[dropcap]M[/dropcap]arkeder hvor etnisk mangfoldighed er høj har langt mindre tilbøjelighed til at udvikle økonomiske bobler. Årsagen kan karakteriseres som omvendt tillid, vi stoler ganske enkelt blindt på vores etniske ligesindede – især når de er jævnaldrende, Det viser en undersøgelse  fra Columbia University, der dermed empirisk fastslår en direkte sammenhæng mellem udvikling i prisdannelse og mangfoldigheden blandt markedsaktørerne.

Den manglende erfarede tillid – ikke at forveksle med mistillid – til andre etniske grupper udløser, nu videnskabeligt bevist, en mere kritisk tilgang til handelspriser og værdier. Vi bliver, omvendt formuleret, dovne erhvervsfolk, når vi handler på etnisk homogene markedet hvor vi, mere eller mindre uden at vide af det, ukritisk accepterer spekulativ prisdannelsen.

[quote float=”left”]Det er en meget afgørende undersøgelse, fordi man ikke tidligere har kunne vise en så klar sammenhæng mellem mangfoldighed og bobledannelse som dette studie gør, Professor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet[/quote]

Det er ikke helt ukendt fænomen, at mangfoldighed fremmer stabilitet, og det modsatte øger risikoen for bobler. Men det er opsigtvækkende, at undersøgelsen præsenterer håndfaste empiriske beviser. Det vurderer Professor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. ”Det er en meget afgørende undersøgelse, fordi man ikke tidligere har kunne vise en så klar sammenhæng mellem mangfoldighed og bobledannelse som dette studie gør. Vi har mange gode forklaringer, der peger i den retning, men det er første gang at vi empirisk kan dokumentere sammenhængen.” Vurderer Vincent F. Hendricks.

Bobledannelse har hidtil været tilskrevet flokmentalitet og indspisthed og indtil nu været forklaret med indirekte og mere bløde samfundsvidenskabelige og sociologiske indicier og overbevisninger. Nu har forskerne fra Columbia University empirisk kunne bevise, at prisdannelse på et marked udvikler sig vidt forskelligt direkte afhængigt af graden af mangfoldighed blandt de handlende. På homogene markeder er prisdannelsen langt mere eksponeret overfor spekulation og urealistisk værdiansættelse. Mangfoldige eller heterogene markeder ændrer, konkluderer forskerne, de handlendes beslutninger i en retning, som udvikler prisdannelsen i en mere realistisk retning og mindsker risikoen for økonomiske bobler.

[quote float=”right”]I et mere heterogent investormarked vil tendensen til bobledannelse være mindre, investeringsretninger mindre forudsigelige og dermed kan daytrading have lidt svære vilkår[/quote]

Ifølge professor Vincent F. Hendricks kan det have betydning, at mangfoldighed nu prioriteres i udviklingen på de finansielle marked: ”Et givent marked med homogen sammensætning af investorer vil, givet undersøgelsen, have større tendens til at samle sig om bestemte investeringsporteføljer, der så kan blive genstand for bobledannelse. I et mere heterogent investormarked vil tendensen til bobledannelse være mindre, investeringsretninger mindre forudsigelige og dermed kan daytrading have lidt svære vilkår – og daytrading er som oftest karakteriseret derved, at man er mindre interesseret i aktivets fundamentale værdi, blot man kan få andre til at tro, at andre tror det er noget værd, så er det godt nok til handel – hvilket jo igen kan være medvirkende til bobledannelse.” Siger Vincent F. Hendricks.

For at undersøge, hvordan etnisk mangfoldighed påvirker prisbobler konstruerede forskerne eksperimentelle finansielle markeder. Deltagerne i forsøget var alle erfarne finansielle børshandlere, men blev udvalgt til enten et at handle indbyrdes på et etnisk homogent marked eller på et etnisk mangfoldigt marked. Markederne havde samme værdi før handlen blev åbnet og udviklede sig bemærkelsesværdigt meget forskelligt. Prisdannelsen udviklede sig langt mere spekulativt på homogene markeder end på diversificerede markeder. Markedspriserne lå 58 procent tættere på den reelle værdiskabelse i markedet, der var etableret efter en rig etnisk sammensat mangfoldighed. Undersøgelsen bygger på 2022 transaktioner foretaget af 180 individer på 30 markeder, hvoraf 16 var homogene og 14 diversificerede. Homogene markeder var tilbøjelige til at boble, priserne var højere og de handlende mere tilbøjelige til at acceptere spekulative priser.

[quote float=”left”]Prisdannelsen udviklede sig langt mere spekulativt på homogene markeder end på diversificerede markeder[/quote]

I en nylig undersøgelse fra Graduate Center of the City University of New York, viser at mere end halvdelen af ​​Wall Streets arbejdsstyrke består af hvide mænd, der tjente mere end dobbelt så meget som kvinder og minoriteter. I det finansielle i London viser data fra det internationale rekrutteringsfirmaet Astbury Marsden, at mangfoldigheden er endnu mindre. Hvordan ser det mon ud i København?

Mangfoldighed hyldes i erhvervslivet

Mangfoldighed opfattes generelt som en positiv værdi i erhvervslivet. Det er således også en hovedregel, at ledelser og bestyrelser, der er sammensat på baggrund af en vurdering af mangfoldighedsgraden, er stærke og kan agere mere nuanceret og realistisk på forandringer. Komitéen for god selskabsledelse i Danmark anbefaler, at bestyrelser årligt vurderer mangfoldighed for at ”sikre en for selskabet relevant mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer”. Mangfoldigheden skal bl.a. vurderes på køn, alder og international sammenhæng. I december 2012 indførte Erhvervsstyrelsen regler for måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de største danske virksomheder. Mangfoldigheden skulle fremmes og det underrepræsenterede køn styrkes med det ene formål at øge mangfoldigheden.

Se også beskrivelse af rapporten her: http://phys.org/news/2014-11-ethnic-diversity.html

 

 

 

Skriv et svar