MENU
22. November 2017

Flygtningekrisen: Erhvervslivet burde mane til besindighed

Som virksomhed kan du leve for evigt

7. februar 2016 Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2016, årgang 2, Omstilling, Refleksion

Meningen med arbejdslivet

Psykologiprofessor Svend Brinkmann oplever for tiden særdeles stor opmærksomhed med sin filosofisk inspirerede kritik af et positivitetsplaget arbejdsliv og en coachingkultur, der er orienteret mod tvangspræget selvudvikling. Brinkmann mener, at vi som mennesker og medarbejdere bliver forgiftet af mantraet om konstant udvikling samt den epidemiske udbredelse af den positive psykologis jargon i arbejdslivet.

Tag nejhatten på

I en af Brinkmanns nyere og mest debatterede bøger – ”Stå fast” fra 2014 – har han forsøgt at formulere en modgift til tidens udviklingsmani i form af syv råd, der i øvrigt er blevet delt flittigt på de sociale medier: 1) Hold op med at mærke efter, 2) Fokuser på det negative i dit liv, 3) tag nejhatten på, 4) Undertryk dine følelser, 5) Fyr din coach, 6) Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi, 7) Dvæl ved fortiden.

Bogen er det, han kalder en ”selvhjælpsbog mod selvhjælpsbøger” og er modsat meget andet coachinglitteratur faktisk bakket op af solid forskning, der viser, at vi ikke nødvendigvis bliver mindre stressede eller gladere medarbejdere af at følge de sædvanlige råd om at ”finde ind til os selv” eller ”fokusere på det positive i livet” osv. Brinkmann tager filosofisk afsæt i de græske stoikere, der var orienteret mod at adskille følelser fra rationel tænkning og derved kunne gå svære tider i møde med ”stoisk ro”.

Fokuser på det negative i dit liv

Med tilsidesættelsen af de personlige følelser er Brinkmanns ærinde først og fremmest at demonstrere og få os til at indse, at arbejdssygdomme som stress og udbrændthed overvejende er strukturelle og samfundsmæssige problemer, som ikke er individets egen skyld. Det er stik modsat det, megen traditionel coachingterapi lægger op til, når den oftest adresserer individet selv, som var det i individet, at problemets kerne befandt sig. Når løsningsstrategien her er rettet mod større selvoptimering- og udvikling, bevares fokus på det konkurrence- og performancemindede individ, der så kan bryde sammen igen og igen under presset fra arbejdslivets normer.

Fyr din coach

Brinkmanns pointe er derfor, at det er vigtigt at opponere mod denne type coaching, der reproducerer de normer, som er skyld i det, den ellers forsøger at helbrede. Ellers havner vi i en slags catch-22. Brinkmann kritiserer altså både arbejdskulturen OG den problemløsende praksis, der står klar, når det hele braser sammen.

Men hvis den er gal med både arbejdskultur OG terapi, bliver et – for Brinkmann – ubesvaret spørgsmål, om det overhovedet er værd at bevare nogen af delene i deres nuværende status?

Undertryk dine følelser

Brinkmann står ikke alene med sin kritik af det, man kunne kalde instrumentaliseringen af meditation, psykologi, yoga og mindfulness. Nyere succesrige kritiske udgivelser som ”The Buddha Pill” og ”The Happiness Industry” sætter også fokus på de negative sider ved coachingkulturens enøjede og ofte kontraproduktive jagt på lykkelige og tilfredse medarbejdere.

Læs en roman

Et andet eksempel er den franske økonom Corinne Maier, der i 2005 udgav antiselvhjælpsbogen ”Goddag til dovenskaben”. Den var en slags manual for, hvordan man kan slippe af sted med at lave mindst muligt på arbejdspladsen, hvor der alligevel ”spilles med falske terninger”, og som i profitøjemed beslaglægger hele ens person. Som i tegneserien Dilbert hudfletter Maier her den corporatekultur, der har udviklet sig til et absurdteater med dets teknokratiske sprog, tomme snak om ”kultur”, evige selvhjælpskurser og pseudoproblemer. Som Maier registrerer, er det tragiske, at alt dette får lov at udspille sig i stor stil, samtidig med at ”ingen faktisk længere tror på virksomheden”.

Som den slovenske filosof Slavoj Zizek igen og igen påpeger, oplever mange i dag at stå helt uden for deres virksomheds kultur og jargon, men at de alligevel tager del i ligegyldige optimeringskurser og arbejder halvhjertet videre, selv om de ikke rigtig tror på noget af det. Faktisk mener Zizek, at det netop er det, at vi lægger afstand til det hele, der er selve forudsætningen for, at vi kan fortsætte med at tage del i absurditeterne for fuld skrue – så længe vi kan overbevise os selv om, at vi ikke rigtig tror på det, så indvilger vi gerne. Men det er kun, fordi vi, som han skriver, alle har en forventning og forestilling om, at der må være nogen et eller andet sted, der tror på det (som i andres øjne synes absurd), og som går ”all in” på det hele.

Dvæl ved fortiden

Frygten for at gå glip af noget skaber et effektivt normativt pres og en stærk drivkraft for at kunne arbejde og producere i netværkssamfundet. Men det er også en af de største kilder til, at folk går ned med stress. På engelsk kalder man dette fænomen fear of missing out (frygt for at gå glip af noget). Netop dette begreb kritiserede Brinkmann i en kronik i Politiken i starten af 2016. Her vendte han så igen det hele på hovedet og opfordrede til et år med joy of missing out (glæden ved at gå glip af noget).

Pointen er, at stress skyldes, at vi ikke længere magter at efterleve det, vi føler at være blevet pålagt: aldrig at trække sig ud af ”selvudviklingsfesten”.

Det er værd at nævne, at Brinkmann, Maier og Zizek primært retter deres skyts mod den arbejdskultur, hvor netværks- og videnarbejderen er dominerende. En kultur, hvor det gælder om at ”performe” og ”være på”, som er præget af uophørlige processer og frenetisk aktivitet, og hvor det – med filosoffen Bojana Kunsts ord – “er vigtigere at opretholde forbindelser end at få ideer”, og hvor ”ethvert arbejde peger hen mod et andet arbejde”.

Deres analyser peger alle på, at arbejdslivet i dag er ramt af pseudoaktivitet, hvor det mest af alt gælder om at gøre sig synlig og networke. Og det er måske mest af alt dette, der giver anledning til stress – for i princippet er man jo fri til at stræbe efter at gøre sig synlig og tilgængelig i alle døgnets 24 timer.

Hold op med at mærke efter

Men er det nok at lade dovenskaben råde som hos Corinne Maier eller trække sig væk fra det hele og lege Rasmus Modsat, som Brinkmanns syv råd polemisk tilråder? At sabotere coachingkulturens velmenende budskaber og positive sprog? Bliver vi mindre stressede af at vende hele dette sprog på hovedet?

Måske ligger den banale løsning i virkeligheden ligefor: Hvad, hvis vi blev givet det ærlige arbejde tilbage – det arbejde, der er drevet af en legende nysgerrighed, fordybelse og fokus på kvalitet? Hvad, hvis vi fik bedre betingelser for at gøre arbejdet værdifuldt i en tid, hvor signalværdi og synlighed ofte er vigtigere end selve produktets værdi og kvalitet – her også medtaget videnarbejdets produkter. Måske skal der, som den italienske filosof Agamben siger, ske en ”afhelliggørelse” af arbejdet, der næsten er blevet en religion i vores liv, så vi er frie til at gøre arbejdet til det, vi ønsker, det skal være.

Måske skal der ske en ”afhelliggørelse” af arbejdet, der næsten er blevet en religion

Det er sundt at tage solbrillerne på, som Brinkmann vil have os til, når alting bliver lidt for solstrålende, men det virker alt for selvfølgeligt og måske en smule destruktivt at vende alt det, vi hører i selvhjælpsindustrien, på hovedet. Men den store opmærksomhed omkring Brinkmann taget i betragtning (en googlesøgning på ”Svend Brinkmann” giver 343.000 hits – ikke milevidt fra ”Søren Kierkegaard”, der giver 534.000 hits) har det ikke desto mindre tydeligvis vakt genklang. Spørgsmålet er bare, hvordan vi kommer videre med det meningsfulde arbejde herfra. For arbejde bliver vi jo stadig nødt til?

Open Me

Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress, 430.000 eller 12 procent af befolkningen har stresssymptomer, stress koster ca. 14 milliarder kroner om året i sygefravær (seneste tal fra Stressforeningen).

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *