MENU
22. July 2017

Når de gode meningernes tyranni styrer virksomheders værdier

Kampen om internettet – EU versus Google

13. maj 2015 Erhvervsfilosofi.dk # 1, 2015, årgang 1, Filosofi, Refleksion

Scientific management og konfliktpotentialet

Kalenderen er fyldt op. Planlægningen har taget om hverdagslivet. Det hele er nøje tilrettelagt og møllehjulene snurrer. Hverdagslivet er blevet en parodi på scientific management, hvor opdelingen af arbejdsopgaverne reflekterer nøje bevidstgjorte tidstudier og bevægelsesmønstre. Disse er såkaldte objektive referencepunkter og klare forudsætninger for, at vi kan indfri målsætninger og opnå sammenhængskraft. Vi får livet til at ligne et aksiomatisk foretagende, hvor grundlaget for vores rigdom relaterer sig til produktive og reproduktive bidrag.

Scientific management blev principielt formuleret af A. Taylor i starten af 1900-tallet. Mange virksomheder og organisationer har overtaget principperne for industriel virksomhed og gennemført organisatoriske tilpasninger, så alt hænger sammen ud fra produktivitetshensyn og veldefinerede målsætninger. En erklæret målsætning var at skabe et system, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager kunne være tilfreds med aflønningsformen.

Vi kan ganske enkelt ikke leve sammen på den måde. Det er alt for ødelæggende for den mellemmenneskelige betydningsdannelse, og vi skaber et liv hvor hjælpeløshed og fordringsfuldhed bliver en hård cocktail i de indbyrdes relationer.

Det er både slidsomt og drænende. Derudover bliver det kynismens sejr, hvor følelsen ved noget eller af noget udebliver, og der skabes i stedet en samværsform, hvor livsførelsen handler om at skulle opnå noget bestemt. Alt skal kunne måles og vejes. Intet uden en dokumentarbar værdi bliver værdsat. Det er Systemdanmark, der har inficeret vores liv, og i en kæderække af konflikter opløses det ene fællesskab efter det andet.

Vi kan ganske enkelt ikke leve sammen på den måde. Det er alt for ødelæggende for den mellemmenneskelige betydningsdannelse, og vi skaber et liv, hvor hjælpeløshed og fordringsfuldhed bliver en hård cocktail i de indbyrdes relationer. På den ene side bliver der tale om hjælpeløshed, fordi det at kunne ikke værdsættes i samme udstrækning som det at vide. Og på den anden side skaber vi fordringer på hinandens vegne, fordi ambitionen med livet rækker ud over vores egen formåen. Vi skaber afhængighedsforhold.

Principperne bag scientific management er formentlig grunden til, at flere og flere mennesker går ned med stress, lader sig skille, blive psykisk og fysisk syge, at de ikke længere kan føle en omsorg for andre mennesker. Det positive ved scientific management er, at med dens principielle tilgang kan vi blive bevidstgjort om og dermed få et realistisk forhold til tiden og til vores gentagne mønstre. Værdien af scientific management er dog udelukkende disciplinerende.

Ensomheden gror

Grundtanken i scientific management er opdeling af arbejdsprocesser, så hensynet til indfrielse af prædefinerede målsætninger bliver varetaget. Opdelingen af arbejdsprocesser sker som sagt i forhold til tidsstudier og bevægelsesmønstre. En lignende tankegang finder vi i snart alle former for fysisk udfoldelse. Vi er blevet så fokuseret på at gøre os selv til et gavmildt anliggende for erhvervslivet, at vi bygger vores liv op omkring tids- og bevægelsesstudier. Vi løber og løber med tidsstudier som den eneste grund til at løbe.

Vi tager tid på alt, hvad vi foretager os, og vi undersøger, hvilke metoder der lettest skaber sammenhængskraft her og nu. Vores tidshorisont og udviklingsforståelse er metodisk set fraværende. Livets opbyggelighed er blevet en passant. I stedet skaber vi ensomhed for os selv og hinanden. Vi adskiller os fra hinanden ved hele tiden at have fordringer til hinanden, og vi opløser ligeværdigheden ved at fastholde os selv og hinanden i hjælpeløshed. Vi kan faktisk ikke skabe et fællesskab, fordi vi afmønstrer ideen om udvikling og selvtillid. Det eneste, vi har tillid til, synes at være afrapporteringer.

Vi tager tid på alt, hvad vi foretager os, og vi undersøger, hvilke metoder der lettest skaber sammenhængskraft her og nu. Vores tidshorisont og udviklingsforståelse er metodisk set fraværende. Livets opbyggelighed er blevet en passant. I stedet skaber vi ensomhed for os selv og hinanden.

Ensomheden lever altså i bedste velgående, og den er blevet forstærket i kraft af scientific management. Ensomheden opstår i det værende og tilfalder os alle, når ikke vi kan dele væren med hinanden. Vi har simpelthen brug for at trække os tilbage fra beslutningsprocesser, hvor livsomstændigheden afgøres ud fra tids- og bevægelsesstudier. Mennesket er ikke mekanisk indstillet. Det er muligt, at vores livsførelse kræver en vækst på et materielt plan, men væksten skabt på baggrund af ideer og principper fra scientific management bliver på bekostning af vores liv.

Behovet for åndehuller

Det er indlysende, at vi mennesker har brug for at gøre ting på en ny måde, at undersøge livets udstrækning og sikre os en livserfaring, som er mangfoldig og righoldig. Vi har brug for åndehuller i vores liv, hvor vi for en tid trækker stikket ud eller kører på halv kraft. I et åndehul er der mulighed for at blive overrasket eller blot at slippe ambitionen om at skulle gøre noget aktivt. Vi lader tiden indhente os, og vi stiller os til rådighed for, at noget meningsfuldt skal opstå. Vi tillader følelsen af en venten. I en venten er vi som oftest passive og uden en egentlig målsætning – vi nyder den frie og spontane bevægelse. Et åndehul er derfor også en vigtig forudsætning for at give plads til, at andre kan engagere sig eller måske ligefrem indtage lederrollen.

Det værdifulde ved et åndehul er filosofisk set, at vi giver os selv mulighed for at kunne erfare en stilfærdig omgang med det fordringsfrie. I hverdagsagtige sammenhænge kan omgangen med hverandre som antydet være som en tornado af stress og jag. Klokken slår, og deadlines afgør prioriteringer. Vi halser bagefter og kan dårligt nå at finde vores åndedræt. Vi har tilsyneladende et ikke ubetydeligt behov for at sikre os noget, men til tider er der valide grunde til at stoppe op, lade verden slippe taget i os og blot at være.

Pludselig kan der ske noget nyt og anderledes i ens liv. Følelserne kommer tilbage, ens egen personlige energi kan mærkes igen, værdien af det meningsfulde tager til, og sørme om udefrakommende pludselige sammentræf ikke opstår og skaber forbindelser til nye relationer. Sammenhængskraften ændrer sig og skaber i forlængelse heraf muligheder for at balancere den menneskelige værdi med ens hverdagsliv.

I en sådan tid bliver det værdien af ens venten, som bliver af afgørende betydning for at kunne gennemføre en forandringsproces. Det er ens bevidsthed og dennes forbindelse til omverden, som skaber nye møder og nye tilblivelsesmuligheder. Vi behøver ikke at foretage os så meget aktivt andet end blot at tænke, mærke og følge intuitionen. Hertil vil tiden mætte væren, hvilket også implicerer et opgør med nogle tidligere sammenhænge i form af sociale mønstringer og eksempelvis principperne bag scientific management. Over tid skabes der plads til nye forbindelseslinjer, og Taylor kan forblive historie.

 

Taylorisme eller scientific management er betegnelsen for en metode til planlægning af produktionen under industrialiseringen. Den blev introduceret af Frederick Winslow Taylor i 1903 i den lille bog Shop Management, som i 1911 blev fulgt op af bogen The Principles of Scientific Management.Formålet med tilgangen er at finde den optimale metode til at opnå et givent mål. Et af flere midler var tids- og bevægelsesstudier, hvorved man kunne skære al unødvendig fysisk bevægelse væk fra de konkrete arbejdsgange. Denne form for opgaveorienteret optimering af arbejdsgange er i dag slået fuldkommen igennem som en naturlig del af arbejdsplanlægning specielt i forbindelse med ufaglært arbejde som samlebåndsarbejde, rengøring og fastfoodetablissementer.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *