MENU
21. September 2017

Overoptimistiske aktionærbreve hos Chr. Hansen og FLSmidth

Ingen konkrete CSR-rapporteringer blandt næststørste banker

10. april 2016 !, Ansvar, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 5, 2016, årgang 2, NGO

Coop tager ansvar, men hvor langt rækker det?

Den store dagligvarekoncern Coop har en særdeles ambitiøs ansvarlighedsstrategi med titlen ”Mere mad med mening”, og den blev luftet på ny, da Coop forleden præsenterede sit årsregnskab. Det foregik på et pressemøde med luksuriøs og bæredygtig buffet og med Coops egen kok på sidelinjen.

Topchef Peter Høgsted, som også kalder sig mad- og måltidsaktivist, fortalte veloplagt om flotte resultater. Og stakkevis af Coop’s lille røde strategibog ”På vej” var en påmindelse om, at Coop virkelig satser på at give danskerne en bedre madkultur og at leve op til principper for bæredygtighed.

Coop har succes med at fremstå som klassens duks, der gør alt det rigtige. Forbrugerne følger med, og Coop’s strategi omsættes nu også i bedre økonomiske resultater.

Coop er en bevægelse, der hele tiden er på vej frem

Men holder alle de grønne og politisk korrekte mål nu også i virkeligheden? Vi har gennemgået Coop’s ansvarlighedsrapport 2015 og tjekket, hvordan det rent faktisk er gået i 2015.

Her er nogle eksempler på, hvad Coop i forhold til egne mål har gjort godt og mindre godt det seneste år:

Tjek på dåsetomaterne

Nogle af dem, der plukker tomater i Italien, er immigranter, som efter en livsfarlig bådfart over Middelhavet må tage til takke med slavelignende arbejdsforhold i den italienske tomatindustri. Det skabte røre sidste år, og Coop har derefter strammet op på indkøbspraksis. Via Dansk Initiativ for Etisk Handel er Coop gået i samarbejde med det norske og engelske Initiativ for Etisk Handel og har på den måde lagt pres på myndigheder og organisationer i Italien. Desuden maskinplukkes de fleste af Coop’s dåsetomater, så der ikke er samme risiko for dårlige arbejdsforhold.

Får gang i økologien

Det såkaldte madmanifest, som Coop nærmest forsøger at gøre til en national bevægelse, handler i høj grad om at gøre økologi til hvermandseje. Målet er at gøre Danmark dobbelt så økologisk i 2020. Og ret utraditionelt har Coop i 2015 sænket priserne på økologiske varer. Størst var prisfaldet på en pose økologiske æbler, som i starten af 2015 blev sat ned fra 24 kr. til 16 kr. Som forventet fik de lavere priser flere til at købe økologisk. Salget af økologiske varer i Coop’s butikker steg med 12 procent i 2015, og det er nu sådan, at 51 procent af al økologi i Danmark sælges i en Coop-butik.

Jeg tror godt, at vi kan få danskerne med på at bruge lidt flere penge på mad

 Ud med kemikalierne

De problematiske kemikalier er det, forbrugerne allerhelst vil have gjort op med som led i en ansvarlighedsindsats. Det viser Coop’s analyser. Derfor har Coop udpeget 12 kemikaliegrupper, som koncernen gør alt for at holde ude af butikkerne, selv om stofferne ikke er ulovlige, men blot under mistanke for at være skadelige. Det gælder f.eks. triclosan, der har været brugt i håndsæbe og tandpasta, og som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Sparer på energien

Nye flottere butikker kunne let give større energiforbrug. Men udskiftning til led-pærer, optimering af køleanlæg, forbedring af ventilationsanlæg og varmesystemer har battet så meget, at Coop’s samlede energiforbrug er faldet omkring 3 procent i 2015. Det tal skal sammenlignes med en stigning på 5 procent året før, så det er altså lykkedes at nedbringe energiforbruget markant.

Opfordrer til affaldssortering

Et andet nyt tiltag trækker også op på ansvarlighedskontoen. Nemlig at skrive på emballagen, hvordan den skal sorteres. Med sådanne sorteringsvejledninger vil flere aflevere tom emballage korrekt, så mere bliver genbrugt i stedet for at gå til forbrænding. I 2014 blev de første 100 varer mærket med sorteringsanvisning. I 2015 blev der suppleret med yderligere cirka 350 varer.

Ringere styr på leverandører

Coop har gjort særlig meget for at få hold på leverandørerne af nonfoodvarer, eksempelvis om tekstilfabrikker i Fjernøsten overholder menneskerettighederne. Men på det område er Coop faldet lidt af på den. I 2014 var der nemlig 69 procent af leverandørerne, der levede op til godkendt CSR-standard mod kun 64 procent året efter. En medvirkende forklaring på tilbagegangen er, at Coop har taget flere leverandører af nonfood ind, men her er altså et enkelt punkt, hvor Coop ikke helt lever op til det ellers generelt imponerende niveau.

Coop er som en slægtsgård, der skal gives videre til dem, der kommer efter os

Flere andre punkter indgår i Coop’s politik for ansvarlighed, men de her omtalte er dem, der er redegjort mest konkret for.

I øvrigt var Coop den første detailkæde herhjemme, som tilsluttede sig FN’s Global Compact. Det skete i 2008, og dermed har Coop forpligtet sig til at have særligt fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Desuden kører Coop efter ledelsessystemet ISO26000 for samfundsansvar. Dermed skal Coop også have politikker for klima, god forretningsskik, forbrugerforhold og samfundsudvikling, og standarden er også brugt til strukturering af Coop’s 32 sider lange ansvarlighedsrapport for 2015.

Det ser da også ud til, at Coop nu kan høste frugterne af de mange tiltag for at fremme ansvarlighed og bæredygtighed – og at fremme en bedre madkultur. Coop’s formand, Lasse Bolander, sagde ved præsentationen af regnskabet, at Coop står stærkere end i de seneste 30 år, og han glædede sig over, at Coop det seneste år har fået 100.000 nye medlemmer, så der nu er 1,6 millioner.

”Det er vigtigt at skubbe til folk, og vi bliver ved med at tage initiativer, for Coop er en bevægelse, der hele tiden er på vej frem. Jeg opfatter Coop som en slægtsgård, som vi skal pleje og udvikle for at kunne give den videre til dem, der kommer efter os,” sagde Lasse Bolander.

Coop omsatte i 2015 totalt for 45 milliarder kroner i de ca. 1.200 butikker, og overskuddet (EBIT) blev på 340 millioner kroner mod 329 millioner kroner året før. I Coop indgår kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli`Brugsen, Fakta og Irma, og det var især Kvickly og SuperBrugsen, der bidrog til det pæne årsresultat, mens Fakta fortsat giver betydeligt underskud.

Administrerende direktør (og madaktivist) Peter Høgsted glædede sig over, at omsætningen i Coop er steget syv måneder i træk, og at visionen er blevet vel modtaget.

”Den ser ud til at slå an, og jeg tror godt, at vi kan få danskerne med på at bruge lidt flere penge på mad,” sagde en veltilfreds topchef, da han stolt præsenterede det nye regnskab.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *