MENU
20. September 2017

Definerer COP21 et paradigmeskifte for erhvervslivet?

Her er redegørelsen fra Rådet for Samfundsansvar

17. januar 2016 !, Erhvervsfilosofi.dk # 1, 2016, årgang 2, Omstilling

Fra kuldebat til køddebat

Hvor de fossile brændstoffer længe har stået som et symbol på overophedningen af planeten, er der stigende fokus på kødindustriens indflydelse på klimaforandringerne. Og noget tyder på, at kødproduktion og -forbrug vil blive et helt uomgængeligt tema inden for den grønne omstilling. Visse beregninger dokumenterer da også, at produktionen af animalske produkter står for en større CO2-udledning end hele transportsektoren tilsammen – både den kommercielle og den private! En dokumentarfilm som den amerikanske ”Cowspiracy” har behandlet dette kontroversielle forhold og kridtet banen op for en bredere debat.

Trods kritik for filmens relativt løselige omgang med fakta har den tilsyneladende givet anledning til et ikke ubetydeligt holdningsskred hos mange forbrugere over det meste af verden. Som reaktion på denne film og andre oplysningsinitiativer vinder vegansk livsstil frem – især i USA. En undersøgelse fra 2015 viste eksempelvis, at 36 procent af alle amerikanere i mange tilfælde ville foretrække veganske alternativer til både kød- og mejeriprodukter. ”Vegan is going mainstream,” lød en overskrift på en af de større amerikanske madblogs for nylig.

Der er åbenlyst begyndt at være salg i dyrevelfærd, som er blevet en businesscase i sig selv

Kort efter COP21 i Paris kritiserede Dansk Vegetarforening klimaaftalen for ikke at nævne spørgsmålet om kødproduktion med ét eneste ord, fordi de ”ambitiøse mål for klimaaftalen kan kun nås gennem mere vegetarmad”.

Bill Gates har investeret penge i virksomheden Beyond Meat, der udvikler og fremstiller 100 procent plantebaserede kødsubstitutioner. Gates kalder selv fremtiden for vegansk. Ikea har for nylig lanceret en vegetarversion af deres ikoniske kødbolle og forsker videre i alternativer til kød, og i 2015 gav livsstilsmagasinet GQ en burgerbar i New York prisen som årets bedste burger   – bøffen var vegansk. Kendte på stribe erklærer sig som veganere, senest den danske skuespiller Ulrich Thomsen. Der er altså tale om en decideret trend, og måske vil en græssende ko snart afløse billedet af osende skorstene som symbol på den globale opvarmning?

Trods de tilsyneladende ret håndgribelige holdningsskred blandt en voksende del af forbrugerne er det nok for hurtigt at konkludere, at et dansk eksporteventyr af animalske produkter vil blive truet. Spørger man en brancheorganisation som Landbrug & Fødevarer, er der tiltro til, at en frembrydende global middelklasse i nationer som Kina og Indien vil være medvirkende til en større efterspørgsel på danske animalske produkter. Danmark har som stolt landbrugsnation med ry for kvalitet og dyrevelfærd klart et marked i disse lande, der er plaget af fødevareskandaler, hvis vi vel at mærke bevarer de høje krav til kvaliteten.

Der er åbenlyst begyndt at være salg i dyrevelfærd, som er blevet en businesscase i sig selv. Netto bekendtgjorde i starten af januar 2016, at salget af fritgående kyllinger nu overstiger salget af industrikyllinger, og flere supermarkedskæder har bandlyst al salg af æg fra burhøns for at fremme salg af etiske produkter.

Kødforbrug er et af de ømmeste punkter i den grønne omstilling, fordi det trænger ind på forbrugerens helt personlige og intime præferencerum

Den etiske forbruger bliver mere og mere mainstream inden for alle samfundslag, hvorfor kødindustrien fremover nok må forvente en heftig værdidebat, der kan afstedkomme pludselig holdningsskred blandt store dele af verdensbefolkningen. Og der er brug for en sådan værdidebat, for det uundgåelige spørgsmål bliver nemlig, om kloden kan følge med, hvis kødforbruget fordobles frem mod 2050, sådan som flere rapporter vurderer.

Kødforbrug er et af de ømmeste punkter i den grønne omstilling, fordi det trænger ind på forbrugerens helt personlige og intime præferencerum, og det er svært at nærme sig debatten uden moralistiske overtoner.

Kød kan hurtigt udvikle sig til en ubehagelig ideologisk kampplads, hvor branchen lægges for had, eller hvor personlige forbrugerpræferencer stigmatiseres, som man så det i Californien under tørken i sommeren 2015 med fænomenet drought-shaming, hvor naboer hængte hinanden ud på sociale medier, hvis de vandede græsplænen. Som etisk problemstilling vil det stille skærpede krav til den enkelte forbruger og for den enkelte landmand, hvad han eller hun føler sig overbevist om.

Kødproduktion lever helt op til den klassiske udfordring inden for bæredygtig udvikling, der ideelt set tilgodeser både økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Mere branchespecifikt bliver den store udfordring at kombinere hensyn til henholdsvis dyrevelfærd, lokalmiljø, klima samt vækst og jobskabelse. Som med alle udfordringsfelter i omstillingsøkonomien har de forskellige aspekter det med at udelukke hinanden. Ordentlig dyrevelfærd kræver mere plads samt længere levetid per dyr og giver derfor ingen gevinst for klimaet, oftest tværtimod. Økologisk animalsk produktion, der er mere skånsomt mod lokalmiljøet, har ofte et større CO2-aftryk, hvorimod industrielt kød oftest er mere effektivt. At følge Alternativets forslag om at reducere kødforbruget drastisk vil formentlig føre til tab af job og vækstmuligheder.

Alene en sådan betragtning, der udstiller kødproduktions dilemmaer og paradokser, vil gøre emnet til et uomgængeligt stridspunkt og anledning til en værdidebat, vi kun har set antydningen af. Debatten er kommet for at blive.

Generalsekretæren for den europæiske interesseorganisation for kul, Eurocoal, Brian Ricketts rettede efter klimatopmødet i Paris 2015 en skarp og følelsesladet kritik mod FN for specifikt at dæmonisere kulbranchen. Han anførte, at kulbranchen vil blive lagt for had ligesom slavehandlen i sin tid, og at hele branchen nu portrætteres som verdens fjende nummer 1.

Hans kritik vidner om, at denne branche er ved at miste legitimitet og markedsandel og måske snart endegyldigt vil stå med ryggen mod muren. En lang række vestlige og ikkevestlige lande, heriblandt Danmark, er i gang med at se på mulighederne for at fjerne statslige subsidier til den fossile sektor, således at de grønne investeringer får større momentum, og den sorte energi kan udfases. De store olienationer er ligeledes ved at indstille sig på en postfossil æra.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

One Response to Fra kuldebat til køddebat

  1. […] Erhvervsfilosofi.dk tidligere ­– i artiklen ”Fra kuldebat til køddebat” – har fremhævet, vil kødproduktionen blive et helt centralt debatområde i bestræbelserne […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *