelse kan ikke på nogen måde fejles, og hans tilhørende fodnoter er kærkomne og bidrager med yderligere forståelse og sammenhørighed med blandt andet Marx’ teorier. Det er derfor ærgerligt, at korrekturlæsningen fra Informations Forlag har været forhastet i en sådan grad at indholdsfortegnelsens sideindeks flere steder ikke stemmer overens med det faktiske sidetal. Denne forhastelse kommer også til udtryk ved Claus Bratt Østergaards præsentation af værket, som til trods for en fin indledende opsummering forekommer noget kort og middelmådig. Det ville have været en udsøgt fornøjelse, hvis Østergaard havde fået plads til at sætte værket i relief til vores samtid gennem en gennemgang af dets historiske indflydelse på blandt andet den russiske industrialisering. Ligeledes kunne en kort biografi om Adam Smith have givet en ekstra dimension til denne udgivelse, i særdeleshed hvis denne ville inddrage nogle af de teoretikere, som har haft indflydelse på Smith.

Det er vigtigt at bemærke, at Smith ikke var original i sin beskrivelse af arbejdsfordelingen i produktionen af en knap, men at han her lånte fra både franske og tyske teorier omkring produktion. Værst er dog den umiddelbare holdning, at man grundet værkets berømmelse ikke ser grund til at inkludere en kritisk evaluering. Det er da lige præcis ved værker, som har eksisteret så længe og haft så stor indflydelse, at vi har rig mulighed for at fremhæve noget af den kritik, som dette værk har fået gennem tiden. Ikke mindst fra Karl Polanyi, som i sit store værk Den store transformation stiller sig skeptisk over for markedets evne til at regulere sig selv på Smiths tid samt Smiths teorier omkring den ’økonomiske mand’ og ’naturligheden’ ved markedets udvikling. Ideen om, at mennesket er født med en egenskab og trang til at sjakre, handle og bytte, har været under stærk kritik gennem tiden. Til sammenligning kunne Informations Forlag passende have ladet sig inspirere af den engelske Penguin-udgave af Marx’ Capital, som giver sig tid til ikke kun at opsummere værket, men også at sætte det i relation til vores samtid ved at gøre opmærksom på dets indflydelse og den kritik, som dette værk har fået.

Summa summarum er denne udgivelse dog et stort fremskridt i forhold til tidligere, og man kan i den forbindelse kun glæde sig over, at Nationernes velstand nu også kan nydes på dansk. Man kan da blot håbe, at man ved fremtidige oplæg vil inkludere en mere fyldestgørende introduktion, så dette aldrende værk kan sættes i relevant perspektiv til vores samtid. Tingenes tilstand har trods alt forandret sig.

 

Open Me

[visualizer id=”6386″]

 

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *