MENU
21. September 2017

Et skifte fra shareholderfokus til stakeholderfokus er nødvendigt

At vende økonomien til det positive

20. marts 2016 Ansvar, Erhvervsfilosofi.dk # 4, 2016, årgang 2, Klima, NGO, Offentlig, Omstilling, Social

FN-mål: Virksomheder skal ud af tryghedszonen

Danske virksomheder kan tjene penge på at investere i udviklingslande. Men det kræver nytænkning at komme ud af ’’tryghedszonen’’, for det er nemmere at agere på de markeder, man kender. Det var budskabet fra udenrigsminister Kristian Jensen (V) på en storstilet konference om erhvervsliv og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i Industriens Hus i fredags.

Konferencen med titlen ”The Business of Development” – med deltagelse af erhvervsfolk, myndigheder, organisationer og ngo’er – gav en række bud på, hvordan erhvervslivet kan bruge og bidrage til opfyldelsen af de 17 ambitiøse mål, som samtlige verdens lande har forpligtet sig til at nå i 2030. De går blandt andet ud på at tackle presserende problemer som fattigdom, sult, klimaforandringer og ulighed og kræver massive investeringer i verdensøkonomien – mellem 5 og 7 billioner dollar om året, vurderer FN.

Udenrigsministeren beskrev to måder at lægge det trygge og sikre bag sig. Virksomhederne skal i højere grad gå ind på de ”svære” markeder i udviklingslandene, som til gengæld også selv skal ændre sig. Og de skal tænke i alternativer til de traditionelle business-to-business-modeller ved også at indgå partnerskaber med regeringer og civilsamfundet.

Det kan godt være, at vi i Danmark har et forspring, men det bliver vi ikke nødvendigvis ved med

”Det er så let for virksomheder at sælge til andre virksomheder,” konstaterede Kristian Jensen, der kom med yderligere en løftet pegefinger til dansk erhvervsliv: ”I er ikke alene om at være interesseret i det her. Man studerer FN-målene overalt – fra Asien til Sydamerika. De kommer til at forme den måde, vi gør forretning på, og det kan godt være, at vi i Danmark har et forspring, men det bliver vi ikke nødvendigvis ved med.”

Behovet for nytænkning var et gennemgående tema på konferencen. Edward Mungai, direktør for Kenya Climate Innovation Centre, sætter problematikken i relief ved at erklære, at virksomheder må tilpasse sig eller dø i det nye erhvervsklima, som verdensmålene lægger op til.

”Realiteten er, at døden kan komme inden for de næste 5 til 10 år. 2030-målene udgør en mulighed for dem, som er villige til at ændre måden, de gør forretning på. Det gælder både måden, de forbruger på, og måden, de producerer på. Fremsynede virksomheder er allerede ved at drage fordel af målene. Mit råd til virksomheder er: Undgå at dø! Det kan de ved at forankre de 17 mål i deres forretningsstrategi,” siger Mungai til Erhvervsfilosofi.dk.

Direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup finder udenrigsministerens pointe om tryghedszonen væsentlig, men mener samtidig, at man skal tænke sig om, før man som virksomhed sætter kursen mod et udviklingsland.

”Pointen illustrerer, at det her ikke nødvendigvis er noget, alle danske virksomheder skal. Man skal have en platform, et grundlag og et ønske om at gå ind i det her med større risici end mange af de forretningsmodeller, man ellers går ind i – og også med et meget længere sigte rent kommercielt end normalt,” påpeger han over for Erhvervsfilosofi.dk.

Hvis man vil gøre noget i den tredje verden, skal man være der og opbygge sit eget netværk

Set ud fra en investerings- og forretningsmæssig synsvinkel er en måske afgørende forhindring på vejen mod FN-målene den udbredte korruption og manglende gode regeringsførelse i uhyre mange udviklingslande, mener Thomas Bustrup.

”Det internationale erhvervsliv kan være med til ikke at være en del af korruptionen. Det er måske i virkeligheden der, danske virksomheder kan spille en meget stor rolle, for de er ikke korrupte, heller ikke når de agerer i Afrika. Udviklingslandene vil jo gerne have eksempelvis danske investeringer ind for at kunne præge privatsektorudviklingen. Hvis de ønsker flere investeringer, må de slå ind på en vej, hvor de bliver mindre korrupte,” siger han.

Problemet er ikke fremmed for Coop’s bestyrelsesformand, Lasse Bolander, der allerede har en del erfaring med det, som mange af konferencedeltagerne fra erhvervslivet måske skal indstille sig på i fremtiden, nemlig at investere i udviklingslande. Coop er ved at bygge et kafferisteri i Kenya. Hvad korruption angår, siger han, at folk efterhånden godt ved, at det ikke nytter at presse penge ud af Coop, for så ”sladrer vi bare”.

”Hvis man vil gøre noget i den tredje verden, skal man være der og opbygge sit eget netværk. Og det er vigtigt, at man ser på det her som forretning og ikke lader sig forme af en CSR-dagsorden. Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt og f.eks. ikke ødelægge miljøet. CSR er en naturlig del af vores virksomhed, men det handler om at tjene penge – både for os og forretningsfolkene i den tredje verden,” siger Bolander til Erhvervsfilosofi.dk.

2030-målene udgør en mulighed for dem, som er villige til at ændre måden, de gør forretning på

Hvad angår FN-målenes relevans for dansk erhvervsliv, betragter han dem som en ”tjekliste”, som man skal skele til, når man overvejer et projekt, men ikke som et argument i sig selv for at drive forretning i et udviklingsland. Ikke desto mindre er det hævet over enhver tvivl, at FN-målene kommer til at spille en meget vigtig rolle for dansk og internationalt erhvervsliv i det kommende halvandet årti.

”Bæredygtig forretning er det nye normale. Hvis man ser på de 17 mål, er de den perfekte opskrift på at forvandle globale risici til muligheder. Men for mange virksomheder kræver det mod at være innovativ,” sagde Lise Kingo, tidligere koncernchef i Novo Nordisk og nuværende direktør for FN’s Global Compact, i et af de afsluttende indlæg på konferencen.

Hun tilføjede, at udfordringen bliver at finde en enkel og relevant måde at tale om målene på. Hvis man ikke kan kommunikere om dem på en praktisk måde, så når man aldrig de virksomheder, der lige nu er tilbageholdende.

Men udfordringerne til trods blev konferencen gennemført med livlige diskussioner og en tone af optimisme, der tyder på, at mange virksomheder ser store muligheder i FN-målene. Store faldgruber som f.eks. klimaforandringer og behovet for at finde en balance med vækstdagsordenen figurerede ikke helt så prominent, som de kunne have gjort. Dog pointerede flere af de konferencedeltagere, som Erhvervsfilosofi.dk talte med undervejs, at de er helt på det rene med situationens alvor.

”Kenya har haft en vækst på 5 procent om året i de senere år. Spørgsmålet er, om denne vækst er bæredygtig. Hvordan får vi vores vækst gjort grøn? Det er ikke en kortsigtet ting, og folk, der går ind i det med en kortsigtet mentalitet, vil få total fiasko. Og undervejs må vi tage klimaforandringerne i betragtning, for som vi ved, udgør de den største trussel mod menneskeheden i dag,” siger Edward Mungai.

En så godt som fraværende problematik under fredagens diskussioner var menneskerettigheder. Flere af deltagerne fra ngo-verdenen kunne godt have ønsket sig, at netop det emne kom lidt højere op på dagsordenen. Ganske vist er en forbedring af menneskerettighederne ikke en selvstændig målsætning, men emnet er relevant for mange af FN-målene.

”Det er jo positivt, at virksomheder kigger på muligheder for at investere i bæredygtig udvikling. Samtidig er det vigtigt at vurdere risikoen. Det kan man f.eks. gøre ved at foretage en menneskerettighedsanalyse, før man investerer. Det kommer både virksomheden og lokalbefolkningen til gode,” påpeger Gitte Dyrhagen Husager, rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, over for Erhvervsfilosofi.dk.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *