MENU
21. September 2017

Fra kuldebat til køddebat

Uværdig lukning af Rådet for Samfundsansvar

17. januar 2016 Ansvar, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 1, 2016, årgang 2

Her er redegørelsen fra Rådet for Samfundsansvar

Statsautoriseret revisor & CSR-ekspert Birgitte Mogensen, tidligere medlem og udpeget fagkyndigt af det nu nedlagte Råd for Samfundsansvar, giver i denne kommentar sin korte personlige redegørelse for rådets arbejde i de seneste tre og sine overvejelser om, hvorfor et ”CSR-lytteværk” er nødvendigt for at favne alle interessenter i etiske, moralske, miljømæssige og menneskelige forventninger, krav og dilemmaer i erhvervslivet, i samfund og nationer imellem. Læs i denne kommentar, hvorfor Birgitte Mogensen mener, at tre værdier – den rette timing, den rette dybde og den rette balance – i rådets hidtidige arbejde har været afgørende for den danske debat om erhvervslivets samfundsansvar.


 

Af Birgitte Mogensen: Rådet for Samfundsansvar blev i efteråret 2015 nedlagt af den nye regering efter knap 6 års virke. Mange har beklaget denne nedlæggelse, og det samme gør jeg. Jeg var udpeget som fagkyndigt medlem af rådet i perioden 2012-15 og fik derigennem indsigt i de særlige tre værdier, som dette råd bibragte den danske regering.

Værdi 1 – den rette timing

Den første værdi handler om at trendspotte og agere i rette tid. Samfundsansvar og dermed CSR er ikke entydigt og forlods givet; det er en til-stadig-i-forandring-sky, der favner etiske, moralske, miljømæssige og menneskelige forventninger, krav og dilemmaer i erhvervslivet, i samfund og nationer imellem. I det private erhvervsliv arbejder virksomheder konkret med trendspotting for at være parat til at imødegå risici og udnytte forretningsmæssige muligheder relateret til CSR-området.

Jeg håber, at den nuværende regering i 2016 vil genskabe et CSR-lytteværk

Den danske regering havde med Rådet for Samfundsansvar et trendspottingorgan. Et organ bestående af 17 personer repræsenterende arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer, faglige organisationer og ngo’er mv. Et organ født med grundlæggende forskellige interesser, men med det fælles fokus at arbejde med CSR og dens betydning for Danmark.

Staten og de relevante ministerier havde med Rådet for Samfundsansvar en unik mulighed for at lytte til dets debatter, ideer, synspunkter og holdninger. Et lytteværk, hvorigennem politikere via embedsværket kunne lytte – og med rette timing iværksætte CSR-initiativer, -regulering mv. Jeg vil håbe, at den nuværende regering i 2016 vil genskabe et CSR-lytteværk.

Værdi 2 – den rette dybde

I de sidste tre år er en ikke uvæsentlig del af rådets arbejde gået med at besvare svar konkrete spørgsmål fra ministre. Spørgsmål, som der ikke var et umiddelbart ja-nej-svar til, og som krævede en vis omtanke og behandling.

Via Rådet for Samfundsansvar havde regeringen et organ, som kunne legimitere, at en minister ikke behøvede at give et hurtigt ubehandlet svar

Rådet blev eksempelvis anmodet om at udarbejde en vejledning om ansvarlig investering i statsobligationer, herunder med angivelse af kriterier, der er i overensstemmelse med internationale retningslinjer og med inddragelse af de dilemmaer, der kan være ved sådanne investeringer. Et andet eksempel er Rådets anbefalinger ’’Ansvarlige investeringer og konventionsomfattede våben’’, hvor problematikken var rettet mod, hvilke virkemidler Danmark havde for overholdelse af internationale konventioner om klyngeammunition og antipersonelminer.

Via Rådet for Samfundsansvar havde regeringen et organ, som kunne legimitere, at en minister ikke behøvede at give et hurtigt ubehandlet svar. Og via rådet kunne ministeren lade en problematik undersøge – og dermed afgive et svar med dybde. Jeg vil håbe, at den nuværende regering i 2016 vil genskabe et hjælpeorgan til sikring af dybdebehandlede ministersvar på CSR-spørgsmål.

Værdi 3 – den rette balance

Den tredje værdi handler om den rette balance. Når et organ som Rådet for Samfundsansvar favner så mange organisationer, fødes der et debatrum for, hvornår hvad er for meget eller for lidt. Netop på CSR-området er det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv relevant, at modsætninger mødes og arbejder mod at finde konsensus om, hvilke CSR-forhold og områder der påvirker den danske samfundsmæssige udvikling – og hvad vi kan eller kunne gøre ved det.

Rådet for Samfundsansvar var unikt sammensat. Jeg har som repræsentant for rådet oplevet den beundring, som andre lande har næret for Danmark, fordi vi havde et råd repræsenterende forskellige interesser, som skulle arbejde for den rette balance på CSR-området. Jeg håber, at den nuværende regering i 2016 vil genskabe et debatforum til understøttelse af den danske rette CSR-balance.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *