MENU
20. September 2017

Meningen med arbejdslivet

Frankrig drøfter kædeansvar for virksomheders sociale ansvar

7. februar 2016 Erhvervsfilosofi.dk # 2, 2015, årgang 1, Omstilling

Som virksomhed kan du leve for evigt

Selv kalder hun det for ”ekstrem kapitalisme”. Ud over at være en virksomhed med profitmuligheder er det også ment som et levende tankeeksperiment, udi hvem der egentlig har ophavsretten til dine data.

Jennifer Lyn Morone er blevet en virksomhed. I stedet for at lade store virksomheder tjene penge på at videresælge og bruge hendes data, vender hun spillereglerne på hovedet. Virksomhedens profitgrundlag består af alt, hvad hun er og har potentiale til at blive værd. Det gælder både biologisk, underholdningsmæssig og intellektuel værdi – især alt det, der kan sammenpakkes som data, kategoriseres og vurderes.

“Den nuværende dataindustri er hundrede milliarder dollar værd, og man forventer, at det vil vokse til over en billion dollar inden for fem år. Og lige nu er det få store virksomheder, der profiterer af de mange. Det bør i stedet være ophavsmanden til data, nemlig individet, der profiterer. Det handler om at genvinde kontrollen,” siger hun over en skypeforbindelse. Hendes projekt er samfundskritisk og pirker til den markedsgørelse af alle dele af livet, der sker i dag.

Denne artikel er en ikke-låst abonnementsartikel, som er gratis tilgængelig. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler på Erhvervsfilosofi.dk kan du oprette gratis adgang adgang i 7 dage her

Ekstrem kapitalisme

Hun vil skære mellemmændene ud af alle de handler, vi indgår i som dataprodukt og -producenter, og er derfor i gang med at bygge en app, DOME (Database of ME), der også skal gøre det samme muligt for andre. Forretningsmodellen er at hjælpe andre med at genvinde en form for personlig suverænitet, som vi ellers er i fuld gang med at give køb på. Det er en ledig position inden for et datamarked i vækst.

Forretningsmodellen er at hjælpe andre med at genvinde en form for personlig suverænitet

Selv kalder hun det for ”ekstrem kapitalisme”. Ud over at være en virksomhed med profitmuligheder er det også ment som et levende tankeeksperiment, udi hvem der egentlig har ophavsretten til dine data.

Sammen med en håndfuld it-kyndige designere og dataloger tester hun sin app, som skal sikre, at man selv har en kopi af de data, der bliver indsamlet om ens personslige adfærd. Det er eksempelvis sundhedsoplysninger, indkøbsvaner, søgninger på nettet og kalenderdata. Den skal i sidste ende fungere som en automatisk datamægler på vegne af individet, der kan indsamle sine egen data med henblik på strategisk videresalg.

“App’en samler dine data. Du godkender, at platformen DOME sælger dem på dine vegne, men du ved præcis, hvor de går hen, og hvordan de bliver brugt,” siger hun, men understreger, at der er langt igen, før de juridiske i forhold til at følge data så langt er på plads.

Du er til salg

I USA kan man leve af at donere blod to gange om ugen, og Jennifer Lyn Morone fortæller, at man i Boston kan tjene penge på at donere afføring fire gange om ugen. Der er også markeder for brystmælk og sæd og i Indien for surrogatmødre. Jennifer Lyn Morone vil udbyde det meste af sig selv på markedet, hvis der er efterspørgsel. Det kan f.eks. være biologiske elementer som urin og æg. Men her følger værdisættelsen af produktet ikke markedet: ”Jo ældre jeg bliver, des mere værdifulde bliver mine æg for mig, mens de har en anden værdi på markedet. Her sætter jeg selv prisen efter, hvad de er værd for mig,” siger hun.

Hvor mange gange kan man gensælge data?

”Data er ikke en vare på en hylde. Data mister ikke værdi, lige meget hvor mange gange man sælger dem. Og jo flere ting de kan kombineres med, des mere kan man få for dem.” En kombination kan eksempelvis være information om spisevaner bundlet med alder, shopping og andre private data.

En skattefri personlighed

Jennifer Lyn Morone Inc. blev stiftet i Storbritannien, men er i dag registreret i staten Delaware i USA, hvor hun befinder sig, da Erhvervsfilosofi.dk taler med hende.

“Virksomheder er personer, og individer er personer, men de har ikke samme rettigheder og privilegier, især ikke hvad angår skat. Så en måde at overvinde det på er ved at gøre dig selv til en virksomhed,” siger hun.

Virksomheder er personer, og individer er personer, men de har ikke samme rettigheder og privilegier

Hun er i gang med at formulere den godkendelsesproces, som hendes aktionærer skal igennem. Der har været så meget interesse for at købe sig ind i virksomheden, at hun er blevet mere bevidst om at sætte grænser, end hun var, da hun startede. Hun har planer om en børsnotering, men først skal hun leve op til særlige regler om kapitalbeholdning, sikkerhed, offentliggørelse og milepæle, der skal nås.

Hun sidder selv som den eneste i bestyrelsen, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi hun er registreret i Delaware. Mange andre steder skal man kompensere sine bestyrelsesmedlemmer økonomisk eller på anden vis, men ikke her.

“Jeg valgte Delaware, fordi jeg ville finde ud af, hvorfor så mange nye og store virksomheder etablerede sig der. Og jeg fandt ud af, at det juridisk er lettere, reguleringen er mere afslappet, og aktionærer stoler på systemet her. Det en af de få stater, hvor man som en person kan have alle roller. Det vil sige både som kasserer og direktør. Det har også større skattefordele,” siger hun.

Hvilke skattefordele kan du få som individuel menneskelig virksomhed?

“Den eneste måde, du virkelig kan gøre det på, er ved netop at være en dataproducent. Alt, hvad du gør, handler om at producere data. Så på den måde kan du afskrive eksempelvis mad som aktiver, fordi det skaber merværdi.”

På den måde kan et restaurantbesøg afskrives både som en energienhed, der giver virksomheden (Jennifer) energi, og samtidig indgå i en kombination med reklamepenge, hvis hun reklamerer for maden på en bestemt restaurant, som til gengæld tilbyder hende rabat. Det er ikke uendeligt, men det kan ganges op,” siger hun.

Så det er en god forretning?

“Ja. Og personligt giver det mig også større frihed. Det frigør, fordi det lader mig have en mission i stedet for et job. Det er det bedste ved det. Og eftersom virksomheder kan leve for evigt, er det næsten som at skabe en arv.”

At udregne sig selv

Al den afskrivning og fokus på, hvad hendes person som virksomhed er værd, har allerede påvirket både hendes tanker og adfærd. Hun tænker mere og mere som en virksomhed, der skal tage højde for negative nøgletal. 

Når man også skal tænke på at minimere sine udgifter og maksimere sin fortjeneste, så er det anderledes

“Når jeg ser på mit input versus mit output, har det ændret min tankegang drastisk. Før så jeg livet og dets oplevelser som noget, jeg forbrugte og tog ind. Nu tænker jeg meget mere på, hvad jeg producerer, og hvordan jeg kan minimere mit input i forhold til mit output. Jeg prøver at nå en mere simpel form for livsstil. Jeg har altid tænkt meget over den slags, men når man også skal tænke på at minimere sine udgifter og maksimere sin fortjeneste, så er det anderledes. Mine mål er ret klare, og jeg spilder hverken tid eller penge eller sætter mine moralske og etiske retningslinjer over styr.” 

Mine mål er ret klare, og jeg spilder hverken tid eller penge eller sætter mine moralske og etiske retningslinjer over styr

Jennifer Lyn Morone vil  beregne de beslutninger, som virksomheden tager, ud fra langsigtede hensyn til fremtidige generationer. Det betyder, at hun arbejder på, hvordan hun kan tage hensyn til de såkaldt negative miljømæssige eksternaliteter, det vil sige omkostninger, som ikke bæres af virksomheden selv, men af omgivelserne, miljøet eller andre mennesker. Måleenheden for det er dog endnu ikke på plads.

En hær af virksomhedsindivider

Investorbeskyttelse er noget af det, der diskuteres heftigt i forbindelse med frihandelsaftalen TTIP mellem USA og EU. Den har været under forhandling siden 2013, og en af knasterne er, hvilken grad af beskyttelse investorer skal nyde. Og det er især spørgsmålet, hvorvidt man skal fastholde en mekanisme — ISDS — der gør det muligt for en investor eller virksomhed at sagsøge en stat, hvis staten laver reguleringer eller ændrer loven på en måde, der kan skade det forventede fremtidige afkast af investeringen. Eksempelvis har tobaksgiganten Phillip Morris sagsøgt Australien for at sætte afskrækkende meddelelser på cigaretpakkerne af sundhedsårsager, hvilket skader virksomhedens fremtidige indtjening.

“Virksomheder har ret til at sagsøge stater, og de udnytter den ret. Jeg vil gerne udnytte det på lang sigt. Men på kort sigt handler det mere om datarettigheder og lobbyisme.”

Investorbeskyttelse er ifølge Jennifer Lyn Morone et område, hvor man som individ har færre muligheder end virksomheder. På samme måde er der ifølge hende mange økonomiske midler, man kun kan få del i eller søge om, hvis man er en organisation eller virksomhed.  Hun vil gerne skabe en hær af individvirksomheder, der sammen kan sagsøge eller påvirke stater og andre virksomheder. “Hvis man er en virksomhed, kan man nemmere gå sammen med andre om de her sager,” siger hun og tilføjer, at hun undersøger mulighederne for at udflage dele af virksomheden til datterselskaber i skattely.

Aktionærernes magt

Jennifer Lyn Morone er endnu ikke stødt på negative sider, ud over at skatten bliver lidt mere kompliceret at indberette, men hun er  spændt på, hvordan det udvikler sig fremover.

Hvor går grænsen for, hvilken indflydelse aktionærer kan få på din personlige udvikling?

“Jeg vil gerne have, at det går lidt ud af kontrol for at bevise nogle pointer. Men jeg har brug for en meget stærk advokat. Og hvor langt skal man gå for at udfordre skæbnen eller bevise en pointe? I begyndelsen var jeg nok klar til at lade aktionærer gå meget længere, men nu har jeg fået lagt mine grundværdier, fordi jeg tror, det gør det til et sundere projekt i det lange løb.”

Hvor langt skal man gå for at udfordre skæbnen eller bevise en pointe?

En af de grænser, hun har sat, er sex, selv for aktionærer med betydelige andele af aktieposterne. Jennifer Lyn Morones krop er off limits, og hun vil hverken skade dyr eller mennesker. Alligevel er grænserne endnu lidt usikre.

“Jeg ved ikke helt, hvad der ville ske, hvis en aktionær med en stor andel kunne argumentere for, at noget af det ville øge værdien af mig, og om jeg så kan miste så meget magt, at jeg ikke har nogen stemme mere. Det er der, det kan blive kompliceret. Når man kan blive tvunget til at gøre noget, man ikke vil, fordi virksomheden teknisk set er ejet af investorer, der har meget mere magt end missionen.”

Denne artikel er tidligere udgivet på Netudgaven.dk

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *