I Sverige og Finland er tallene markant lavere – henholdsvis 55 procent og 44 procent af virksomhederne. På norske Oslo Børs opgøres virksomhederne ikke på samme måde, men samlet set rapporterer kun 10 procent af de norske børsnoterede virksomheder til Global Compact. Kun 19 virksomheder, af i alt 192 norske virksomheder, fra Oslo Børs er dermed at finde på Global Compacts liste. Det samlede antal norske virksomheder ligger bemærkelsesværdigt langt under de øvrige nordiske lande.
[quote float=”right”]18 procent af alle nordiske børsnoterede virksomheder rapporterer til Global Compact[/quote]Svenske Susanna Zeko, der er Director of Policy for Det Internationale Handelskammer i Sverige vurderer, at Danmark med sin tidlige og tydelige lovgivning allerede i 2009 påtog sig en ledende rolle i forhold til rapportering på samfundsansvar: ”Da Danmark i 2009 lovgav om rapportering på bæredygtighed i virksomheder påtog de sig en samtidig ledende rolle. Tre-fire efter indledtes forhandlingerne i EU om lov om rapportering af bæredygtighed. Modellen for det nye forslag var dengang inspireret af Danmarks. Og det var også Danmark, sammen med Frankrig, der kørte hårdeste på i Ministerrådet. Sverige har tilsvarende lovgivning som Danmark, men den dækker kun statsejede selskaber. Sveriges forventes at anvende det kommende EU-direktiv og det betyder, at omkring 2.000 svenske virksomheder bliver omfattet og skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed. Måske det nye EU-direktiv kan tilskynde flere europæiske virksomheders til bæredygtighedsrapporter..” Det oplyser Susanna Zeko i en e-mail til Erhvervsfilosofi.dk.
[quote float=”left”]Da Danmark i 2009 lovgav om rapportering på bæredygtighed i virksomheder påtog de sig en samtidig ledende rolle[/quote]Om det lave antal norske virksomheder, der rapporterer til Global Compact skriver Susanne Zeko desuden: ”Norge er ikke et EU-land og har ikke haft muligheder i forhandlingerne om en nyt EU-direktiv. Samfundsansvar har ikke gennemsyret debatten, for så vidt som den har gjort i Danmark, Sverige og Finland. EU-direktivet nævnte Global Compact som en af de rammer, som virksomhederne kan stole på, når de leverer ikke-finansielle oplysninger og det har haft betydning,” oplyser Susanna Zeko.
Også CEO & Senior Partner, Sune Skadegaard Thorsen fra danske Global-CSR mener, at den danske lovgivning har været med til at fremme opmærksomheden i Danmark: “I Danmark er samfundsansvar eksplicit nævnt i lovgivningen og det har været med til fremme et fokus i de større virksomheder. Indrapportering til FN’s Global Compact giver konkrete fordele. Det har betydet, som jeres analyse også viser, at mange danske virksomheder arbejder med CSR på højt niveau og at mange rapporterer til Global Compact.” siger Sune Skadegaard Thorsen.
Den lave repræsentation af norske virksomheder forklarer Professor og Co-director Atle Midttun fra The Centre for Corporate Responsibility på Norwegian Business School med en lidt speciel sammensætning af virksomheder på den norske børs: ”Et særtrekk ved Oslo Børs er, at børsen alltid har vært dominert av et fåtall store selskaper. I mange år var Norsk Hydro det klart største selskapet, noe som endret seg etter noteringen av Statoil i 2001. I 2006 utgjorde de tre store stats dominerte selskapene Statoil, Norsk Hydro og Telenor tilsammen over 53 prosent av den totale markedsverdien på Oslo Børs. I dag har disse selskapene en samlet børsverdi på ca. 840 milliarder kr. Legger vi til Den Norske Bank og Storebrand på finanssiden kommer vi opp i over 1100 milliarder kroner. Alle disse selskapene rapporterer til Global Compact,” siger Atle Midttun.
Betydningen af forskellene, i de nordiske landes lovgivningsformuleringer, er Atle Midttun enig i er en af forklaringerne: ”Mens Danmark og Finland har ført en bred CSR politikk rettet både mot internasjonalt og nasjonalt næringsliv har særlig Norge, men også til dels Sverige ført en CSR politikk spesielt rettet mot internasjonal næringslivsvirksomhet. Kjernen i CSR politikken har ligget hos Utenriksdepartementet, som har fokusert på internasjonal økonomi og de store norske selskapene. Mange av dem med store statlige eierandeler.” Oplyser Atle Midttun til Erhvervsfilosofi.dk.
Den kommende danske direktør for UN Global Compact, Lise Kingo, har i et kort interview til Børsen udtrykt en ambition og ønske om, at principperne i Global Compact skal en nå en bredere kreds af mindre og knap så ressourcestærke virksomheder. Og her viser Erhvervsfilosofi.dk`s analyse, at der er et stort stykke arbejde at udføre i de kommende år. I Danmark, der også i small cap segmentet er nordisk duks, rapporterer 10 procent til Global Compact, mens Sverige og Finland kun kan præstere henholdsvis fem procent og tre procent af de mindste børsnoterede virksomheder. Opgørelsen på ”cap” har ikke været mulig at foretage i Norge, men vurderingen fra Professor Atla Midttun bekræfter, at fokus hidtil har været på de store statsejede virksomheder.
Samlet set viser Erhvervsfilosofi.dk `s analyse, at 18 procent af alle nordiske børsnoterede virksomheder rapporterer til Global Compact, hvor der ikke er taget højde for virksomheder, der mangler at indrapportere – det som Global Compact benævner “Non-communicating”. Tallet er altså noget lavere og i realiteten omkring 15 procent.