MENU
22. September 2017

Korte erhvervsfilosofiske nyheder

Den etiske forbruger er uden for kategori

19. august 2015 Erhvervsfilosofi.dk # 3, 2015, årgang 1, Omstilling

Sådan ser fremtidens produkt ud

Helt overordnet vil stort set alle produkter i fremtiden være halvt virtuelle, halvt fysiske. De vil være forbundet til nettet, de vil kunne programmeres og konfigureres. Og de økonomiske spilleregler for virksomhederne, der leverer dem, vil være markant anderledes. Peter Hesseldahl giver i denne artikel sit bud på, hvordan fremtidens produkter vil være forskellige fra nutidensPeter Hesseldahl er journalist. Han har dækket fremtiden og teknologiens frontlinje igennem tyve år, skrevet fem bøger og senest stået i spidsen for projektet ”we-economy”, som fokuserer på ”The Collaborative Economy”

Gennem historien er vores produkter og apparater blevet stadig mere komplekse, både i deres funktion og i måden, de produceres på. Forsyningskæden bliver mere vidstrakt og det antal mennesker og kompetencer, der er involveret i produktionen stiger – og det samme gør mængden af de omkringliggende og understøttende faktorer, der skal være på plads for at produktet overhovedet kan fungere. Det er svært at se, at den tendens til større kompleksitet og mere forbundethed ikke skulle fortsætte fremadrettet.

Stor understøttende infrastruktur

En gammeldags blyant kræver ikke meget i form af understøttende infrastruktur. Et viskelæder og en blyantspidser er nyttige tilføjelser, men det meste af tiden fungerer blyanten fint på egen hånd. Den er enkel og robust, men som et redskab til at kommunikere, er blyantens egenskaber unægtelig noget begrænsede.

Det moderne sidestykke er den elektronisk tablet – et ganske anderledes stykke grej. Tabletten kan bestemt ikke klare sig alene. Den fungerer ikke rigtigt uden elektricitet, software og en internetforbindelse. Til gengæld kan man ikke alene skrive ord med den. Man kan tage billeder eller optage og redigere video, og sende det øjeblikkeligt til en anden – eller til alle.

Mere kompleks forsyningskæde

Selv en simpel blyant kræver en kompleks forsyningskæde at producere. Man skal bruge træ, grafit, maling, lim osv. – men det er intet i forhold til det antal af leverandører og faktorer, der er involveret i at skabe en tablets funktionalitet.

Prøv blot at tænke igennem, hvor mange virksomheder, der føder ind i processen – og som derfor skal koordineres, og som alle skal overholde de samme standarder og vilkår for at kunne samarbejde… Det netværk omfatter let tusindvis af virksomheder og millioner af mennesker. Der skal være display og chips, strøm, internet opkobling, diverse software, GPS signal – og dertil et helt Internet af indhold og apps. Alt det samles i en enkel og overskuelig dims, som vi kan stikke i lommen.

Den fremtidige værdiproduktion af værdi vil foregå i stadig mere komplekse netværk, som koordinerer et stort antal deltagere i processen.

Den fremtidige værdiproduktion af værdi vil foregå i stadig mere komplekse netværk, som koordinerer et stort antal deltagere i processen. De tættere samspil er en forudsætning for at kunne skabe det næste niveau af anvendelighed og værdi for brugerne. Ingen kan producere den slags alene.

Software gør hardware fleksibel og programmerbar

Der er en vis variation i vores fysiske produkter. Du kan købe røde, gule, grønne, og hårde eller bløde blyanter – ligesom der er et vist udvalg af forskellige tablets. Men en tablet er væsensforskellig fra en blyant, fordi den kan konfigureres og fungere på helt forskellige måder, afhængigt af, hvilken software, der er installeret på den.

En tablets værdi for den enkelte opstår i kombinationen af hardware og software. Selve det fysiske objekt kan være helt standardiseret. Vi bruger alle mere eller mindre den samme telefon eller tablet – men min tablet vil sandsynligvis være indrettet meget anderledes end din.

Det er en fordel at have ensartede objekter og apparater, der kan masseproduceres med lave omkostninger, men som kan afvikle en mangfoldighed af vidt forskellige programmer. Men det er svært at tjene særlig godt på den rent fysiske produktion af dimser, der kan næsten det som dem, alle andre fremstiller. I stedet vil indtjeningen skifte i retning af software og tjenester, der afvikles med de fysiske dimser som platform.

På nettet

Det er ikke ligefrem en nyhed, at man kan indlejre computerkraft i genstande. Gennem de seneste årtier har vi set chips indbygget i alt fra tandbørster til dørhåndtag.

Det næste skridt i den retning, vil endnu en gang ændre spillet markant; når alle de små chips forbindes i the Internet of Things. I princippet vil alle produkter og dimser være forbundet med hinanden, og de kan koordinere, udveksle data, justere, og tage ved lære. En stigende del af den nytte, som fremtidens produkt tilbyder, vil opstå fordi dimsen er på nettet. Det er her, væksten i værdi vil ske.

Smarte, kontekstualiserede løsninger

Fremtidens produkt er ikke en stand-alone enhed. Hvad enten det er en flymotor eller en røremaskine vil den blive brugt i kombination med mange andre enheder til at skabe løsninger, der passer så præcist som muligt til brugernes behov i en bestemt kontekst. Den afgørende enhed i økonomien er ikke det enkelte produkt, men den samlede løsning eller process, som løbende løser kundens behov. Man kan illustrere det som forskellen på at sælge en termostat og sælge komfort i hjemmet. Det kan koordineres ved hjælp af de enorme og detaljerede datastrømme, som vores sansende og kommunikerende objekter vil generere. Ideelt set vil det føre til “intelligente” systemer, hvor mange forskellige slags enheder samarbejder om at levere optimerede løsninger med lave omkostninger.

Fremtidens produkt er ikke en stand-alone enhed

Igen understreger det den grundlæggende betingelse fremover; at værdiskabelsen vil ske i tættere og mere omfattende samarbejder.

Både virtuelt og fysisk

Det vil efterhånden være meningsløst at skelne mellem den fysiske og virtuelle side af en genstands funktionalitet.

En langt større del af det, et produkt kan gøre for brugeren, vil ikke stamme fra den fysiske del af produktet. Produktets nytte og værdi vil i stigende grad afhænge af de services, processer og data, som tilføjes som en virtuel overbygning på den fysiske genstand.

Nok så vigtigt, så kan det meget vel være andre end producenten af ​​den fysiske enhed selv, der skaber de tjenester. Apps og programmer, instruktionsvideoer, et bruger forum eller support-funktioner – de kan ligeså vel leveres af tredjeparter eller brugerne selv.

Vores dimser vil ikke være anonyme. Hver genstand vil have sin egen ID, en adresse, en stadig mere detaljeret profil, og en Internet tilstedeværelse, som andre kan engagere sig med. De materialer de er sammensat af, og deres forbrug og ydelse vil blive tracket igennem hele deres livscyklus. Man kan sige, at alle genstande vil have en virtuel dobbeltgænger, i form af alle data, der knyttet til den. Og ja, det gælder også tandbørster og dørhåndtag … det gælder alle ting, dybest set.

Forekomster, sammensat til lejligheden

Måden, fremtidens genstande vil blive fremstillet på, kan også være meget forskellig fra dagens produktionsform. De fleste ting vil stadig blive masseproduceret, og sandsynligvis vil de mest populære produkter endda være mere ensartede over hele kloden. Men samtidig vil et voksende antal produkter, eller dele af produkter, blive lavet specielt til den enkelte bruger.

Fleksible robotter og 3D-printere vil gøre det stadigt billigere at fremstille skræddersyede produkter. Den type produkter vil i høj grad være virtuelle – dybest set er de en database af instruktioner og designs, som kan ændres eller blandes med dele fra andre virksomheder. De vil kun blive fremstillet fysisk, når en bestemt bruger har konfigureret en version og trykt på ”køb” knappen.

Ligesom det enkelte produkts værdi vil opstå, når det koordineres med en lang række andre enheder og tjenester til en løsning, der er tilpasset en specifik brugers situation her og nu, så kan fysiske produkter også blive løsninger, der er samlet af bidrag fra mange forskellige parter for at passe til en bestemt sammenhæng. Præcist den samme genstand bliver måske aldrig lavet igen. Man kunne kalde den en forekomst – eller på engelsk: An instance.

Fra færdige produkter til værktøjer til samarbejde

En mere sammenkoblet form for værdiskabelse vil kræve en anden tilgang til design og udvikling. 3D-printede produkter egner sig naturligt til at skabe i samarbejde og med deltagelse fra mange bidragsydere, inklusive slutbrugerne. For virksomheder kunne det

Indebære, at de kan sælge tegninger og designs til deres komponenter, som andre så selv printer ud. Eller man kan sælge adgang til systemer, der tillader brugere selv at konfigurere individuelle forekomster af et objekt.

Det kræver, at virksomheden ændrer sin forståelse af, hvordan den leverer værdi. I stedet for at designe og levere færdige genstande, skal en virksomhed skabe værktøjer og processer, der inviterer brugere og andre virksomheder til at deltage i at sammensætte løsninger.

Ingen omkostninger til fremstilling eller distribution

En konsekvens kan blive, at nogle virksomheder helt dropper selv at fremstille deres produkter. Når instruktioner og designs kan overføres via nettet og udskrives på en 3D printer, kan en virksomhed distribuere globalt næsten uden omkostninger.

I stedet for at være knyttet til en enkelt virksomhed kan fabrikker få rollen som lokale, generelle fremstillingscentraler. I stedet for kun at producere for en enkelt virksomheder, kan de udskrive og samle alle mulige forskellige genstande, som deres kunder uploader til produktion.

Gamle kategorier og roller blandes grundigt. Det bliver svært at skelne det ene selskab fra det andet; virksomhederne går sammen om skabe en løsning – hvorefter de omgrupperer og samarbejder med andre om at generere den næste forekomst. Man taler om, at det er en ”Hollywood økonomi”, fordi film produceres ved sammensætte et nyt hold af skuespillere, fotografer, instruktør, distributør osv til hver film.

Adgang snarere end ejerskab

Måden vi bruger produkter på, vil også ændres. Hvis det næste, højere niveau af værdi for brugerne afhænger af, hvor godt en række produkter kan koordineres til at tjene brugeren i en bestemt situation, så bliver fleksibilitet afgørende.

Det bliver mindre attraktivt at eje et produkt permanent, og vigtigere at have adgang til at kombinere masser af forskellige produkter der kan matche skiftende behov og omstændigheder. Allerede nu sælges produkter som tæpper, biler, lejligheder og special-værktøj som services, som brugere kan abonnere på eller leje.

Digitale platforme, som vi ser dem i dele-økonomien, vil kunne koordinere udvekslingen af ressource, så det bliver lettere at få midlertidig adgang til et produkt. Det vil naturligvis kræve nye forretningsmodeller – på mange måder svarende til hvordan, musik- og mediebranchen er blevet tvunget til forandring.

This changes everything

Alle disse ændringer vil påvirke stort set ethvert produkt. Uanset om det er biler, hospitalssenge, tennisketsjere, lamper, ventiler eller kontorstole, vil den fremtidige udgave af dem være anderledes på mange af de samme måder, som en tablet er forskellig fra en blyant.

De vil blive forbundne til internettet og i netværker, de vil blive koordineret og re-konfigureret til specifikke kontekster. De vil være både virtuelle og fysiske, og deres største værdi vil ikke være, det, de kan gøre på egen hånd, men hvor godt de kan integreres i større, sammenhængende løsninger. Og de virksomheder, der vil trives med at levere dem, vil have organiseret deres værdiskabelse ganske anderledes end i dag.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *