MENU
18. November 2017

Deleøkonomi: Troels Lund Poulsens balance mellem kapitalister og idealister

Samfundsansvarligt efterslæb i teknologivirksomheder

19. august 2015 !, Erhvervsfilosofi.dk # 3, 2015, årgang 1, Index, Offentlig, Omstilling, Samfundsetik, Uncategorized

Dilemma & kommentar: Høj social udvikling koster miljøet

Det Erhvervsfilosofiske Indeks opstiller dilemmaer, der bygger på intelligente dataobservationer fra i alt syv globale indeks fra OECD, World Economic Forum, Word Bank Group, The Economics Foundation, Washington Post, United Nation og The Legatum Institute. Erhvervsfilosofi.dk har opsplittet indeksene i alle deres respektive delekomponenter og sammensat dem på nye måder ved at benytte Business Intelligence værktøjer. Samlet set indeholder Det Erhvervsfilosofiske Indeks over 100 delkomponenter, der kan sammensættes på utallige måder.

Erhvervsfilosofi.dk inviterer i hver udgave en relevant aktør til at kommentere på dilemmaet kvit og frit. I denne udgave kommenterer Mikkel Stenbæk Hansen, Deputy Head of Department i Miljø- og Fødevareministeriet på dilemmaet om, at ”Høj social udvikling koster naturen dyrt.”

Dilemma: Høj social udvikling koster miljøet dyrt

I denne disput af Det Erhvervsfilosofiske Indeks har vi isoleret ”The Social Progress Index” (SPI) i forhold til ”Ecologic Footprint.” Tendensen viser, at desto mere socialt udviklet et land er, desto mere belastes landets naturressourcer. Det er observationen, når alle verdens landes sociale udviklingsniveau sammenstilles med det såkaldte økologiske fodaftryk. Det økologiske fodaftryk måler det landareal, som er nødvendigt for, at naturen i det pågældende land skal kunne reetablere sine ressourcer. Danmarks placering i sammenstillingen er kun prangende på den ene variable: Den sociale udvikling. Sammenstillingen udtrykker nemlig tydeligt, ikke bare problemet i Danmark, men et af de allerstørste dilemmaer i verden; at et lands sociale udvikling, bygget på den bestående samfunds- og økonomikonstruktion, er betinget af stor ubalance i økosystemet.

Erhvervsfilosofisk Index

Klik på graf for at se observationer i Det Erhvervsfilosofisk Indeks

Danmark, og andre veludviklede lande, betaler en høj miljømæssige pris for høj sociale progression. Danmark er det land, blandt de såkaldte avancerede økonomier, der klarer sig bedst på SPI, men samtidig scorer ringe på det økologiske fodaftryk. Det Erhvervsfilosofiske Indeks viser, at de avancerede økonomiers meget høje sociale udvikling, miljømæssigt koster dyrt på naturressourcer. Hvis andre samfund og lande socialt skal udvikle sig, gennem adgang til uddannelse, lige muligheder for arbejde, højere sundhed, frihedsrettigheder og høj levestandard, så kan det have store konsekvenser for miljøet og naturen, hvis de fortsætter på samme samfundsmodel og forbrugs- og adfærdsmønstre som dem Danmark og ligesindede lande har benyttet de sidste hundrede år. Danmarks økologiske fodaftryk er det fjerde højeste i verden, og forsætter vi i samme spor har vi, ifølge det økologiske fodaftryk, behov for mere end otte gange så meget jordareal for at genskabe de ressourcer, vi trækker ud af naturen.

Kommentar: Danmark har løsningen på de problemer, verden står over for

Mikkel Stenbæk Hansen: Tak for muligheden for at kommentere. Det er rigtigt, at WWF har placeret Danmark i den øvre ende af deres opgørelse af landes økologiske fodaftryk, men der er næppe grundlag for at konkludere, at “Danmark betaler den højeste miljømæssige pris af alle lande for dets høje sociale progression.” Det økologiske fodaftryk er svært gennemskueligt, og derfor kan vi ikke sige noget om hvad der konkret forårsager den placering, og hvilke konklusioner man evt. ville kunne drage heraf. Vi noterer os desuden, at WWF selv understreger, at det økologiske fodaftryk er behæftet med stor usikkerhed, ikke mindst for lande med en stor udenrigshandel. WWF Danmark udtalte således i præsentationen af den seneste rapport: “Det er helt sikkert, at Danmark skal være højt placeret på lister som denne, men om det er en fjerde- eller tiendeplads, der vil være mest retvisende, er svært at sige. Det er sådan, at den metode, som rapporten bruger, rummer nogle usikkerheder, som betyder, at lande der som Danmark har stor udenrigshandel, placeres med større usikkerhed.”

Bemærk desuden, at seneste tilgængelige data om Danmarks økologiske fodaftryk tilgængelig via Global Footprint Network, som udarbejder det økologiske fodaftryk for WWF, er 4,3 ha og ikke de tidligere nævnt ca. 8 ha. Det placerer Danmark på niveau med andre EU lande.

Samtidig noterer vi os, at WWF i præsentationen også roser Danmark og fremhæver os som et af de lande, der har løsningen på de problemer, verden står over for som konsekvens af menneskets overudnyttelse af naturen, ligesom Global Footprint Network, som udarbejder det økologiske fodaftryk for WWF, så sent som i dag (14. august, red) henviser til Danmark som et forgangsland på klimaområdet.

Skiftende regeringer har gennem de seneste mange år arbejdet for at sikre et stadig renere miljø. Det er en indsats, der på flere områder har båret frugt, og det er svært at forklare, hvorfor Danmarks økologiske fodaftryk skulle være højere end andre sammenlignelige lande som eksempelvis Holland, og hvorfor kun tre lande, som ifølge WWF har et større økologisk fodaftryk end Danmark, er Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, som jo på mange måder er meget forskellige fra Danmark. Hvor disse tre lande ligger på SPI og om de bekræfter den tendens der nævnes, ved vi naturligvis ikke.

Andre mål for landes miljømæssige performance placerer Danmark helt anderledes positivt. Fx kan nævnes EU’s eco-innovation index, hvor Danmark er placeret som nummer fire blandt EU’s medlemslande eller Yale’s Environmental Performance Index, hvor Danmark kommer ind på en global 13. plads – på niveau med lande som Sverige, Norge, Island og Finland. Det ville i den forbindelse være interessant at se om analysen af SPI mod et af de andre, anerkendte miljø-indexer, gav samme resultat.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *