MENU
17. November 2017

Valg: Implementering af politiske ideer

Topledere tavse i debatten om ytringsfrihed

2. juni 2015 !, Corporate

CSR og regnskab forstår ikke hinanden

Kommentar: Når CSR-rapporteringen møder årsregnskabsrapporten opstår der forvirring om, hvad der er relevant, og hvad der er væsentligt. CSR-folket og regnskabsfolket forstår ikke hinanden. I denne kommentar sætter Birgitte Mogensen, statsautoriseret revisor, CSR-ekspert og indehaver af virksomheden Boardmanagement.dk, fokus på, hvorfor forvirringen opstår, og hvordan begreberne relevans og væsentlighed krydser hinanden, når regnskabsaflægger skal vurdere væsentlighed i forhold til det traditionelle og overordnende relevansbegreb.


Et årsregnskab skal give regnskabsbrugerne et retvisende øjebliksbillede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat samt i ledelsesberetningen på retvisende vis beskrive alle forhold, der har eller kunne have relevans for regnskabsbrugerne.

Et grundlæggende princip er, at alle relevante forhold skal medtages medmindre de er ubetydelige – ikkevæsentlige – for regnskabsbrugerne. Årsregnskabslovgivningen adresserer væsentlighedskriteriet i forbindelse med beskrivelse af virksomhedens aktiviteter og ændringer heraf. Det er udelukkende de væsentlige og ikke alle aktiviteter, der skal medtages i beskrivelserne. Har virksomheden væsentlige risici eller fordele forbundet med ejendomsretten over konkrete aktiver, opererer årsregnskabsloven også direkte med væsentlighedsbegrebet.

Årsregnskabsloven rummer således mulighed for, at regnskabsaflægger kan tolke, hvilke forhold og oplysninger der må findes uvæsentlige at medtage under iagttagelse af relevanskonditionen. Således er jeg som økonom med end 25 års erfaring opdraget og oplært.

Stadig mange regnskabsaflæggere og deres revisorer holder ikke hovedet så koldt, som de kunne. De glemmer, at det gamle relevansbegreb er udvidet i årsregnskabslovgivningens verden – og at der er implementeret rapporteringskrav, som har samfundsudviklingsmæssig relevans.

Men i det sidste årti har  årsregnskabsaflæggelsen fået tilføjet nye forhold, herunder redegørelse for samfundsansvar og CSR. Ifølge paragraf 99 skal store virksomheder i det omfang, det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, give oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger om miljø- og personaleforhold.

I de senere indførte paragraffer 99 a og b skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) redegøre i årsrapporten for (i) deres politikker for samfundsansvar, hvorledes disse er implementeret i praksis og de i årets løb opnåede resultater samt eventuelle forventninger til fremtiden og (ii) deres måltal samt fremdrift for at afhjælpe det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesniveau plus beskrive politikker og arbejder for at understøtte kønsmæssig diversitet i det øvrige ledelsesniveau mv.

Årsregnskabslovens paragraf 99 a og b er en direkte regulering. Den siger ikke, at disse redegørelser kan udelades som ikkerelevante i lighed med paragraf 99. Men hvis en virksomhed ikke har politikker for samfundsansvar, må den blot orientere om dette. Relevansbegrebet under det retvisende billede har således i årsregnskabsloven nu en fætter, der hedder CSR, som ikke kan holdes ude fra rapporteringen, selv om om regnskabsaflægger finder denne for uvæsentlig i forhold til det traditionelle og overordnende relevansbegreb.

Men selve redegørelsen for samfundsansvar og CSR har også sin implicitte væsentlighedskondition. Den er forbundet med virksomhedens politikker, hvor det ikke er en udtømmende redegørelse, der må medtages i årsrapporten, men beskrivelse af de under politikkernes væsentligste emner, og hvorledes disse er implementeret i praksis mv., der er relevant at medtage i årsrapporteringen.

Den første forvirring
Bliver nogen forvirret? Ja, det er tilfældet. Stadig mange regnskabsaflæggere og deres revisorer holder ikke hovedet så koldt, som de kunne. De glemmer, at det gamle relevansbegreb er udvidet i årsregnskabslovgivningens verden, at der er implementeret rapporteringskrav, som har samfundsudviklingsmæssig relevans – og ikke alene refererer direkte til virksomhedsmæssig relevans. Og dog! Taler vi ikke om hønen eller ægget? En regnskabsbruger søger information om forventninger til fremtiden i årsrapporten, herunder indsigt i, hvorledes virksomheden vil arbejde med at skabe værdi. I denne søgen tænker regnskabsbrugeren også på de risici, der kunne hindre værdiskabelse, og på de megatrends, der kunne understøtte en stigende eller vedvarende værdi af virksomheden.

Regnskabsaflægger hindrer høne og æg i at mødes – ikke af ond vilje – men nok mere af gammel vanetænkning omkring relevanslæren og dens væsentlighed.

Implicit tænker regnskabsbrugerne således på CSR og virksomhedseffekten af at tage samfundsmedansvar. Eksplicit overser nogle regnskabsaflæggere, at regnskabslovgivningen med sin detailregulering søger at komme regnskabsbrugerne i møde. Regnskabsaflægger hindrer høne og æg i at mødes – ikke af ond vilje – men nok mere af gammel vanetænkning omkring relevanslæren og dens væsentlighed.

I CSR-verdenen er rapportering vigtigt, og her findes også et væsentlighedsbegreb. Her er defineres væsentlighed som de kritiske forhold, der skal til, for at en virksomhed eller en organisation opnår sit mål og håndterer sit aftryk på samfundet. Det vil sige – lidt forenklet – at foruden regnskabsbrugeren er samfundet også en interessent. Håndtering af miljømæssige, sociale eller etiske samfundsaftryk er i årsregnskabsloven et element, der eventuelt kunne  være relevant for regnskabsbrugeren, men ikke et formål i sig selv.

Den anden forvirring
Bliver nogen forvirret? Ja, det er tilfældet. Regnskabsfolket kan ikke forstå CSR-folket – og omvendt.  De CSR-faglige opfatter væsentlighed som de forhold, der er relevante for en virksomhed og dens omgivelser – det vil sige, hvordan virksomheden påvirker det omgivende samfund. Hvad der er rigtigt, og hvem der har ret, er en umulighed at svare på. Blot må jeg konstatere, at når begreber og definitioner opfattes og bruges forskelligt af forskellige interessenter, opstår der forvirring, og der tales forbi hinanden. Forhåbentlig kan denne kommentar sætte lidt brobygning i gang

Et ønske kunne være, at relevansbegrebet blev tænkt mere eksplicit ind i CSR-verdenen med fokus på rapporteringsbrugernes formål med læse en CSR-rapportering, og at relevansbegrebet i regnskabslovgivningen blev ajourført til også at favne regnskabsbrugernes væsentlighedsaspekter i forbindelse med CSR og samfundsansvar.

 

I årsregnskabslovgivningen er væsentlighed et underbegreb til relevans. I årsregnskabslovgivningen er relevans linket til brugerne af regnskabet. Formålet med et årsregnskab er at give brugerne relevant og pålidelig information til støtte i deres økonomiske beslutninger, som vedrører disse tre aspekter:

1. Placering af regnskabsbrugerens egne midler – vil jeg investere i denne virksomhed, og tror jeg på dens forventninger til fremtiden?

2. Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer – har jeg tiltro til, at ledelsen er dygtig til at forvalte virksomhedens ressourcer mest effektivt og værdiskabende?

3. Fordeling af virksomhedens ressourcer – sympatiserer jeg med den måde, overskud fordeles mellem henholdsvis ejerne og reinvesteringer i virksomheden mv.?

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *