MENU
25. July 2017

Kan uhæmmet økonomisk gæld tilgives?

Dilemma & kommentar: Høj social udvikling koster miljøet

19. august 2015 Analyse, Deleøkonomi, Erhvervsfilosofi.dk # 3, 2015, årgang 1, Omstilling

Deleøkonomi: Troels Lund Poulsens balance mellem kapitalister og idealister

Kommentar: Debatten om deleøkonomien nåede i den forgangne uge helt til tops i det politiske miljø. Således var landets nye Erhvervs – og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), på togt i medierne for lancere et kommende initiativ om tydeligere regler og udvidede services for deleøkonomiske virksomheder. Det er kærkomment, at regeringen vil belyse området, fordi deleøkonomien udvikler sig og kiler sig ind mellem den rå kapitalisme og den stærke idealisme.

Som Erhvervsfilosofi.dk i sidste udgave kunne vise, i en regnskabsanalyse over deleøkonomiske virksomheder i landet, mangler deleøkonomien i Danmark stadig sit økonomiske gennembrud, idet ingen danske virksomheder i kategorien endnu har formået at tjene penge. Hvis den fortælling fortsætter vil ”den deleøkonomiske branche” som skatteindtægt for staten være relativ uinteressant, og formentlig tabe momentum i forhold til Troels Lund Poulsens politiske opmærksomhed. Troels Lund Poulsen må mene, som mange andre, at det økonomiske potentiale et til stede. Hvorfor ellers stille erhvervspolitisk skarpt på en branche, der i Danmark fylder ingenting, ikke formår at tiltrække kapital og endnu har til gode at vise reel økonomisk værdiskabelse.

Troels Lund Poulsen skal navigere i et felt, der er drevet af rå kapitalisme og samtidig hyldes af idealister.

Det er rigtigt, at der på den internationale erhvervsmanege buldrer virksomheder frem med kolossal kapitalrygdækning fra de allertungeste globale investorer. Uber og AirBnB er eksempler, som drages frem igen og igen. Det bemærkes, at heller ikke Uber, ifølge lækkede dokumenter offentliggjort på den amerikanske medieblog Gawker, endnu har formået at tjene penge på driften. De lever stadig udelukkende på investorernes nåde og et stødt stigende antal brugere. I Danmark er det stort det kun virksomheden GoMore, som har et forretnings-setup med potentiale til at udvikles i større international stil.

Spørgsmålet, der er interessant at stille er derfor hvilke politiske tiltag Troels Lund Poulsen egentlig tænker på, når han ifølge Politiken vil oprette ”et særligt kontor i staten, der har til opgave at servicere deleøkonomiske virksomheder.” Et sådan kontor ville i dag ligne et rent GoMore salgskontor og det er vel næppe statens opgave at betjene en enkelt virksomhed eller distribuere dens ydelser. Troels Lund Poulsen taler da også om nye virksomheder, som vil etablere sig med udgangspunkt deleøkonomien. Han udtaler desuden til Politiken, at ”Vi må erkende, at markedet for deleøkonomi er langt foran, hvor vi er politisk. Vi skal f.eks. være meget bedre til at fortælle om, hvilke regelsæt der gælder.”

Men hvilke regelsæt hentyder Troels Lund Poulsen til? Hentyder ministeren til de manglende regler for de stadig flere mennesker, som bliver økonomisk afhængige af at udføre arbejde for deleøkonomiske virksomheder, men ikke har nogen arbejdsrettigheder i øvrigt? Hentyder ministeren til erhvervslovgivning, der regulerer traditionelle brancher, som udfordres af nye teknologiske muligheder for at formidle samme services, men gør det uden om kvalitets-, sikkerheds- og uddannelsesforpligtelser? Hentyder ministeren til de manglende skatteregler gældende for privatpersoner, der tjener penge gennem deleøkonomiske virksomheder? Henviser ministeren til nye regler, der vil gør det mere fordelagtigt at starte deleøkonomisk virksomhed, fordi det samlet set vil begrænser overforbruget? Hentyder ministeren til de helt overordnede rammebetingeler for markedsøkonomiens frie konkurrence, og vil han følge Liberal Alliances Joachim B. Olsens anbefaling om at: ”Hvis eksisterende lovgivning står i vejen for udbredelsen af disse nye teknologier, så skal vi ændre lovgivningen.” Eller ser ministeren deleøkonomien som en kulturel bevægelse, hvor ressourcer og information og viden skal deles, således at åbne skattelister er en selvfølge, patenter skal være alle mandseje, når det gælder systemisk vigtige velfærdsområder som fx energi og sundhed.

Udfordringen for Troels Lund Poulsen er kompleks og en identifikation af hvad begrebet deleøkonomi i det hele taget dækker over er en opgaver, der ikke kan undgås at udløse dilemmaer. For deleøkonomien er meget andet end blot en forretningsmodel. Den er på den ene side en mulighed for at skabe økonomiske vækst. På den anden side er den ideologisk inspireret af et ønske om et opgør med ejerskab og overforbrug. På vrangsiden udstiller den regler og reguleringer som uduelige, fordi den formidler adgang til ressourcer (fx biler og overnatninger) på tværs af værdikæder, der tidligere var branchebetingelser for eksistens. På kanten udfordrer deleøkonomien arbejdsoverenskomster og etablerer helt nye opfattelser af relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver.  Troels Lund Poulsen skal navigere i et felt, der er drevet af rå kapitalisme og samtidig hyldes af idealister.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *