MENU
23. September 2017

Omfattende CSR-forskning ignoreret af EU

Business intelligence inden for CSR en by i Rusland

17. januar 2016 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 1, 2016, årgang 2

Klima vigtigere for brand end for strategi

I en analyse, Erhvervsfilosofi.dk har foretaget blandt 76 virksomheder, vurderer flere på tværs af størrelse og branche, at klima- og miljøspørgsmål har langt større betydning for virksomhedens brand end for dens strategi. Selv om der naturligvis er forskel på virksomheder, deres produkter og den indflydelse, de har på klima- og miljøforhold, og spredningen brancher i undersøgelsen, indikerer analysen, at mange virksomheder mangler redskaber til at kombinere mere eller mindre abstrakte klima- og miljøudfordringer til forretningsstrategien.

Det må tillige antages, at CSR-rådgivere vil kunne udnytte denne tilsyneladende åbning af markedet for rådgivningsydelser

Italesættelse af en erkendt fælles global udfordring gør den ikke per automatik til en del af en virksomheds strategi – i bedste fald kun til en del af kommunikationen, der ofte er omdrejningspunktet for CSR-arbejdets begyndelse. Det bliver derfor interessant at følge, hvordan virksomheder vil iværksætte arbejdet med at konvertere CSR´s kommunikative værdi i retning af mere konkret forretningsstrategisk værdi, der målbart understøtter de mål, som hvert land sætter sig. Det må tillige antages, at CSR-rådgivere vil kunne udnytte denne tilsyneladende åbning af markedet for rådgivningsydelser til virksomhedens sociale ansvar.

Selv om det kan være nok så svært for virksomheder at udvikle en klima-strategi og ikke mindst at vise, hvordan resultaterne bidrager til både egne resultater og til at indfri flere af UN´s 17 mål eller at omsætte COP21-aftalen til realiteter, så må forudsætningen for engagementet være et skifte i klimadiskursen. Og det er for så vidt allerede ved at ske. Globale klimaudfordringer er i høj grad kommet på erhvervslivets dagsorden. Der tales mange steder om, at vidtfavnende klimastrategier vil erstatte eller supplere virksomhedernes miljøstrategier. Forskellen mellem en miljø- og klimastrategi er flydende, men med bl.a. COP21-aftalen og vedtagelsen af FN´s 17 bæredygtighedsmål har verdenssamfundet helt generelt sat forventningerne højt til erhvervslivets engagement i sagen og forståelse for sammenhængen mellem klimaudfordringer og mange af verdens øvrige store udfordringer: fattigdom, ulighed, ligestilling og ansvarligt forbrug.

Erhvervsfilosofi.dks analyse viser desuden, at lidt mere end hver tredje virksomhed (37 procent) af virksomhederne forventer, at COP21-aftalen vil øge investeringerne i CSR-relaterede områder. Det er måske overraskende, at andelen ikke er højere. Men mere bemærkelsesværdigt er det, at kun hver tiende respondent i analysen vurderer, at aftalen i Paris vil ændre på virksomhedens CSR-prioriteringer i virksomheden. Det kan tolkes på flere måder.

For det første kunne det understøtte, at klimaproblematikken rent faktisk er flyttet fra CSR-afdelingen ind i direktionskontorerne – store investeringer er som bekendt en sag for direktøren. Men dette fokus ændrer ikke nødvendigvis prioriteringen af CSR-funktionens daglige arbejde.

For det andet kan det læses, som om CSR-afdelingen ikke har formået at manifestere sin position i virksomhederne, til trods for at socialt ansvar får stigende opmærksomhed. Det såkaldte forretningsdrevne sociale ansvar, som i flere år har domineret retorikken, er måske alligevel slet ikke så forankret i de fleste virksomhedernes forretningsmodel og spiller stadig kun en mindre økonomisk rolle. CSR-afdelingen har måske stadig ikke formået at synliggøre den konkrete værdiskabelse på hverken økonomiske, sociale eller miljømål. Erkendelsen af, at socialt ansvar hovedsagelig kun har betydning for virksomhedens brand, kan have svækket CSR-afdelingens position og identitet internt i virksomhederne i forhold til andre afdelinger.

For det tredje kan det stigende fokus på en række etiske områder med snitflade til CSR-afdelingen – bl.a. korruption og skattebetalinger – have medført, at andre afdelinger – f.eks. finans eller jura – har overtaget store dele af ansvarsdiskursen med udgangspunkt i en historisk langt stærkere intern position, hvilket CSR-ansvarlige kan have svært ved at hamle op med. Lægger man dertil de meget løse rapporteringskrav, det styrende vage følg eller forklar-princip og det helt grundlæggende bærende frivillighedsprincip om socialt ansvar, kan CSR-området hurtigt blive nice to have frem for need to have.

Sidst, men ikke mindst, er CSR som selvstændigt ansvarsområde yderst sjældent repræsenteret i direktioner, hvorfor det er rimeligt at antage, at CSR-dialogen tilsvarende ikke udfoldes på strategisk niveau. Man kan naturligvis hævde, som administrerende direktør i Novo Nordisk Lars Rebien Sørensen gjorde i Berlingske Business, da koncernens daværende CSR-ansvarlige Lise Kingo blev fravalgt direktionsmedlemskabet: ”Hensynet til den tredobbelte bundlinje er et generelt ledelsesansvar i alle dele af organisationen.”

Men det er kun et fåtal danske virksomheder, der berettiget kan argumentere på den måde, fordi Novo er en af de absolut førende inden for CSR herhjemme.

Overlevering af viden og kompetencer har dermed i langt de fleste virksomheder endnu til gode at blive udfoldet på de bonede gulve.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *