Du skriver i din bog, at vi har at gøre med en filosofisk psykologi, hvor tanken er i centrum for virksomhedens forretningsudvikling. Som jeg læser det, gør du op med managementmodeller eller teoretiske rammer for innovation og udvikling. Er det ikke blot fri ukontrolleret leg, du slår på tromme for?
”Udgangspunktet med en filosofisk psykologi er at forbinde mennesket med en frihed til at kunne være. Det er ambitionen og formålet. Denne ambition rummer nogle implikationer, som reflekterer en filosofisk tilgang til psykologi som fagområde. Bogen tager simpelthen hul på en anderledes måde at behandle et stofområde. Der bliver hverken kortlagt tidligere teorier eller for så vidt refereret til psykologisk teori eller anden litteratur på området. Det handler om skabelsen af værdifulde tanker såvel menneskeligt og socialt som forretningsmæssigt – det skal hænge sammen. Det er, når sammenhængskraften viser sig, at vi kan mærke en frihed til at være.”
Men i et mere eller mindre målbevidst miljø, som erhvervslivet på godt og ondt vel ikke kan afskrive sig, hvordan vil du argumentere for, at skabelsen af tanker er tilstrækkelig til at indfri virksomhedens mål?
”Der tænkes for få tanker i det danske erhvervsliv. Det foregår ofte som en stafetleg med hovedet under armen. På mange måder har vi glemt værensbegrebet i vores skabelse af liv og forretning. Det er blevet et teknisk og operationelt anliggende at skabe forretning, hvilket gør, at mennesket hverken nyder at arbejde eller at skabe værdi. Formålet med bogens tilgang er at hjælpe det enkelte menneske til at skabe en idé, et projekt eller en opgave, hvor sammenhængskraften etablerer sig og skaber værdi – også økonomisk værdi. Problemstillingen, som bogens metode tager fat i, er meningsløshed og en grundlæggende oplevelse af fiasko med ens liv. Det kan være to voldsomme værenstilstande, som enten kan trække et menneske helt ned i kælderen, eller som kan bruges som en springfjeder til nytænkning af sammenhængskraften. Og det er bogens formål at hjælpe til nytænkning og overskride de følelsesmæssige begrænsninger, som ligger i meningsløshed og fiasko.”
Kan du eksemplificere, hvordan meningsløsheden kan danne grundlag for nytænkning af sammenhængskraften mellem organisation og individ?
”Når vi bruger bevidstheden til at genopdage vores livskraft, så ser vi, hvordan tilværelsen på mange måder er knyttet til ganske få grundlæggende begivenheder i vores liv. Vi oplever, hvordan livet i øvrigt former sig omkring gentagelser og rytmer, som afspejler en subtil mønstring af bevidsthed, og som udvikler en organisering af livskraften. Hvis vi eksempelvis vælger at skrive en biografi på en måde, så fokus er på virkningshistorien og ikke på sniksnak, så kan vi forbinde os til os selv som et sted, som en væren. Herved bliver perspektivet på os selv som et rum, vi dels er i, og som vi dels kan tilbyde andre at træde ind i.”
Hvad mener du, filosofien som værktøj kan bidrage med i forhold til at skabe større overensstemmelse mellem forskellige værdisfærer, hvis vi forudsætter, at dette eksempelvis i sig selv er et mål for ledelse?
”Vi skal lære at mærke problemstillinger og tænke løsningerne frem – det er hele pointen! Hvis jeg skal prøve at forklare det, så er tankens virkning og den subtile strøm af bevidsthed de to dimensioner, som hver især integrerer sig i udviklingen af den menneskelige bevidsthed. Det er i kraft af tankens virkning, at den menneskelige bevidsthed kan overskride en følelsesmæssig tilstand og ændre en sammenhængskraft. Tankens virkning giver det enkelte menneske en selvforstærkende kraft til at kunne skabe en viden om væren og udvikle noget af værdi for andre. Det vil sige, at mennesket kan forbinde sig med sig selv på en ny måde alene ved at tænke, men det forudsætter, at psykologiske udfordringer ikke trækker i én eller for så vidt verden som sådan.”
Hvordan hænger forretningsudvikling i bred forstand sammen med fællesskabet i en organisation – og dermed også med organisationskulturen?
”Den klassiske forståelse af forretningsudvikling kan skabe en socialitet, hvor flertallet bliver dominerende, og hvor meningsbegrebet bliver afsættet i vores omgang med hinanden. Det vil sige, at organiseringen af produkter og serviceydelser sker ud fra den dominerende efterspørgsel i et marked frem for at møde det enkelte menneske der, hvor det befinder sig. I den forstand må ambitionen være at udvikle en bevidsthed om en forretningslogik, hvor sammenhængskraften i ens tilgang til markedet udgør en skabelse af viden, samtidig med at det løser et konkret problem. Det handler om skabelse af værdi for det enkelte menneske og ikke kun et spørgsmål om at finde det største marked. Det er udfordringen og det værdiskabende på flere niveauer samtidig.”
Jeg forstår dig således, at et hvert menneske har en historie, hvis virkninger danner vores identitet. En identitet som – filosofisk set – kan genkendes ud fra genkendelige reaktionsmønstre – gentagelser og rytmer, som du kalder dem. I så fald handler forretningsudvikling – eller ledelse af forretningsudvikling – om at kende sin egen biografi og møde verden med tanken og ikke målet?
”Ja, filosofisk tænkning og innovation rummer netop en form for ledelse af væren, hvor bevidstheden dannes ud fra en sammenhængskraft, der ligger iboende den kraft, som kan bemægtige vores tilstand. Ledelse af væren er med andre ord et yderligere forsøg på at forbinde filosofien med en grundlæggende mønstring af tankeprocesser, hvor meningsbegrebet ikke udgør kernebegrebet i betydningsdannelse af noget for nogen. Kraften står i stedet frem som den orden, der sikrer, at netop værensbegrebet spiller en langt større rolle end den traditionelle videnskabelige udvikling har turdet integrere i tankeprocesserne omkring skabelsen af ny viden. Hvis vi kan bevare en åben bevidsthed og tænke frit, så har vi muligheden for at ikke blot at skabe forretningsudvikling – men det foregår på en måde – så vi skaber viden, der kan finde anvendelse for det enkelte menneske, organisatorisk og styrker en frigjorthed – det er for mig at se løsningen på de fleste problemer.”
Titel: Tankens virkning og forretningsudvikling
Forfatter: Morten Paustian
Antal sider: 171
Udgivelsesår: 2016
Version: 1. udgave
ISBN: 978-87-7112-428-6