MENU
22. July 2017

Rettidig omhu svækker menneskerettighedsdebatten

Frankrig drøfter kædeansvar for virksomheders sociale ansvar

7. februar 2016 !, Ansvar, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2016, årgang 2, NGO

Nyt fokus på indsats for menneskerettigheder og erhverv

Danmark har gjort fremskridt i arbejdet for at følge det sæt internationale spilleregler, der skal sikre, at erhvervsaktivitet ikke sker på bekostning af menneskerettigheder. Men indsatsen for at implementere FN’s retningslinjer på området er nu i fare for at ”tabe pusten” advarer Institut for Menneskerettigheder (IMR) i en ny rapport med titlen ”Erhverv og menneskerettigheder i en dansk kontekst”.

Det er blandt andet nedlæggelsen af Rådet for Samfundsansvar og udløbet af regeringens CSR-handlingsplan, der ifølge rapporten volder bekymring på et tidspunkt, hvor ”danske virksomheders muligheder, udfordringer og behov på området er stigende.”

”Ifølge FN-retningslinjerne har staten jo pligt til at fremme erhvervslivets respekt for menneskerettighederne. Men den forankring, der lå i rådet og handlingsplanen, er ikke længere til stede, og der er behov for, at det videre arbejde sker på den samme strukturerede og inkluderende måde,” siger rapportens hovedforfatter, Cathrine Bloch Poulsen-Hansen, til Erhvervsfilosofi.dk. 

Globale udfordringer påvirker os, og Danmark har en interesse i at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd som modsvar til disse udfordringer

IMR-analysen understreger, at virksomhederne ikke kun skal tage menneskerettighederne alvorligt, fordi det er deres pligt, men fordi det er i såvel deres som landets interesse. ”Globale udfordringer påvirker os, og Danmark har en interesse i at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd som modsvar til disse udfordringer,” hedder det i rapporten, der desuden påpeger, at respekt for menneskerettighederne kan indebære konkurrencefordele, fordi virksomheder, der opfører sig godt, som regel også klarer sig godt.

Ved at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd kan Danmark ruste sit erhvervsliv til at imødekomme krav om ansvarlighed og bæredygtighed fra investorer, kunder, forbrugere, myndigheder og andre interessenter på fremtidens markeder, påpeger rapporten.

Den indeholder en række anbefalinger til forbedringer af arbejdet med FN-retningslinjerne, der udgør den væsentligste internationale ramme for samfundsansvar. Fokus er på tre hovedkategorier: Institutionelle rammer for menneskerettigheder og erhverv, herunder også rapportering og klageadgang, Danmarks internationale samhandel, herunder private og offentlige indkøb, og erhvervsaktiviteter inden for landets grænser, f.eks. mulig diskrimination på arbejdsmarkedet.

IMR understreger vigtigheden af at fastholde en ”systematisk myndighedsindsats” på området og opfordrer regeringen til at udarbejde en national handlingsplan for det videre arbejde med FN-retningslinjerne samt oprette et forum, der skal rådgive regeringen i spørgsmål om menneskerettigheder og erhverv. Dette forum skal have deltagelse af både virksomheder, civilsamfundsorganisationer og myndigheder.

Et vigtigt element i FN-retningslinjerne for virksomheders samfundsansvar er gennemsigtighed. På dette område har Danmark været et foregangsland i flere år. I Danmark er det lovpligtigt for de 1.100 største virksomheder at rapportere om menneskerettigheder i deres årsrapport, og et nyt EU-direktiv pålægger dem fremover også at give en begrundelse for ikke at have en menneskerettighedspolitik. 

I Danmark er det lovpligtigt for de største virksomheder at rapportere om menneskerettigheder i deres årsrapport

Rapporten påpeger imidlertid, at det fortsat er frivilligt for erhvervslivet at udøve rettidig omhu med menneskerettighederne – og samtidig ved man ikke, om rapporteringskravet rent faktisk fører til en forbedret praksis i virksomhederne. Derfor opfordrer IMR da også Erhvervsstyrelsen til at evaluere den nuværende lovgivning om rapportering for at finde frem til, hvilken effekt den har.

Hvad international samhandel angår, er der i de senere år skabt øget opmærksomhed om en ansvarlig indkøbspolitik. Både private og offentlige virksomheder risikerer at købe varer og tjenesteydelser fra leverandører, der ikke respekterer deres medarbejderes rettigheder. Selv om der er sket fremskridt på dette felt, bør det ifølge IMR gøres lovpligtigt for private virksomheder at rapportere om deres indkøb. Rapporten anbefaler også, at regeringen pålægger den offentlige sektor at foretage ansvarlige og bæredygtige indkøb.

Et relativt overset område, som rapporten også tager fat på, er danske virksomheders håndtering af menneskerettighederne på hjemmebane. Ifølge Cathrine Bloch Poulsen-Hansen har der været en tendens til, at man betragtede krænkelser af menneskerettighederne som noget, der foregik uden for landets grænser. Men også her i landet står man over for en række udfordringer.

Formentlig eksisterer der forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked på grund af køn, etnicitet og handikap. F.eks. er relativt færre personer af ikkevestlig oprindelse i arbejde, og de tjener markant mindre end etniske danskere. Kun en del af forklaringen kan søges i et lavere uddannelses- og sprogniveau.

”Der er … grund til at tro, at diskrimination er en væsentlig medvirkende årsag, og vi ved ikke nok om problemets omfang og karakter,” skriver rapporten. Her er der altså også brug for mere viden, og IMR anbefaler blandt andet, at Danmark ”afdækker omfanget og karakteren af direkte og indirekte diskrimination over for etniske minoriteter af ikkevestlig oprindelse på det danske arbejdsmarked.”

Rapporten konstaterer også, at en mangelfuld beskyttelse mod diskrimination i samfundet som helhed – f.eks. på grund af seksuel orientering, tro og alder – kan få følger for ”især sårbare gruppers adgang til arbejdsmarkedet.”

Et andet område, der kræver nærmere granskning, er behandlingen af udenlandske migrantarbejdere – både lovlige og illegale – i Danmark. Det er dokumenteret, at de i visse sektorer får en timeløn på helt ned til 47 kroner, og deres tilstedeværelse på arbejdsmarkedet forbindes ofte med begrebet ”social dumping”. Der er imidlertid – også på dette felt – begrænset viden om problemet.

Derfor opfordrer IMR til, at man undersøger omfanget og karakteren af social dumping for migrantarbejdere. Regeringen, arbejdsmarkedets parter og relevante eksperter og organisationer bør også undersøge muligheden for at etablere en minimumsløn, lyder en anden anbefaling fra rapporten.

Alt i alt er der fortsat meget at arbejde med på menneskerettighedsområdet for både myndigheder og danske virksomheder. Formålet med rapporten er da også at ”bidrage til Danmarks og danske virksomheders evne til håndtere væsentlige menneskerettighedsudfordringer og -muligheder, som knytter sig til danske erhvervsaktiviteter.”

Med dette formål in mente er rapporten nu blevet sendt i høring blandt organisationer, myndigheder, undervisningsinstitutioner, virksomheder og enkeltpersoner med kendskab til dansk erhvervsliv. Deadline for input til rapporten er senest 5. marts 2016, hvorefter den endelige udgave bliver offentliggjort.

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (2011)

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (2011)

Ethvert land har pligt til at beskytte menneskerettighederne mod negative påvirkninger – i både ind- og udland – fra landets virksomheder.
Alle virksomheder har ansvar for at respektere menneskerettighederne.
Alle mennesker, hvis rettigheder påvirkes negativt af en virksomhed, har ret til at kunne klage og få oprejsning.

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *