MENU
20. July 2017

CSR nedprioriteret i statens politik for aktivt ejerskab

Virksomheder i vildrede om menneskerettigheder

10. juni 2015 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2015, årgang 1

Hvert tredje statsejet selskab fravælger samfundsansvar

Den danske stat, med Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen i spidsen, formulerede i efteråret 2014 en seks-punktplan for initiativer om en styrket CSR-indsats i international handel og udvikling. Men det er en plan som ministeren på vegne af staten tilsyneladende ikke selv finder god nok til en række statsejede virksomheder. Af 28 statsejede virksomheder rapporterer kun ti til Global Compact, der er verdens største og førende internationale initiativ om CSR principper. Ni af de 28 statsejede selskaber har ikke formuleret en overodnet CSR-politik – heriblandt bl.a. Finansiel Stabilitet A/S, Statens Ejendomssalg A/S, Metroselskabet I/S, Det Danske Klasselotteri A/S og Danpilot A/S, der alle har fravalgt at forholde sig aktivt til samfundsansvar.

 Se hele oversigten over statens selskaber og status på CSR-politik

I følge CEO i CSR Global Sune Skadegaard Thorsen har staten en klar forpligtelse:  “Det er åbenbart, at FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011 er blevet den globale minimumstandard for en ansvarlig virksomhed. Da alle virksomheder, uanset hvor de opererer, vil have negativ indflydelse på menneskerettighederne er forventningen, som det er klart udtrykt gennem FN’s Retningslinjer, at alle virksomheder skal identificere og addressere deres negative indflydelse –  altså have et system for human rights due diligence. Staten er faktisk forpligtet til at sikre dette. Hvor staten ejer virksomheder er der således ingen vej udenom. Staten skal sørge for at virksomhederne opfylder kravene til virksomhedsdrift: Policy Commitment, Human Rights Due Diligence og Access to Remedy.” Siger han.

Staten er faktisk forpligtet til at sikre dette. Hvor staten ejer virksomheder er der således ingen vej udenom. Staten skal sørge for at virksomhederne opfylder kravene til virksomhedsdrift: Policy Commitment, Human Rights Due Diligence og Access to Remedy.

Det er i henhold til lovgivningen frivilligt, om selskaber vil rapportere om samfundsansvar. Derfor er de ni selskaber ikke i juridisk uføre i forhold til gældende dansk lovgivning om samfundsansvar. Men det aktive fravalg i de pågældende virksomheder, og den manglende systematiske tilgang til samfundsansvar i statens virksomheder, rejser principielle spørgsmål ved troværdigheden i seks-punktplanen – og i det hele taget statens intentioner om at sikre bedst muligt fokus på samfundsansvar i erhvervslivet. Hvis Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen virkelig har den opfattelse, at Danmark er et foregangsland og han ønsker at ”flytte globale værdikæder i en bæredygtig retning” og sikre ”markant dansk støtte til UN Global Compact” så kunne et rimeligt krav være, at alle statens egne selskaber konsekvent udvikler seriøse CSR-strategier, rapporterer på samfundsansvar og kobler sig på internationale standarder.

Det er korrekt som du skriver, at Finansiel Stabilitet ikke har formuleret en CSR-politik….

Ifølge vicedirektør i Finansiel Stabilitet, Marianne Simonsen, skal samfundsansvar vurderes i forhold til den opgave selskabet løser: ”Det er korrekt som du skriver, at Finansiel Stabilitet ikke har formuleret en CSR-politik og kun rapporterer om samfundsansvar i årsrapporten. Som det også fremgår heraf, er Finansiel Stabilitets formål – at medvirke til at sikre den finansielle stabilitet i Danmark – en væsentlig samfundsmæssig opgave og et samfundsmæssigt ansvar i sig selv. Der henvises i øvrigt til årsrapportens afsnit om samfundsansvar, hvor det også er beskrevet, hvordan Finansiel Stabilitet i øvrigt fokuserer på samfundsansvar ved udøvelse af vores opgaver,” siger Marianne Simonsen.

Administrerende direktør i Statens Ejendomme (Freja), Karen Mobeck, har samme holdning. Selskabet har foretaget initiativer og i en mail til Erhvervsfilosofi.dk henviser Karen Mobeck til ledelsesberetningen. Her kan det dog læses, at: ”I Freja har vi arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar internt og eksternt gennem flere år uden dog at have politikker for samfundsansvar, herunder menneskerettigheder og påvirkning af klimaet.”

Tendensen er altså, at mange af statens selskaber arbejder med samfundsansvar, men samtidig ikke udvikler og implementerer politikker på selv samme område.

Staten er i sit udgangspunkt en social aktør, hvorfor det ansvarlige perspektiv som udgangspunkt ikke kræves implementeret i samme grad som i virksomheder, der har profit som eksistensberettigelse. I CSR-litteraturen betragtes virksomheder som både økonomiske, politiske og sociale aktører. På samme måde må staten som virksomhedsejer, ændre selvopfattelse og dermed selvforståelse og udvikle et markedsøkonomisk sprog. I den proces fjerner staten sig fra sit oprindelige sociale udgangspunkt – og netop derfor kan et krav om at udvikle den samfundsansvarlige identitet mere fokuseret være berettiget.

Det paradoksale er, at seks-punkts planen er et forsøg på at overkomme en udbredt kynisme i den økonomiske verden, hvor virksomheder fortsætter med at jagte profit på bekostning af miljø, arbejdsvilkår og sociale forhold. Hvis ikke de gjorde det, da ville andre blot overtage og fortsætte i samme spor – heri kynismen. Staten prædiker i seks-punkt planen for en fornuft, hvor intention og handling hænger sammen, men overser i planerne sine egne handlinger i forsøget på at fremstå positivt i den brede offentlighed. De overlader desværre de gode intentioner til dem, de regulerer.

Udgangspunktet for initiativerne er ifølge seks-punktplanen, at: ”Den danske model er et forbillede i udlandet, og Danmark kan spille en stærk rolle i kampen for at fremme virksomheders sociale ansvar.” Handels – og udviklingsministeren udtalte i en tale, i forbindelse med præsentationen af seks-punktplanen, at: ”Jeg arbejder for, at CSR integreres systematisk i både handels- og udviklingspolitikken, så EU bliver en endnu mere relevant partner med øget ansvarlig handel, flere anstændige jobs og grøn vækst som resultat.” Men ministerens arbejde med den systematiske integration er altså åbenlyst en mangelvare i forhold til mange af statens egne virksomheder, der ikke har et fælles udgangspunkt for hverken at udvikle, formulere eller rapportere på baggrund af konkrete retningslinjer for samfundsansvar. Og det er heller ikke et mål i seks-punktplanen, at sikre orden i eget hus og sørge for, at statens egne selskaber tager førertrøjen på og går forrest.

Den danske stats ambition om at være førende på området understøttes tillige i formuleringer fra ”Danish National Action Plan – implementation of the UN Guiding Principles on Business and Human Rights” fra marts sidste år, hvor man bl.a. andet kan læse, at: ”It is the Government’s ambition that Denmark should be a global front-runner by ensuring that all players in society demonstrate social responsibility and create value both for their own organisation and the surrounding society by using dialogue to manage social, environmental and ethical challenges in accordance with internationally recognised principles and CSR guidelines (…). Companies must integrate social responsibility in their core business.”

Spørgsmålet er naturligvis, hvad regeringen lægger i formuleringerne ”ensuring that all players”, ”in according with internationally recognised principles” og ”must integrate”. Betyder ”must” et ”må”, et ”bør” eller et ”skal”. Et ”skal” kan det ikke være idet, det vil fordre en lovgivning med konkrete krav. Et ”bør” har etisk karakter, mens et ”må” appellerer til en frivillighed baseret på opfordring til at handle. Det sidste ligger i tråd med den danske selskabslovgivning og det kommende EU-direktiv om CSR – hverken mere eller mindre. ”Ensuring that all players” kan ikke misforstås og burde betyde, at selskaber hvor staten ejer mere end 50 procent og kontrollerer beslutningerne har implementeret høje standarder for CSR. Formuleringen ”In according with internationally recognised principles” indikerer en forventning om, at selskaberne ikke blot kan nøjes med at redegøre for samfundsansvar i forhold til egne interne etiske standarder men, at internationalt anerkendte principper anvendes.

Upåagtet af de intenderede betydninger i handlingsplanen fra regeringen har Danmark tilsluttet sig FN´s ”Guiding Principles on Business and Human Rights”, hvis formål er at sikre, at menneskerettigheder ikke overtrædes i forhold til virksomheders aktiviteter. I sammenhæng til de fraværende samfundsansvarlige politikker i statens selskaber er det svært at få øje på, at den danske stat som virksomhedsejer tager principperne bag handlingsplanen alvorligt. I ”Guiding Principles on Business and Human Rights” står bl.a.: ”There are strong policy reasons for home States to set out clearly the expectation that businesses respect human rights abroad, especially where the State itself is involved in or supports those businesses.” FN viser med principperne, at stater som er involveret i forretningsdrift har et særligt politisk ansvar for at formulere tydelige mål for respekten for menneskerettigheder.”

Corporate Governance of State-Owned Enterprises
OECD er tæt på, at offentliggøre en opdateret version af ”The OECD Guidelines on Corporate Governance of State-Owned Enterprises”. Danmark er som bekendt medlem af OECD Forslaget har været offentliggjort siden maj sidste år og anbefaler at statsejede virksomheder foretager et: ”commitment to comply” med flere eksplicitte nævnte internationale standarder.: ”SOEs and their officers should conduct themselves according to high ethical standards. SOEs should develop internal codes of ethics, committing themselves to comply with country norms and in conformity with broader codes of behaviour. This should include a commitment to comply with the OECD Guidelines for Multinational Enterprises, which have been adopted by all OECD member countries and reflect all four principles contained in the ILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work, the OECD Anti-Bribery Convention and the UN Guiding Principles on Business and Human Rights. Codes of ethics should apply to the SOEs as a whole and to their subsidiaries.”

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

One Response to Hvert tredje statsejet selskab fravælger samfundsansvar

  1. […] En gennemgang fra 2015, som Erhvervsfilosofi.dk har foretaget, viser, at kun 10 af i alt 28 statsejede virksomheder rapporterer global compact. 9 statsejede selskaber har ikke formuleret en overordnet CSR-politik, heriblandt blandt andet Finansiel Stabilitet A/S, Statens Ejendomssalg A/S, Metroselskabet I/S, Det Danske Klasselotteri A/S og Danpilot A/S. Det politiske landskab i Danmark – herunder Statsminister Lars Lykke Rasmussen  – ser generelt gerne, at de største virksomheder bidrager til at løse samfundsudfordringer som traditionelt har været statens opgave – herunder også flygtningekrisen. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *