MENU
22. July 2017

Nedsat arbejdstid er et arbejdskulturelt spørgsmål   

CSR nedprioriteret i statens politik for aktivt ejerskab

10. juni 2015 Deleøkonomi, Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2015, årgang 1, Omstilling

Deleøkonomien har ondt i økonomien

En økonomisk gennemgang, Erhvervsfilosofi.dk har foretaget af deleøkonomiske virksomheder i Danmark viser, at ”branchen” økonomisk set fylder mege lidt i forhold til den relative store opmærksomhed og hype, der ellers florerer i medier og i dele af det politiske landskab. De regnskabsmæssige resultater for ”branchen” er generelt negative, kapitaltilførslen er begrænset og kunderne synes kun at findes i meget begrænset omfang.

De regnskabsmæssige resultater for ”branchen” er generelt negative, kapitaltilførslen er begrænset og kunderne synes kun at findes i meget begrænset omfang.

Meget tyder på, at deleøkonomiens ideologiske fortælling i Danmark enten har svært ved at blive omsat til solide forretningsmodeller eller, at danskerne generelt er lang tid om at ændre vaner og adfærd. Analyser og vurderinger fra flere eksperter peger ellers på en stigning i danskere, der er villige til at benytte deleøkonomiske tjenester, men det har endnu ikke slået igennem i de danske deleøkonomiske virksomheder.

 Se hele oversigten her.

”Jeg kan nikke genkendende til jeres observationer, måske det er lidt mere negativt end jeg havde forventet, men generelt er min tese, at deleøkonomien har svært ved at løbe rundt på ting, der ikke bruges meget ofte eller koster mange penge. Det virker tydeligvis for biler, lejligheder og funding, derudover er der ikke meget af kommerciel betydning, selvom det kan føre til mange gode sociale oplevelser.” Det siger Peter Hesseldahl, der er chef for projektet We-economy. Formålet med We-economy projektet er at identificere og beskrive nye tilgange til at drive forretning, som er bedre egnet i en stadig mere forbundet og indbyrdes afhængige økonomier.

Nordea har, tilbage i september 2011, undersøgt i hvilket omfang danskerne har benyttet en deleøkonomisk tjeneste. Analysen viser, at kun tre procent af danskerne har benyttet en tjeneste inden for de sidste seks måneder. Afdelingsdirektør i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, står bag undersøgelsen og hun skelner mellem privat brugtvare handel og deleøkonomiske tjenester. Heller ikke den private brugtvare handel vurderer hun til at fylde ret meget i det samlede økonomiske landskab: ”Samlet set er der købt genbrug for 2,7 mia.kr. det sidste halve år. Det giver en årlig omsætning på mellem 5 til 6 mia.kr. Det beløb er hverken en trussel mod forbrugerens eller Danmarks økonomi,” oplyser Ann Lehmann Erichsen til Ehvervsfilosofi.dk.

Vi nok ikke skal forvente at se ret mange flere af GoMore i Danmark eller Uber og Airbnb på den globale scene.

En af de mere etablerede virksomheder, der i 2014 måtte smide håndklædet i ringen er Jepti.com, der i den sidste årsrapport skriver: ”Selskabet har måtte erkende, at dette ikke er lykkedes og har på denne baggrund, været nødsaget til at indgive konkursbegæring for selskabet.” Jepti.com forsøgte sig med en deleøkonomisk forretningsmodel, hvor brugere kan leje og udleje alverdens dagligdagsting. Men det lykkedes ikke selskabet at etablere nok udlejere blandt brugerne.

Mere positivt – stadig økonomisk set – ser det ud for GoMore, idet selskabet har relativ solid kapital i baghånden fra venturefonden SeedCapital. Men isoleret regnskabsmæssigt betragtet viser GoMore et underskud på bruttoresultat. Et underskud, som i de seneste tre år kun har vokset sig større. Indtjeningen på driften har altså stadig lange udsigter. Egenkapitalen er dog stadig positiv og det må forventes, at SeedCapital har den fornødne tålmodighed, kapital og kompetencer til at realisere eventyret.

Jesper Bove-Nielsen, forfatter til bogen ”Den nye deleøkonomi” og Senior Advisor i virksomheden Hildebrandt & Brandi, mener at det er et spørgsmål om tid før vi ser flere venturepenge kanaliseret mod deleøkonomiske forretningskoncepter: ”Vi har i Danmark endnu til gode at se de helt store investeringer på det deleøkonomiske område. I udlandet er der mange eksempler på virksomheder, bygget på en deleøkonomisk forretningsmodel, som opnår en meget høj værdiansættelse. Det er stadig venturekapitalisterne, der driver dette marked, men de etablerede virksomheder begynder at følge trop. Det kommer vi formodentlig også til at se i Danmark.

I UK er peer2peer finansiering ved at modnes og blive en etableret del at markedet. I Danmark ser vi også de første forsøg i den retning.” Det vurderer Jesper Bove-Nielsen.

Netop virksomheden Flex Funding er et eksempel på et dansk peer2peer finansieringsinitiativ. Administrerende direktør Henrik Vad siger til Erhvervsfilosofi.dk, at: ”Flex Funding gik beta-live med platformen primo 2015, hvor vi anvender de første ca. 6 måneder til at justere og optimere vores platform. Derfor er vores indtægter begrænsede. Vi forventer, at Flex Funding er lønsom ultimo 2016. P.t. er virksomheden kapitaliseret med i alt ca. DKK 10 mio., som er indbetalt kontant, og aktionærerne har givet tilsagn om at investere yderligere, såfremt der måtte opstå et behov.”  Også virksomheden Lendino er i gang med at etablere sig inden for peer2peer finansiering.

Generelt mener Jesper Bove-Nielsen, at markedet er ved at finde et naturligt leje og at vi nok ikke skal forvente at se ret mange flere af GoMore i Danmark eller Uber og Airbnb på den globale scene: ”Timing betyder meget for om den deleøkonomiske forretningsmodel bliver en succes for den enkelte virksomhed. I mange danske tilfælde har den ikke været god, man har været for tidligt ude. I tilfældet med GoMore så har de fat i en godt marked, med et dyrt aktiv med en lav anvendelsesgrad og deres timing ser ud til at være god. Derfor har de formentlig også kunne tiltrække venture kapital.” Siger Jesper Bove-Nielsen.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Kommentarer er slået fra.