MENU
21. September 2017

Organisatorisk coaching og den autentiske medarbejder

Væsentlige virksomhedsetiske spørgsmål

7. februar 2016 !, Analyse, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2016, årgang 2

Skatteplanlægning er erhvervslivets største etiske udfordring

Institute of Business Ethics (IBE) har for 12. år i træk undersøgt englændernes vurdering af etikken i det engelske erhvervsliv. Næsten 40 procent af befolkningen har stadig den opfattelse, at virksomhederne generelt handler uetisk. Tallet er relativt højt og på samme niveau som året før. Siden 2010 har tallet været stigende – fra 29 procent til nu 39 procent. Skatteunddragelse og work-life-balance vurderes som de største etiske udfordringer.

59 procent mener til gengæld, at de britiske virksomheder opfører sig etisk forsvarligt. Et tal, der med undtagelse af 2012 siden 2010 har ligget stabilt på 58-59 procent. Mere interessant er det måske, at tvivlerne, personer, der enten ikke kan vurdere eller ingen mening har om erhvervslivets moral, er faldende. I 2010 var 12 procent i tvivl, i 2012 steg tallet til hele 15 procent, mens det i de to seneste måneder er helt nede på 2 procent.

Den engelske analyse viser, at holdningerne til erhvervslivets moral er trukket skarpere op end tidligere. Mange har en holdning: Enten er man skeptisk, eller også er man positivt indstillet over for virksomhedernes etik. Lignende måling findes ikke i Danmark, og den engelske analyse skal derfor benyttes med forsigtighed i forhold til at overføre resultaterne til danske forhold.   

“En forklaring på, at antallet af ‘no opinion’ er faldet siden 2012 er sandsynligvis, at der de sidste snart fem år har været en voksende opmærksomhed i Storbritannien på virksomheders etiske adfærd. Den har bl.a. kulmineret i en anti-korruptionslov i 2012 og en lov mod tvangsarbejde i 2015. Kombineret med en øget aktivitet fra NGO’er på området og en generelt større transparens omkring virksomheders adfærd er det med til at gøre det til en dagsorden, som flere mennesker har en holdning til. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de omsætter den til ændrede købsvaner i butikkerne – selvom Storbritannien også tager prisen som et af de lande, hvor andelen af bevidste forbrugere er højest.  Det interessante i undersøgelsen er for mig at se den voksende interesse for arbejdsforhold hos leverandører. Det vidner også om, at verden bliver mindre og at der er en stigende bevidsthed om, hvor tingene kommer fra og hvordan de er produceret. Samtidig holder miljøområdet sig relativt stabilt. For ti år siden vil jeg tro, at det har ligget noget højere.” Siger CSR-ansvarlig fra Dansk Erhverv, Louise Koch, der i øvrigt lige er kåret som en af verdens 100 mest indflydelserige CSR-ansvarlige.

Holdningerne til erhvervslivets moral er trukket skarpere op end tidligere

Det er ikke overraskende virksomhedernes skatteunddragelse og spekulation udi skattelymodeller, som briterne bekymrer sig mest om. 34 procent af dem vurderer, at det er erhvervslivets største moralske ansvar at få bragt orden i skattespekulation og -unddragelse. Spørgsmålet er også højt på dagsordenen i andre lande. EU lancerede den 28. januar i år et forslag til et nyt direktiv om skatteunddragelse, der skal sikre, at EU-medlemslande har bedre muligheder for at handle fair og lige på tværs af lande.  Direktivet kommer i kølvandet på blandt andet LuxLeak-skandalen, der afslørede globale virksomheders systematiske skatteunddragelse ved at etablere sig i lilleputstaten Luxembourg.

Alt efter interesse er skatteforhold enten et etisk eller et forretningsanliggende – for nogle naturligvis også begge dele

Dertil kommer andre skattelysager, som i de senere år har tiltrukket sig stor opmærksomhed og rejst spørgsmål ved både virksomheders moral og myndighedernes manglende værktøjer til at sikre retmæssige og fair skatteindtægter fra erhvervslivet. I det nu nedlukkede Rådet for Samfundsansvar i Danmark var der blandt medlemmer stor uenighed om, hvorvidt virksomhedernes skatteforhold hørte under rådets arbejde. Det påpegede Økonomisk Ugebrev den 24. september sidste år på bagrund af mødereferater fra rådet. Alt efter interesse er skatteforhold enten et etisk eller et forretningsanliggende – for nogle naturligvis også begge dele. For mange i befolkningen mest det første, ifølge IBE´s analyse. Det skal her nævnes, at det er første gang, IBE i sin analyse spørger til skatteunddragelse, der altså suser ind på en suveræn førsteplads.

IBE´s analyse viser også, at moralske bekymringer i forhold til toplederlønninger ikke har samme opmærksomhed i den britiske befolkning som året før. Emnet har toppet i befolkningens opmærksomhed, selv om om emnet stadig har stor bevågenhed i den britisk presse. Det viser IBE´s liste fra januar 2016 ”Ethical Concerns and Lapses 2015”, der monitorerer den engelske presses dækning af en række virksomhedsetiske temaer.

Work-life-balance størst stigende etiske dilemma

Work-life-balance er det forretningsetiske område, der udvikler sig mest og får stigende opmærksomhed blandt befolkningen. IBE skriver om udviklingen: ”Work-home balance for employees has seen the biggest increase in prominence between 2014-15. For many, the lines between work and home are becoming increasingly blurred, and this finding suggests that a higher number of the British public expect organisations to address this.”

Det grænseløse arbejdsliv rummer mange etiske dilemmaer

Det grænseløse arbejdsliv rummer ifølge Anders Raastrup, ph.d. og adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, mange etiske dilemmaer. Det gælder både privatsfæren og ledelsessfæren. ”Videnmedarbejden skal både være produktiv i sit arbejde, med sin karrieudvikling og som familiemedlem. Dertil skal den sociale identitet passes på 2-3 medier. Det hele på en gang via digitaliseringen. Mange føler, at de svigter produktiviteten alle steder, fordi grænserne ikke eksisterer mere. De ansvarlige ledere står i et etisk dilemma om, hvor langt virksomhedens fleksibilitet skal intimidere folks liv i f.eks. de sundhedsordninger, som nogle tilbyder,” forklarer Anders Raastrup om den stigende opmærksomhedstendens for work-life-balance i undersøgelsen.

Briterene er nogle af de mennesker, som har den længste arbejdsuge – målt på den enkelte lønmodtager. Det kan forklare udviklingen i Danmark. Men betragter man arbejdstid per hustand, ligger Danmark qua de mange kvinder på arbejdsmarkedet højt. Kvinderne er ikke i samme grad repræsenteret på arbejdsmarkedet i England, oplyser Anders Raastrup. Problemet eksisterer derfor også i Danmark, men måske mere på familieniveau.

 

 

 

 

 

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *