MENU
26. July 2017

LEGO på vej ud af bæredygtighedsdilemma

Store forskelle i C20-selskabers aktionærbreve

20. marts 2016 !, Ansvarlige investeringer, Erhvervsfilosofi.dk # 4, 2016, årgang 2, Finanssektor, Omstilling

Hvor grønne er grønne obligationer egentlig?

Grønne obligationer er populære – de bliver revet væk af investorer, som gerne vil investere i bæredygtighed. Det kan imidlertid være en tvivlsom affære at købe de grønne obligationer, for der er ingen autoritativ mærkningsordning, der kan sikre en fast definition af ”grønne”.

Som investor kan det altså være svært at gennemskue, om obligationen nu også er så grøn, som udstederen postulerer. Det giver sig selv, at vindenergi er grøn, men det er straks sværere at vurdere f.eks. lagring af CO2, energieffektivisering i bygninger eller reduktion af drivhusgasser. Især set i lyset af obligationernes relativt lange løbetid.

Der er da også rejst kritik af nogle projekter, f.eks. en parkeringskælder under et universitet nær Boston, hvor miljøaktivister udfordrede, om projektet overhovedet kunne være grønt, når det understøttede traditionelle biler med udledning af drivhusgasser.

Som investor kan det være svært at gennemskue, om obligationen nu også er så grøn

Der er stort behov for rene linjer, fordi der nu er langt større efterspørgsel efter grønne obligationer end tidligere. I starten – fra 2013 – var det især udviklingsbanker, der drev markedet, men virksomheder, pensionskasser, forsyningsselskaber og byer er nu også begyndt at udvise interesse. Specielt virksomheder udviser øget aktivitet, efter at COP21-aftalen fra Paris er med til at sætte skub i markedet.

Herhjemme er eksempelvis pensionsselskabet PKA langt fremme med at investere grønt. Også Vestas og LM Windpower har udstedt grønne obligationer.

Revisionsfirmaet KPMG ser en reel risiko for greenwashing – greenwashing er afledt af whitewashing. Mens hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, handler greenwashing om at vaske sorte virksomheder grønne. KPMG forudser, at reglerne for anvendelse, ledelse og rapportering for grønne obligationer måske bliver strammet over de næste par år. Det vil ifølge KPMG kunne få positiv indflydelse på markedet, fordi mere standardisering kan føre til lavere transaktionsomkostninger for udstederne – og endnu større interesse og tillid blandt køberne.

KPMG ser en reel risiko for greenwashing

Der er da også flere initiativer i gang for at modne markedet og gøre det mere transparent, så greenwashing modvirkes. Der er opstillet forskellige standarder, som udbyderne frivilligt kan vælge at tilslutte sig, men altså ingen officiel varedeklaration. Her er eksempler på ordninger:

  • International Capital Market Association (ICMA). Her er bl.a. Den Nordiske Investeringsbank (NIB), Den Europæiske Investeringsbank og Verdensbanken med til at opstille principper for grønne obligationer, som er frivillige for udstederne at efterleve. Principperne handler om definition, udvælgelsesprocedure, særskilt administration og rapportering.
  • The Climate Bonds Standard, et screeningsværktøj for investorer, indeholder retningslinjer, som kan bruges til at vurdere, om provenuet fra obligationerne rent faktisk går til klimaformål. Det anbefales, at obligationerne certificeres, at projekterne hvert år evalueres, og at obligationerne verificeres af en tredjepart. The Climate Bonds Initiative er et nonprofitorgan. Der føres ingen kontrol med obligationerne.
  • Kina har også opstillet kriterier for grønne obligationer. Den kinesiske nuance af grønt er tilpasset lokale forhold, så der f.eks. lægges vægt på at forebygge forurening. Her kan grønne obligationer f.eks. også godt finansiere minedrift og rensning af kul.
  • Second opinion er en metode til at kvalificere grønne obligationer, som f.eks. blev brugt af Vestas sidste år i form af en uafhængig vurdering fra det norske energifirma DNV GL (hvor Ditlev Engel, tidligere direktør for Vestas, i øvrigt snart starter som ny direktør). Et eksempel på second opinion er Apple, som for nylig udbød grønne obligationer for at finansiere investeringer i vedvarende energi m.v. og i den forbindelse bad revisionsselskabet Ernst & Young om at vurdere obligationen og levere årlige rapporter om projekterne.
  • Cicero er et forskningscenter under universitetet i Oslo, og verdens største leverandør af second opinions for grønne obligationer. Her bruges et bedømmelsessystem med tre nuancer af grønt, afhængig af om klimaforbedringerne slår igennem kortvarigt eller på længere sigt og hvor hurtigt.

Norske Cicero udtrykker bekymring for, at markedet for grønne obligationer vokser for vildt og ukontrollabelt. Seniorforsker Asbjørn Torvanger efterlyser, at der kommer uafhængige vurderinger.

”Det er en risiko, at nogle interessenter vil agere for hurtigt og for kreativt frem for at være omhyggelige. Det ville give bagslag og underminere tilliden til hele konceptet for grønne obligationer,” mener Asbjørn Torvanger fra Cicero, som bl.a. leverer second opinions om obligationer fra det statsligt ejede Nordisk Investeringsbank (NIB). NIB ejes i fællesskab af de nordiske og baltiske lande og er disses internationale finansieringsinstitut.

NIB er særdeles aktiv inden for grønne obligationer og udstedte den første tilbage i 2011. Fra NIB betones det, at der er brug for åbenhed og dialog.

”Det er helt nødvendigt at være ansvarlig og tage den nødvendige tid til at forberede de rigtige rammer for grønne obligationer, som tager hensyn til alle aspekter,” mener Lars Eibeholm, som er viceadministrerende direktør og finansdirektør i NIB.

NIB har sine egne metoder til at kvalificere de grønne obligationer, og i øvrigt tilbyder NIB en løbende opdateret oversigt over projekter, som banken har finansieret på denne måde.

Mere standardisering kan føre til lavere transaktionsomkostninger for udstederne og endnu større interesse og tillid blandt køberne

I Danmark er pensionsselskabet PKA dominerende inden for grønne obligationer. De 275.000 medlemmer er overvejende fra sundhedssektoren, og de sætter pris på, at deres pensionsopsparing anbringes klimavenligt. PKA har en ambition om i 2020 at investere 10 procent af formuen i klimarelaterede projekter, og grønne obligationer giver mulighed for at kombinere klimavenlig investering med attraktive afkast.

PKA har også sin egen definition af grønne obligationer med faste kriterier for, hvilke typer af projekter der vurderes som gode nok. PKA anser det for tvivlsomt, om der kan skabes enighed om en global mærkningsordning. På den ene side kan en mærkningsordning sikre større gennemsigtighed på markedet, på den anden side kan en rigid tilgang også være med til at forhindre gode projekter i at komme på markedet.

Investeringsanalytiker Pelle Pedersen fra PKA fortæller, at en eventuel mærkningsordning ikke vil ændre på, hvilke grønne obligationer PKA vil investere i, for selskabet vil alligevel altid nøje vurdere obligationerne i forhold til egne principper.

På verdensplan vurderes der nu at være udstedt grønne obligationer for over 70 milliarder dollar (ca. 470 milliarder danske kroner), og flere eksperter forventer, at beløbet snart vil stige til det dobbelte.

Spørgsmålet er så, om det med tiden vil lykkes at finde en fælles definition og at holde de grønne obligationer på afstand af lykkeriddere og andre lige lovlig smarte aktører. Foreløbig er det i praksis op til udstederen selv – og garanterne – om der er basis for at stemple en obligation som grøn.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *