MENU
26. July 2017

Etnisk mangfoldighed dæmper økonomiske bobler

Big Data kræver accept af falsk viden

30. september 2015 !, Boganmeldelse, Erhvervsfilosofi.dk # 4, 2015, årgang 1, Filosofi

Så blev magten psyko-politisk

Anmeldelse: Den tyske filosof Byung-Chul Han tror fast på at have indkredset neoliberalismens nyeste magtteknikker. De handler om psykologi. Med Big Data bliver individernes personligheder forudsigelige og styrbare, mens de udkaster projekter og bilder sig ind at være frie.

Byung-Chul Hans 2014-publikation med den begrebsinnovative titel: ”Psyko-politik – Neoliberalismen og de nye magtteknikker” (endnu ikke oversat til dansk), har en mindst ligeså fængende klaptekst, der lyder: ”Vi bevæger os i dag mod den psyko-politiske tidsalder. De beslutninger vi træffer med følelsen af at være frie, vil snart være manipulerede. Det digitale kontrolsamfund går nu videre fra den blotte overvågning til den aktive styring af masserne”.

På basis af Big Data begynder man tilsyneladende direkte at kunne læse og manipulere med massernes ubevidste ønsker og tilbøjeligheder

Er massemenneskets følelse af frit valg mellem de talrige alternativer i informationssamfundet efterhånden blot en illusion? Byung-Chul Hans negative idé om informationsorgiets slimede personlighedsfælde grunder i en nytænkning, der tager sit udgangspunkt i begrebet om Big Data, begrebet om magt og selvfølgelig, fristes man til at sige, i Foucaults teorier. Her et oprids af de mest interessante pointer.

Big Data og det prærefleksive
Hvad er Big Data andet end visse firmaers og staters lukrative digitale lagring af internettets information om fx personers privatliv? Også Byung-Chul Han ser Big Data som en ”Big Deal”, hvor personlige data ”kommercialiseres og monetariseres”, og mennesker handles som ”datapakker”. Eksemplet, der angives, er firmaet Acxiom med hovedsæde i Little Rock, Arkansas, USA, der menes at sælge personlige data om 300 mio. amerikanere opdelt i 70 kategorier som varer i et katalog. De enkelte personers score-værdi i sådanne firmaer udgør det nye klassesamfund, bedyrer Byung-Chul Han.

Men Han ser mere end det: ”Big Data er et meget effektivt psyko-politisk instrument, der muliggør en omfattende viden om dynamikkerne i den samfundsmæssige kommunikation. Denne viden er magtviden, der gør det muligt at gribe ind i psyken og øve indflydelse på psyken på et prærefleksivt (ubevidst) plan”. På basis af Big Data begynder man tilsyneladende direkte at kunne læse og manipulere med massernes ubevidste ønsker og tilbøjeligheder. Dette vil blive udnyttet økonomisk og politisk, det vil sige psyko-politisk, jævnfør Byung-Chul Han.

Big Data som absolut viden begriber ikke årsagerne i sin egentlige helhed med sine åndløse, uafladelige blotte informationstilføjelser. Meningen går tabt.

Alene på grund af prognoser baseret på Big Data, der jo vitterligt dags dato bugner af oplysninger om personers private og offentlige gøren og laden, kan fremtidige menneskelige handlinger i stigende grad ”beregnes og styres”. Ethvert klik og indtastet søgebegreb lagres uendeligt. Der findes begrebsmålinger med AdWords, Eye-Tracking og neuromarketing. Forbrugsting tildeles egne webadresser og bliver til leveringsdygtige ”aktive informationssendere”. Byung-Chul Han ser allerede konturerne af det fuldendte ”digitale kontrolsamfund” i et ”Web 3.0” med ”den totale protokolføring af livet”. ”Datadreven psyko-politik” med ”intelligente algoritmer” er, hvad der venter.

Og meget apropos Big Data, Byung-Chul Hans måske skarpeste sammenligning i bogen er følgende: Fra oplysningstiden i 1600- og 1700-tallet bredte en eufori sig over opfindelsen af den statistiske metode, der løsrev den herskende viden fra de historiske myter og fortællinger med ”en objektiv, gennem tal begrundet og af tal drevet viden”. ”Videnskabsmænd, spillere, digtere og filosoffer…styrtede sig med begejstring over den nyopdagede statistiske sandsynlighed og regelmæssighed”, der tydede på et guddommelig forsyn midt i de utallige tilfældigheder, skriver Han.

Det er nøjagtigt den samme eufori i en ny forklædning, vi ser med Big Data, ”dataismen”, eller rettere ”data-totalitarismen”, hvor ”alt skal være data og informationer”, mener Han overbevisende. Statistisk gennemsnit og statistisk sandsynlighed er stadig i vælten i ”den nye oplysningstid”, der med en ”ren datadreven viden” konsekvent skal løsrive viden fra subjektivitet og menneskelig forholden. Forklaring af menneskelig adfærd foregår i dag mest ved måling af data og ikke med fx sociologiske eller lingvistiske videnstilgange. Alt sammen ud fra den britisk-amerikanske forfatter, Chris Andersons devise om, at vi ikke ved, hvorfor mennesker gør som de gør, men vi kan måle de kolossale mængder data og lade tallene tale tydeligt for sig selv.

Klarheden er falsk, ifølge Han. Big Data som absolut viden begriber ikke årsagerne i sin egentlige helhed med sine åndløse, uafladelige blotte informationstilføjelser. Meningen går tabt.

Bemægtigelsen af den individuelle psykologi er i gang
Magtbegrebet spiller den afgørende rolle i den videre argumentation. Byung-Chul Han fokuserer på Foucaults begreb om den biopolitiske magt eller den disciplinære magt, der senest med industrialiseringen koncentreres om styringen af kroppen i arbejdssamfundet. Med industrialiseringen er det kort sagt nødvendigt at disciplinere kroppen til den maskinelle produktion. Subjekterne indfanges i et nyt sæt af normer med krav og forbud. Afvigelser patologiseres, men denne discplinære magt dyrkede jo ikke ligefrem personernes indre tanker og behov. Den koncentrerede sig i stedet om forvaltningen af befolkningens kroppe som produktions- og reproduktionsmasse. Fødselsrate, dødsrate, sundhedsniveau, gennemsnitsalder osv. blev de afgørende nye objektive data, forklarer Byung-Chul Han under stadig henvisning til Foucault.

Noget med den disciplinære magt er ændret med ”det neoliberale regime”, påpeger Byung-Chul Han: ”Neoliberalismen…som en slags kapitalismens mutation handler ikke primært om det ”biologiske, kropslige”. Den handler mere om psyken som produktivkraft”, lyder det. Kroppen er ganske enkelt ikke længere ”så central” med produktionen af flere immaterielle goder som fx programmer og information. Fastholdelsen af den neoliberale magt kræver vækst i samfundene og på kapital- og arbejdsmarkederne. Den vækst kan, ifølge Han, nu kun foregå ved at inddrage, optimere og udnytte det mentale. Jo mere information og kommunikation, jo mere produktivitet.

Personlighedskurser, motivationsweekender og mentaltræning er eksempler fra ”den neoliberale psyko-politik”, der går efter at udnytte og udbytte ”hele personen” og optage ”al opmærksomhed” med et formål for øje: Fastholdelse af magten ved hjælp af personernes fuldstændige integration og ”perfekte fungeren” i systemet.

Masse-individerne lokkes med venlighed og smil, så hver enkelt tror, at de har gang i deres eget, frie personlige projekt i samfundet eller på arbejdsmarkedet

Et tilfældigt opslag i Jyllands Postens karrieretillæg søndag den 6. september 2015 stadfæster uden videre tendensen til at mingle det private og psykologiske med dagens arbejdsmarked. Topchefen for den danske division af ISS, Martin Gaam Thomsen udtaler: ”Jeg tror, de fleste topchefer lægger så meget tid på arbejdet, fordi det er sjovt og givende for dem som privatpersoner”. På næste side i karrieretillægget reklameres der for ”Danmarks og Nordens største HR-messe” med temaerne ”Morgendagens medarbejdere og HR & Big Data”. Blandt talerne er såmænd Pia Søltoft fra Søren Kierkegaard Forskningscentret.

Der er i psyko-politikken eller med en flot formulering i ”det digitale panoptikon”, hvor folk kommunikerer intensivt og afslører sig selv, ingen plads til personen ved siden af teknikken og systemet. Al inderlighed og hemmelighed bandlyses i kravet om transparens og information: ”Foucault erkender ikke, at den herskende neoliberale magt fuldstændigt inddrager det private og personlige. Den konstante optimering af én selv, den neoliberale selvteknik, er ikke andet end en effektiv form for magt og udbytning”, tordner Byung-Chul Han og fortsætter: ”Enhver er i dag en arbejder, der udbytter sig selv i sin egen virksomhed …klassekampen forvandles til en indre kamp med sig selv”.

Eksempelvis iværksætteren eller præstationsarbejderen ser sig som frit projekterende individer. De kommunikerer mere. De informerer mere, både i og udenfor jobbet. Den neoliberale magt udnytter den frihedstrang ved at opsluge alle tilgængelige data i Big Data, mener Han. Magtfulde stater og firmaer arkiverer subjekternes utallige aktiviteter og selvafsløringer i diverse medier. Smart afkodes og udnyttes personernes psykiske profiler til skabelse af ny vækst og på forhånd populære nye initiativer på markederne og i samfundene, hvorved magten fastholdes. Den neoliberale magt, forstås, hvor alle samtidigt beherskes af skylds- / gældsbegrebet i ”pengenes diktatur”.

Magtudøvelsen foregår nu med smil og opmuntring til igangsættelse af personligt motiverede projekter snarere end tvang, påstår Han. Nutidens managere og motivationstrænere sammenlignes underholdende med tidligere tiders prædikanter. Nu missioneres der for konstante præstationer og selvoptimering, og i stedet for at granske sjælen efter synder, er det de negative tanker, der skal fjernes. Og hvad der mindst er ligeså smart: ”Den, der fejler i det neoliberale præstationssamfund gør sig selv ansvarlig og skammer sig, fremfor at stille spørgsmålstegn ved samfundet eller systemet”. Det kører bare for neoliberalismen! Hvilket jo altså er negativt, ifølge Han.

Magtens mål er magten og de nye magtteknikker virker
Det er her nødvendigt at dykke dybere ned i det magtbegreb, som Byung-Chul Han med afsæt i Nietzsche, Heidegger, Hegel, Deleuze og Foucault kredser om. Men måske er magtbegrebet bedre at spore tilbage til Machiavelli i 1500-tallet, der anså magtudøvelsens endemål som det at bevare magten. På samme tid i renæssancen opstår i øvrigt, populært sagt, netop det frie europæiske individ, som Han dømmer til fortabelse i det digitale panoptikon.

Den nye magtteknik, som beskrevet af Han, bevarer magten ved at optimere, motivere og aktivere fremfor at hæmme og undertrykke. Fremfor at gøre mennesker ”føjelige”, ønsker denne magt snarere at gøre dem ”afhængige” ved at behage og på den måde beholde magten. Den opfordrer til at dele, meddele, deltage og fortælle, så adfærden bliver forudsigelig og manipulerbar. Problemet, ifølge Han, med denne nye magtteknik er, at den uden at undertrykke eller afvise friheden, udnytter den og indkapsler den med et programmeret udbud af valgmuligheder baseret på afkodning og manipulation af subjekternes ubevidste ønsker ved hjælp af Big Data. Det giver subjekterne skinfølelsen af en frihed, som de efterhånden ikke har.

Magten over det frie individ sikres altså ved psyko-politisk og yderst smart at styre massemenneskets frihedsfølelse og dets frihedsmuligheder på et prærefleksivt plan ved hjælp af afkodning af Big Data. Det er måden, med afsæt i Machiavelli, hvorpå den gamle disciplinære magt kan bibeholde magten som ny smart psyko-politisk magt. Masse-individerne lokkes med venlighed og smil, så hver enkelt tror, at de har gang i deres eget, frie personlige projekt i samfundet eller på arbejdsmarkedet.

Med et fiffigt ordspil forklarer Byung-Chul Han, hvordan subjekterne gladeligt går i magtfælden og gør sig selv til projekter på et økonomisk marked eller i et samfund, der minutiøst registrerer alle deres bevægelser i enorme digitale kontrolcentre, der suverænt ejes af magthavende firmaer og stater. Efterhånden kan nogle af magthaverne tegne et mere nøjagtigt billede af personerne end personerne selv. Magtsammenhængen forbliver skjult for de fleste. Magtteknikken virker i stigende grad. Magten er ved at blive psyko-politisk, slutter Han.

Anmeldt af Torben Lautrup, der er filosofisk rådgiver, Cand. phil. i idehistorie og har tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Kontakt: ide@idehistorie.dk

 

  • Byung Chul Han: Psychopolitik. Neoliberalismus und die neuen Machttechniken. S. Fischer Verlag GmbH, Frankfurt am Main
  • Gebundene Ausgabe: 128 Seiten
  • Verlag: FISCHER; Auflage: 5 (21. Juli 2014)
  • Sprache: Deutsch
  • ISBN-10: 3100022033
  • ISBN-13: 978-3100022035
  • Größe und/oder Gewicht: 12,8 x 1,7 x 21,1 cm

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *