MENU
20. July 2017

Frankrig drøfter kædeansvar for virksomheders sociale ansvar

Økologiforbrug følger den stigende ulighed

7. februar 2016 !, Bestyrelsesetik, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2016, årgang 2, Finanssektor, Governance

Bæredygtige mål indgår ikke i virksomheders incitamentsordninger

Direktionsmedlemmer i landets største virksomheder er ikke adfærdsstyret af økonomiske incitamenter, der er koblet til konkrete bæredygtige mål eller strategiske milepæle for virksomhedens sociale samfundsansvar – samlet betegnet som mål for environmental, social and governance (ESG).

Flere og flere topledere i bestyrelser og direktioner i danske børsnoterede virksomheder udtrykker ellers stort engagement for bæredygtighed og socialt ansvar, men omverdenen har altså stadig til gode at se intentionerne nedfældet som politikker for de incitamentsordninger, der regulerer ledernes lønforhold.

De manglende lønordninger rettet med bæredygtige mål harmonerer dårligt med offentlighedens og virksomhedernes egne forventninger om at styre mere i retning af en bæredygtig verden, som både COP21 og FN´s 17 bæredygtige mål ellers lægger op til. FN formulerede sågar helt tilbage i 2012 en guideline for, hvordan virksomheder kan inddrage ESG-performance i direktioners aflønninger. Men det er undladt i de fleste af landets største børsnoterede virksomheders vederlagspolitikker.

Danske virksomheder halter langt bagefter andre europæiske lande som Holland, Norge, England og Belgien, hvad angår ESG-komponenter i topledernes aflønningsordninger

Erhvervsfilosofi.dk har gennemgået C20-virksomhedernes vederlagspolitikker og i kun to tilfælde – Novo Nordisk og Novozymes – er der fundet konkrete bestemmelser, der regulerer bonusser eller vederlag for opnåelse af bæredygtige mål. Flere virksomheder nævner ikke-finansielle mål, men som hovedregel kun i meget abstrakte vendinger relateret til kundetilfredshed eller medarbejderloyalitet. Bæredygtighed og socialt ansvar optræder typisk ikke i vedtægterne.

“Det er en relevant debat at rejse, hvorvidt bæredygtige mål i højere grad skal implementeres i virksomhedernes incitamentsordninger. Mange faktorer taler vel for, at timingen for en drøftelse af vederlag for ikke-finansielle mål er relevant i de virksomheder, som i øvrigt har opstillet sådanne mål, f. eks. som følge af COP21-aftalen.” Siger Marianne Philip, der er partner i advokatfirmaet i Kromann Reumert, tidligere næstformand for Komitéen for God Selskabsledelse samt nuværende formand for Komitéen for god Fondsledelse.

(Se virksomheds oversigt nedenfor eller åben i seperat vindue for segmenteringsmulighed)

 

Danske virksomheder halter efter

Faktisk halter danske virksomheder langt bagefter andre europæiske lande som Holland, Norge, England og Belgien, hvad angår ESG-komponenter i topledernes aflønningsordninger. Det viser en analyse fra Vigeo Eiris , der er en af verdens førende eksperthuse i vurderinger af virksomheders og organisationers praksisser og performance inden for bæredygtighed og ESG-performance.

Analysehuset konkluderer i analysen fra december 2015: ”Executive remuneration: Does social responsibility really matter?”: ”The study shows that, despite the growing attention to sustainability and extra-financial factors, still very few companies appear to consider ESG performances in the allocation of bonuses. When ESG performance conditions are do integrated in executive remuneration, quantitative targets on identified indicators are very rarely disclosed (only in 17% of cases), calling for a more transparent and rigorous approach to responsible remuneration.”

Analysen viser, at kun 9,1 procent af de danske børsnoterede virksomheder har implementeret ordninger, hvori vederlag for bæredygtige mål indgår. Det harmonerer godt med Ehvervsfilosofi.dks observation, at kun 2 af i alt 18 C20-virksomheder oplyser, at ESG-mål indgår i direktionens aflønningsprogram. Listen toppes suverænt af Australien med 46,1 procent, mens Holland, England og Canada indtager de efterfølgende placeringer med henholdsvis 32,1, 29,4 og 29,0 procent af landenes virksomheder, som oplyser, at ESG-mål indgår i topledelsens vederlagsudbetalinger. I Danmark er det som nævnt kun Novozymes og Novo Nordisk, der har nedfældet principper for vederlag knyttet til bæredygtige mål.

Det kan ikke udelukkes, at der løbende vil opstå et behov for at justere anbefalingerne omkring  aflønninger. Lars Frederiksen, Formand for Komitéen for God Selskabsledelse

Vigeo Eiris vurderer dog anderledes, at også Danske Bank og Trygvestas har formulerede ESG-mål i deres incitamentsordninger. Men begge selskaber nævner ifølge Erhvervsfilosofi.dks gennemgang ikke environment eller social. Kun governance-relaterede mål i form af henholdsvis human resources, relations with clients og customer satisfaction and loyalty, employee satisfaction and development er indskrevet. ESG kan defineres på mange måder, men uanset metode er faktum, at kun få og maksimalt fire C20-virksomheder har formuleret ESG-mål i deres bonusordninger.

Lønningerne på direktionsgangene i de fleste af landets C20-virksomheder kan i mange tilfælde aflæses i årsrapporterne og tilgængelige vederlagspolitikker. Den stigende åbenhed om vederlag til topledelserne er udtryk for flere års offentligt pres for mere gennemsigtighed og generelt mere opmærksomhed på god selskabsledelse, som Komiteen for God Selskabsledelse siden 2002 har givet sine anbefalinger til. Siden Komiteen for God Selskabsledelse i 2007 på opfordring af daværende erhvervsminister Bent Bendtsen (K) udarbejdede retningslinjer for incitamentsaflønning, har flere af Danmarks største virksomheder langsomt åbnet for oplysninger om vedlagsbeløb og deres beregningsgrundlag.

Vederlagsoplysningerne afslører dermed også, hvad bestyrelserne ikke honorerer, og hvad aflønningskomponenterne ikke beregnes ud fra. Og bæredygtighed – ESG – falder i alle C20-virksomheder med undtagelse af Novo Nordisk og Novozymes i den undtagelseskategori. Direktionsmedlemmer i stort set alle landets mest magtfulde virksomheder er med andre ord ikke formelt adfærdsstyret af incitamenter, der retter sig mod konkrete bæredygtige mål eller strategiske hensigtserklæringer for virksomhedens sociale ansvar.

Foreningen Kritiske Aktionærer hilser debatten velkommen: “Kritiske Aktionærer har flere gange gennem årene rejst diskussion om bæredygtighed/forurening, blandt andet for en del år siden over for APM, der vel siden har udviklet dette emne som en styrkeposition hos rederiet. Vi er ved at planlægge forårets generalforsamlinger, hvor CSR vil blive et gennemgående tema, blandt andet i forhold til investeringer i sort energi og forpligtelsen til at leve op til de CSR-målsætninger, de fleste selskaber har opstillet, men formentlig kun i mindre grad har fulgt op på i praksis. Præcis det med incitamentsordninger har vi ikke haft oppe, men det vil vi – efter denne inspiration – tilføje som et vigtigt aspekt i forhold til, om virksomhederne i praksis lever op til forpligtelsen om at følge op på de fremlagte CSR-mål,” skriver Frank Aaen, formand for Kritiske Aktionærer og folketingsmedlem for Enhedslisten, i en mail til Ehvervsfilosofi.dk.

Løkke-regeringen har netop bedt komiteen udarbejde anbefalinger for aktivt ejerskab for institutionelle investorer. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at revidere andre anbefalinger.

“Det kan ikke udelukkes, at der løbende vil opstå et behov for at justere anbefalingerne omkring  aflønninger. Men indtil videre mener jeg, at anbefalingen om at virksomhederne skal være åbne om hvilke mål man har for incitamentsaflønning er passende, og vi ser jo idag at en lang række virksomheder også har ikke-finansielle mål som en del af de mål der skal opfyldes for at opnår en bonus. I Komitéen for God Selskabsledelse tager vi ikke stilling til hvilke mål der er de rigtige, det må den enkelte virksomhed vurdere ud fra sin egen specifikke branche, situation og konkurenceforhold. Vi anbefaler blot at man er åben omkring hvilke mål virksomheden har valgt for sine incitamentsordninger.” Det vurderer Lars Frederiksen, Formand for Komitéen for God Selskabsledelse.

Novozymes skriver i sine retningslinjer for aflønning af bestyrelse og direktion: ”Såfremt EBIT-betingelsen er opfyldt, fremkommer bonusbeløbet ved at multiplicere det nævnte beløb (to måneders fast løn) med den opfyldelsesgrad, hvormed selskabet efter bestyrelsens vurdering har nået målene vedrørende Novozymes’ miljømæssige og sociale ansvar, som er opstillet i den seneste årsrapport. Den maksimale opfyldelsesgrad er 100 procent.”

I Novo Nordisk er der etableret en fælles aflønningspulje for bæredygtige mål. Selskabet skriver i sine corporate governance-principper: ”The joint pool may, subject to the board’s assessment, be reduced in the event of lower-than-planned performance on significant research and development projects or key sustainability projects. Targets for non-financial performance related to sustainability and research and development projects may include achievement of certain milestones within set dates.”

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , ,

One Response to Bæredygtige mål indgår ikke i virksomheders incitamentsordninger

  1. […] har tidligere adresseret, at kun meget få C20-virksomheder kobler bæredygtige mål til incitamentsordninger, som regulerer direktørers vederlag og lønninger. Er det efter din opfattelse et hensigtsmæssigt […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *