Dilemma & kommentar: Social udvikling koster miljøet dyrt #2

[dropcap]E[/dropcap]rhvervsfilosofi.dk inviterer i hver udgave en relevant aktør til at kommentere på dilemmaet kvit og frit. I denne udgave kommenterer folketingsmedlem og finansordfører Josephine Fock fra partiet Alternativet på dilemmaet om, at ”Social udvikling koster naturen dyrt.”Det Erhvervsfilosofiske Indeks” opstiller dilemmaer, der bygger på intelligente dataobservationer fra i alt syv globale indeks fra OECD, World Economic Forum, Word Bank Group, The Economics Foundation, Washington Post, United Nation og The Legatum Institute. Erhvervsfilosofi.dk har opsplittet indeksene i alle deres respektive delekomponenter og sammensat dem på nye måder ved at benytte Business Intelligence værktøjer. Samlet set indeholder Det Erhvervsfilosofiske Indeks over 100 delkomponenter, der kan sammensættes på utallige måder.

Dilemma

I denne disput af Det Erhvervsfilosofiske Indeks har vi isoleret ”The Social Progress Index” (SPI) i forhold til ”Ecologic Footprint.” Tendensen viser, at desto mere socialt udviklet et land er, desto mere belastes landets naturressourcer. Det er observationen, når alle verdens landes sociale udviklingsniveau sammenstilles med det såkaldte økologiske fodaftryk. Det økologiske fodaftryk måler det landareal, som er nødvendigt for, at naturen i det pågældende land skal kunne reetablere sine ressourcer. Danmarks placering i sammenstillingen er kun prangende på den ene variable: Den sociale udvikling. Sammenstillingen udtrykker nemlig tydeligt, ikke bare problemet i Danmark, men et af de allerstørste dilemmaer i verden; at et lands sociale udvikling, bygget på den bestående samfunds- og økonomikonstruktion, er betinget af stor ubalance i økosystemet.

Danmark, og andre veludviklede lande, betaler en høj miljømæssige pris for høj sociale progression. Danmark er det land, blandt de såkaldte avancerede økonomier, der klarer sig bedst på SPI, men samtidig scorer ringe på det økologiske fodaftryk. Det Erhvervsfilosofiske Indeks viser, at de avancerede økonomiers meget høje sociale udvikling, miljømæssigt koster dyrt på naturressourcer. Hvis andre samfund og lande socialt skal udvikle sig, gennem adgang til uddannelse, lige muligheder for arbejde, højere sundhed, frihedsrettigheder og høj levestandard, så kan det have store konsekvenser for miljøet og naturen, hvis de fortsætter på samme samfundsmodel og forbrugs- og adfærdsmønstre som dem Danmark og ligesindede lande har benyttet de sidste hundrede år. Danmarks økologiske fodaftryk er det fjerde højeste i verden, og forsætter vi i samme spor har vi, ifølge det økologiske fodaftryk, behov for mere end otte gange så meget jordareal for at genskabe de ressourcer, vi trækker ud af naturen.

 

Kommentar fra Josephine Fock (MF), Alternativet:

I dag låner vi af fremtidens ressourcer
 

Alternativets vision er, at Danmark ikke bare skal være det bedste land i verden, Danmark skal være det bedste land for verden. Sådan er det desværre ikke endnu, som opgørelsen også viser. Den miljø- og klima politik Danmark fører i dag, er ikke bæredygtig. I dag låner vi af fremtidens ressourcer. Et lån hvor afdrag og renter, skal betales tilbage af vores børn og børnebørn. Derfor kæmper Alternativet for en grøn bæredygtig omstilling.

I Alternativet arbejder vi med tre bundlinjer. Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Danmark er et rigtigt land, og som SPI-scoren viser, så klarer vi os også godt på den sociale bundlinje. Men på den miljømæssige bundlinje halter vi gevaldigt. Derfor skal vi omlægge det danske samfund, så det bliver bæredygtigt. Det skal ske ved økologi, genbrug og vedvarende energi.

[quote float=”left”]Hos Alternativet ser vi altså omstillingen til økologi både som en erhvervsmæssig mulighed og en miljømæssig nødvendighed[/quote]

Alternativet har et mål om 100 pct. økologisk landbrugsproduktion før 2040. Dette er et ambitiøst mål, men ikke et urealistisk mål. Allerede i dag har de økologiske landmænd svært ved at følge med efterspørgslen på økologiske varer, så forbrugere der ønsker at købe økologisk må ofte gå forgæves. Derfor skal vi støtte landmænd, som ønsker at konvertere deres landbrug til økologi. Fra 2003 til 2013 er eksporten af økologiske fødevarer steget fra 237 mio. til 1.533 mio. Det svarer til en årlig vækst i eksporten på over 20 pct. En udvikling der ikke ser ud til at være aftagende. Hos Alternativet ser vi altså omstillingen til økologi både som en erhvervsmæssig mulighed og en miljømæssig nødvendighed.

Jorden har kun en begrænset mængde ressourcer. Derfor skal vi passe godt på de ressourcer vi har, og genbruge så mange som muligt. I dag brænder vi lagt størstedelen af vores affald af. I Alternativet mener vi, at vi i langt højere grad skal betragte vores affald som en uudnyttet ressource, og kun brænde det af, vi ikke kan bruge til andet. Men som det er i dag, er det i mange tilfælde besværligt og urentabelt at genbruge. Det skal vi lave om på, både ved at lave en fokuseret indsats for at få en bæredygtig affaldssortering, og ved at beskatte brug af nye ressourcer og substituerer genbrug.

Historien om den vedvarende energi er allerede en succeshistorie i Danmark. Vi er verdensmestre i vindmøller, som vi hvert år eksporterer for milliarder af kroner, men det er vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene. Danmark skal forsat gå forrest, når det gælder omstillingen til vedvarende energi. Denne omstilling kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men skal ske i et kontrolleret tempo, så vi inden 2040 omstillet til 100 pct. vedvarende energi.

På den måde håber vi i Alternativet på, at vi kan få bæredygtige overskud på alle tre bundlinjer – både den økonomiske, den sociale og den miljømæssige – så Danmark i fremtiden kommer til at ligger i top både når det gælder SFI og Ecologic Footprint.”