MENU
22. September 2017

Hvert tredje statsejet selskab fravælger samfundsansvar

Er den samfundsansvarlige topleder uddød?

15. juni 2015 !, Ansvar, Corporate

Virksomheder i vildrede om menneskerettigheder

EU vedtog den 29. september 2014 et direktiv, der skærper rapporteringskravene til europæiske virksomheder i forhold til menneskerettighederne. Vurderingen er, at CSR-direktivet vil give mange virksomhederne store udfordringer.

Risikoen for kritik fra Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, forretningsrelationer eller andre organer er langt større i en sag, hvis virksomheden ikke forklarer hvordan den vil forholde sig i konkrete sager.  Thomas Trier Hansen, Nordic Law Group.

Ifølge det nye EU-direktiv skal virksomheder med ”offentlig interesse” nu redegøre for deres politik for menneskerettighedsområdet i forhold til internationale guidelines – eller som minimum uddybende forklare, hvorfor de ikke rapporterer om emnet. Og netop det sidste, følg-eller-forklar-princippet, er en skærpelse i forhold til dansk selskabslov. Direktivet dikterer, at det ikke længere er nok blot at oplyse om manglende politikker for håndteringen af menneskerettighedssager. I fremtiden vil loven kræve en god forklaring.

CSR- og bestyrelsesekspert Birgitte Mogensen fra Boardmanagement.dk vurderer, at det nye direktiv vil give virksomhederne problemer: “Det at kunne forklare, hvorfor man ikke har en politik om menneskerettigheder forudsætter, at virksomheden ved, hvad det ville betyde for virksomheden, hvis man havde haft en politik derom. Det betyder, at virksomheden for at kunne fravælge politikken skal have gennemført en due diligence på området. Dette er en udfordring for mange virksomheder, som i dag er i vildrede om, hvad disse rettigheder betyder for den værdikæde, som de er en del af.”

Mange børsnoterede virksomheder i Danmark undlader i dag helt at rapportere om menneskerettigheder. Det er, indtil EU-direktivet implementeres, i overensstemmelse med selskabsloven, når virksomhederne blot oplyser om de manglende politikker på området. Men flere årsrapporter fra 2013 indeholder allerede forklaringer på de manglende CSR-politikker. Tendensen er, at forklaringerne kun forholder sig generelt og ikke konkret til, hvordan virksomhederne vil håndtere sager, hvor krænkelse af menneskerettigheder kan komme på tale.

Eksempelvis forklarer mange virksomheder i årsrapporterne: ”… at det etiske fundament i sig selv er med til at sikre, at selskabet agerer socialt.”  Eller: ”… at de nødvendige rammer for et tillidsfuldt, ordentligt og udviklende samarbejde, hvor social ansvarlighed er en naturlig følge af virksomhedens overordnede holdninger.” Begge forklaringer viser, at mange virksomheder ofte henviser til egne værdier eller et internt vedtaget etisk fundament, frem for for internationale guidelines.

Forklaringerne giver ikke væsentlig information til investorer eller interessenter –  og det er i juridisk forstand en undladelse. Det betyder, ifølge advokat og specialist inden for virksomheders samfundsansvar i spørgsmål om menneskerettigheder og korruption Thomas Trier Hansen fra Nordic Law Group, at virksomhederne overser konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne. Han mener, at virksomhederne udsætter sig selv for store risici, der kan have både økonomiske og juridiske konsekvenser:

”Risikoen for kritik fra Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, forretningsrelationer eller andre organer er langt større i en sag, hvis virksomheden ikke forklarer, hvordan den vil forholde sig i konkrete sager. Virksomhederne kan jo godt agere i tråd med lovgivningen, men udføre handlinger på en måde, der påvirker menneskerettighederne,” siger Thomas Trier Hansen og uddyber sin pointe: ”Eksempelvis er det lovligt at afskedige medarbejdere, men det påvirker stadig menneskerettighederne negativt. Derfor forventes det, at virksomheden har en organisation, der kan håndtere dens negative påvirkninger og sikre mindst mulig påvirkning. Hvis ikke, kan det indebære risici, herunder juridiske risici, for virksomheden, hvor den blotte henvisning til, at man følger gældende lovgivning eller egne etiske standarder ikke er tilstrækkelig.”

Usikkerhed om lovformulering

Spørgsmålet er, om det nye EU-direktiv i sin endelige formulering kommer til at kræve mere end blot henvisninger til egne værdier, eller om loven vil kræve forklaringer i forhold til eksterne internationale guidelines. Nok tvinges virksomhederne gennem følg-eller-forklar-princippet til at forholde sig til et socialt ansvar, men om argumentationen skal rettes indad eller udad, konkret eller abstrakt, vil vise sig, når EU offentliggør mere information. Erhvervsstyrelsen sender et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring inden årsskiftet, og de nye regler forventes implementeret i loven med virkning fra 2016 eller 2017.

 

Det nye direktivforslag fra EU-kommissionen:
Virksomheder med mere end 500 ansatte og med en balance på over 150 millioner kroner eller en omsætning på over 300 millioner kroner vil blive forpligtet til at redegøre for deres CSR-arbejde. Følgende emner skal dække i redegørelsen: Antiskorruption, miljø, sociale medarbejderrelaterede forhold og menneskerettigheder. Derudover vil virksomheder blive forpligtet til at redegøre for deres politikker for diversitet i bred forstand. Såfremt virksomhederne ikke arbejder med CSR-emner eller har politikker for diversitet, skal der redegøres herfor i årsrapporten. I følge lovforslaget, der er i høringsrunde indtil 5. december 2015, vil de danske myndigheder overimplementere direktivet. Sker det, vil det gælde for omkring 1.400 organisationer.

Den danske model (selskabslovens §99a):
Det er et lovkrav, at de største virksomheder i Danmark forholder sig til samfundsansvar i deres årsrapport. Fra 2013 er det et blevet et krav, at virksomhederne forholder sig specifikt til menneskerettigheder og klimapåvirkning. Såfremt virksomhederne ikke arbejder med CSR, skal dette oplyses i årsrapporten.

Kort resume af direktivet:
http://www.fee.be/images/Factsheet_EU_Directive_NonFinancial_Information_1406.pdf

EU´s side om ikke-finansiel rapportering:
http://ec.europa.eu/internal_market/accounting/non-financial_reporting/index_en.htm

Begrebsanalyse – CSR forklaringer

Når virksomheder forklarer manglende CSR-politik med henvisning til interne etiske standarder eller eget værdigrundlag, er der ofte tale om brug af cirkelargumentation. Det er et udtryk for den antagelse, at indlejrede vilkårlige normer og etiske standarder rummer en forsikring mod krænkelse eller påvirkning af menneskerettigheder. Men ingen etik kan ”i sig selv” eller ”naturligt” udløse et socialt ansvar – herunder slet ikke håndtere risikoen for at krænke eller negativt påvirke menneskerettigheder via handlinger relateret til virksomhedens drift og værdikæde. Cirkelargumentation udsætter virksomheden for juridisk risici i tilfælde af konkrete sager.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *