MENU
17. November 2017

Collective impact og opgør med donationslogikken

Den kyniske miljøfornuft

20. marts 2016 Erhvervsfilosofi.dk # 4, 2016, årgang 2, NGO, Nye forretningsmodeller

Ngo-erhvervspartnerskaber er et broget billede 

Samarbejde mellem ngo’er og erhvervsliv nævnes ofte som det nye sort, når aktører debatterer løsningsmodeller til at løse store samfundsproblemer. Det gælder såvel globalt som på nationalt plan.

Erhversfilosofi.dk har i en rundspørge til de 19 største ngo’er og humanitære organisationer (herefter under ét kaldet ngo’er) undersøgt, i hvor høj grad de væsentligste ngo’er i Danmark arbejder systematisk med strategiske partnerskaber med erhvervslivet. Rundspørgen viser et noget broget billede, hvor kun få ngo’er i Danmark har fuldt veludviklede programmer, veldefinerede processer og målrapporteringer om større partnerskaber med private virksomheder.

Den globale humanitære industri omsætter for mere end 150 milliarder kroner hvert år

I rundspørgen har vi spurgt til antallet af strategiske partnerskaber med virksomheder, den økonomiske værdi heraf, hvor stor en procentdel af den samlede omsætning partnerskaberne udgør, om der er etableret scorecard for partnerskaberne, om de har sat tal på social return on investment (SROI), og om de deltager i såkaldte collective impact-projekter. Kun få har paratsvar – det har været overraskende svært at få svar på stående fod, og flere har slet ikke set sig i stand til at besvare spørgsmålene.

Af de 19 største ngo’er og humanitære organisationer, som vi har spurgt, og som vi alle har været i telefonisk kontakt med, har kun 6 organisationer kunnet svare konkret på vores spørgsmål. 3 har oplyst, at de slet ikke arbejder med strategiske partnerskaber, mens resten –  altså mere end halvdelen – ikke har kunnet svare fyldestgørende på vores spørgsmål, som vi hverken mener er svært tilgængelige, abstrakte eller urimelige, al den stund at vores ærinde blot har været at afdække de faktiske forhold.

Årsagerne er flere, men det viser samtidig også, at der i ”branchen” mangler erfaring og standarder for at indgå større strategiske partnerskaber med erhvervsvirksomheder. Donationslogikken er stadig helt afgørende for mange ngo´er, og selv om der arbejdes hårdt og ihærdigt, er nye metoder og tilgange ikke det oplagte svar, viser vores rundspørge (se også artikel om collective impact).

Virksomhederne synes ikke at vide nok om potentialerne ved at indgå samarbejdsaftaler

Spørgsmålet om antallet af strategiske partnerskaber volder visse vanskeligheder at besvare, idet nogle ngo’ere har svært ved at identificere, hvad begrebet endsige dækker over, til trods for at Erhvervsfilosofi.dk har ladet definitionen være op til den enkelte adspurgte organisation. Flere ngo’er er vendt tilbage med modspørgsmålet: Hvad mener I med ’’strategisk samarbejde’’?’ Begrebet er med andre ord hverken formuleret eller defineret og er følgelig vanskeligt at forholde sig til.

Andre svar i samme kategori lyder: ”Kan du præcisere, hvad du mener med strategiske partnerskaber.” Og ”Flere af jeres spørgsmål kan man jo ikke rigtig svare på.” Eller ”hvad er strategisk?”

Omkring målinger og aftalegrundlag, hvor vi har spurgt, om organisationerne henholdsvis måler SROI eller benytter scorecard, er svarene tilsvarende forskellige og vævende. ”Nej, ikke direkte, vi måler i princippet på ROI,” lyder et svar. Et andet svar formuleres således: ”Ved ikke. Ja på resultater, ikke finansiering.”

Derfor tyder meget på, at partnerskaber med erhvervslivet i mange ngo´er har karakter af ubetrådt land i forhold til at kunne præsentere potentielle erhvervspartnere for mere præcise impactresultater og -mål. Nye opdagelser i krydsfeltet mellem erhverv og ngo synes derfor at have stort potentiale, i hvert tilfælde ud fra et større samfundsperspektiv betragtet og formentlig også for den enkelte organisation.

I den sammenhæng kan brancheforeningen ISOBRO’s netop udsendte etikpakke, der blandt andet omfatter udkast til både reviderede etiske retningslinjer og nye standarder for resultatopgørelse og afledte nøgletal, måske hjælpe processen på vej. Forslaget er udarbejdet af Deloitte og har til formål at vise en ”nuanceret fremstilling af indsamlingsorganisationers indtægtsgrundlag og omkostningsforbrug.” Forlaget er p.t. i høring blandt ISOBRO´s medlemmer.

Partnerskaber med erhvervslivet har karakter af ubetrådt land

Ifølge Robert Hinnerskov, generalsekretær i ngo´ernes brancheforening ISOBRO, vil virksomheder og ngo´er gerne samarbejde og gør det også i mange henseender. Hinnerskov peger dog også på, at der kan være et behov for at give styringsmodeller i begge lejre et eftersyn:

”Mange virksomheder vil på den ene side gerne låne innovationskraft og ildsjælelogik fra civilsamfundets organisationer, og på den anden side vil ngo’er gerne modtage støtte og lære af styringskulturen for at skabe mere impact. Men det er ikke altid nemt at veksle godhed med penge, selv om begge lejre er interesserede i det, man med et moderne ord kalder samskabelse. Der er nok behov for at kigge på styringsmodeller i en mere kreativ optik for at kunne løfte partnerskaber til det strategiske niveau, de fortjener,” siger Robert Hinnerskov.

Til trods for at det er nemt at finde cases, retningslinjer og guidelines gennem søgning på nettet eller ved at læse rapporter fra eksempelvis Udenrigsministeriet eller Danida, er nøgletal for økonomiske såvel som samfundsmæssige værdier samt strategiske tiltag meget svære at få oplyst blandt de adspurgte ngo´er.

En af forklaringerne, som flere har givet udtryk for, er konkurrencehensyn. Nogle ngo’er ønsker af hensyn til konkurrenceforhold ikke at oplyse om strategiske forhold til virksomheder. “Jeres spørgsmål er store, og svar på dette afdækker store dele af forretningsstrategi og indsigter på dette område, som vi ikke deler eksternt,” lyder et af svarene.

En anden forklaring, der synes noget mere sandsynlig, er modenhedsgraden samt forhold omkring ngo´ens formålsparagraf, hvor nogle har mere naturlige interaktioner med erhvervslivet end andre.

Virksomheder og ngo´er vil gerne samarbejde – der kan dog være et behov for at give styringsmodeller i begge lejre et eftersyn

Problemet med manglende strategiske platforme er også modsatrettet. Virksomhederne synes ikke at vide nok om potentialerne ved at indgå samarbejdsaftaler, der stadig for mange kategoriseres som donationer uden aktiv indblanding.

Det gælder blandt andet virksomheder i den humanitære industri, der ifølge Industriens Fond rummer et stort uudnyttet potentiale. Fonden skriver på sin hjemmeside i forbindelse med projektet ”knæk koden”, som støttes med godt 5 millioner kroner: ”Den globale humanitære industri omsætter for mere end 150 milliarder kroner hvert år, og mulighederne for danske nødhjælpsorganisationer og virksomheder er således store. Der er især stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger og systemer inden for blandt andet brugen af vedvarende energi, ressourceeffektivitet, affaldshåndtering, vand og sanitet – alt sammen områder, hvor danske virksomheder vurderes at have en god international position og et fornuftigt renommé. Til trods for dette er der kun få danske virksomheder, der til fulde udnytter potentialet. Det skyldes blandt andet manglende indsigt i konkrete markedsbehov på vækstmarkederne.”

Udfordringen med at få flere og bedre samarbejdsaftaler styrkes heller ikke af, at den siddende regering som led i omfordelingen af ­– eller nedskæringer, som andre dele af det politiske spektrum kalder det ­– ulandsbistanden. Det har nemlig kostet Danida-projektet ”Danidas Erhvervsplatform” dyrt på både økonomi og momentum. Projektet er sat i bero ”og afventer udredningen om dansk udenrigspolitik samt ny udviklingspolitisk strateg,” skriver Danida på sin hjemmeside. Projektets formål var ellers at bidrage til at bringe danske virksomheders kompetencer bedre i spil i udviklingssamarbejdet. Men projektet er ikke desto mindre nedjusteret med 122 millioner kroner og vil formentlig være helt væk i 2017. Det skal dog nævnes, at platformen tidligere er blevet kritiseret af ngo’er for at være udbudsdrevet og ikke efterspørgselsdrevet.

Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er et eksempel på en ngo med et veludviklet program for interaktion med erhvervsliv. Organisationen måler PR-værdier og SROI og inddeler partnerskaber i tre kategorier: lobby, dialog og partnerskab. Desuden arbejder MS med virksomhedspartnerskaber via projekter som ’’Bands on the Move”, hvor musikerne Outlandish, Shaka Loveless, Lars Lillholt og Sebastian turnerede rundt på større danske virksomheder. Projektet har rejst penge til syriske flygtninge i nærområderne.

Lovforslag om ændring af ulandsbistand.

Følgende organisationer har deltaget i rundspørgen

Blå Kors Danmark

BØRNEfonden

CARE Danmark

Dansk Flygtningehjælp

Folkekirkens Nødhjælp

Foreningen Hus Forbi

Frelsens Hær

Gigtforeningen

Hjerteforeningen

IBIS

Kirkens Korshær

Kræftens Bekæmpelse

Læger uden Grænser

Mellemfolkeligt Samvirke

Red Barnet

Røde Kors

SOS Børnebyerne, Danmark

UNICEF Danmark

Ældre Sagen

Photo by vicente araújo // Licensed Creative Commons

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

One Response to Ngo-erhvervspartnerskaber er et broget billede 

  1. […] at finde en form, hvor begge parter føler sig trygge og værdiskabende. Det bekræftede en rundspørge foretaget af erhvervsfisolofi.dk tidligere i år. Rundspørgen viste, at kun meget få ngo’er […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *