MENU
22. September 2017

Mange videnskaber havde filosofien som far

Disruption – mulighed eller trussel?

10. april 2016 !, Digital omstilling, Erhvervsfilosofi.dk # 5, 2016, årgang 2, Omstilling

Disruptionens filosofi for erhvervsledere 

­­

Disruption bliver i forretningsverdenen ofte beskrevet i relativt diffuse fraser som ”der kræves et helt nyt mindset”, ”vi skal tænke ud af boksen”, ”radikal nytænkning er nødvendig”   eller ”vi skal vende det på hovedet”.

Hvis man skal tro de mange forudsigelser og spådomme om tidens mest hypede forretningsbegreb, disruption, så forlyder det, at ingen branche eller virksomhed vil undgå omkalfatrende ”forstyrrelser”, der vil ændre forretningsmodeller og indtægtsstrømme. Befordringstjenesten Uber er et eklatant eksempel, der næsten kan siges at have gjort det af med taxabranchens traditionelle forretningsmodel.

Denne artikel indgår i en fortløbende artikelserier om disruptionens filosofi for erhvervsledere, hvor vi inddrager markante filosofiske vendinger hentet fra idéhistorien med det formål at forstå, hvordan nytænkning og innovative tanker kan og har væltet et givent paradigme. 

Hvis disruption handler om nytænkning, den slags nytænkning, der kan vælte et paradigme, så kan idéhistorien og den filosofiske videnskab og de filosofiske retninger, der er repræsenteret heri, måske give et perspektiv på sagen. Filosofien er dybest set tilskyndet af at skabe nye begreber og modeller, der kan vise os det, vi ikke kunne se før.

Filosofisk refleksion stiller spørgsmål ved anvendeligheden af myters forklaringskraft

Filosofien er ligesom erhvervslivet også ramt af innovationstrang, her blot med tænkningens egenværdi som ledetråd og uafhængig af kommercielle interesser. Dykker man ned i tænkningens historie, finder man nogle tilsvarende brud, hvor det bliver tydeligt, at der er sket noget nyt med vores forståelse af os selv og verden. Filosofien er i sig selv én lang opvisning i disruptiv praksis og tænkning, og det gør den til en interessant medspiller for erhvervslivet.

Erkendelsesfilosofien, der ofte regnes for en af de mest fundamentale områder inden for filosofi, har da også flere filosofiske vendinger på samvittigheden. Den første hentes belejligt fra de gamle grækere. Platon (428 – 347 f.Kr.), der blandt andet videreformidlede læremesteren Sokrates´ tanker i skrift, var en af de første, der overhovedet logisk begrebsliggjorde refleksioner over verden. Han og andre af hans landsmænd fra filosofiens vugge satte en kile i mytologiens verden ved at stille grundlæggende spørgsmål til, hvad det vil sige at leve et godt liv, og hvordan det gode liv leves i samspil med andre i et fælles samfund.

Det lyder måske ikke som en filosofisk begivenhed, men sat firkantet over for mytologiens fortællinger (i dette tilfælde de græske) forstår man bruddet med livsanskuelsen. Groft sagt ville myter vejlede ud fra overleverede fortællinger, mens filosofisk refleksion sætter spørgsmålstegn ved anvendeligheden af deres forklaringskraft. Platon introducerede også logikken gennem Sokrates´ snørklede dialoger og argumentationsteknikker, der gjorde ham i stand til at nå en logisk sandhed.

Den højeste indsigt findes i ideernes verden

Det kostede Sokrates livet at udfordre traditionsbårne normer og gængse påstande og synspunkter om retfærdighed, religion, og statens indretning. Henrettelsen var en hård straf, eftersom Sokrates´ vigtigste våben var argumentet og samtalekunsten – også kaldet den sokratiske samtale. Metoden er også tæt forbundet med Platons senere idélære, fordi Platon mente, at den højeste indsigt findes i ideernes verden. Men vejen til indsigten går gennem sanserne og fænomener, der kan undersøges med logikkens værktøjer.

Det er netop erkendelser som disse, at erhvervsfolk med interesse for disruption kan lade sig inspirere af. For Platons vedkommende det forhold, at vi må omvælte de forestillinger, der gør os blinde over for nye måder at forstå os selv og verden på. Det lyder indlysende, men Platons opskrift var, at det kræver en aktiv kritisk stillingtagen, der er tilskyndet af at ville gøre en forskel i folks liv. Det mytologiske verdensbillede, der var udbredt på Platons tid, gjorde ikke længere nogen forskel i folks liv.

Et forsvar af det bestående vil med andre ord ikke være en farbar vej for disruptive modeller –  tværtimod.  Det bestående skal nedbrydes, også selv om det koster nu og her – om end ikke med livet som indsats som i Sokrates´ tilfælde, men i det mindste med en risikoaversitet langt højere end vanlig. Indsigten – alias den gode idé  – vil først erkendes, når refleksionen er sat ind som værktøjet, og dette har ført frem til noget andet og mere meningsfuldt.

GoMores forretningsidé var at gøre persontransport billigere, men den virkelige værdi ligger i mødet mellem mennesker, når de kører sammen

Alain Badiou, nulevende fransk filosof, gør ligeledes et forsøg på at vise, hvordan tænkningen kan identificere, at noget nyt er sket. Filosofien kan med Badious ord eksempelvis vise ”hvorfor et politisk møde blandt papirløse afrikanske arbejdere i et arbejderherberg i franske forstæder kan rumme elementer af noget nyt [og disruptivt kunne man tilføje, red.], mens et præsidentvalg med rette vil være glemt i morgen”. Badious filosofi kan åbne vores øjne for bedre at sondre mellem, hvad der kan have kimen til at skabe ægte disruption, og hvad der vil være glemt i morgen. Ligesom innovation er noget, der ikke kan beregnes på forhånd, er en begivenhed for Badiou noget, der synes at opstå ud af det blå, og når det melder sig, gælder det om at gribe det på den rigtige måde. Det kræver mod og troskab.

Badious filosofi giver os et stærkt begrebsapparat til at dels at forklare, hvorfor noget påvirker og skaber et skred i tilværelsens vante gang i en sådan grad, at der pludselig melder sig en helt ny måde at gå til verden på. Men den åbner også for at tænke disruption mere kvalificeret og måske bedre at kunne forudsige, om et givent forsøg på disruption vil påvirke vores måde at forstå verden på.

Før smartphonen kom frem, interagerede mennesker på en helt anden måde, end de gør i dag. Smartphonen er disruptiv i den forstand, at de fleste i dag ikke længere kan tænke og strukturere deres hverdag uden den, ligesom den med innovationsguruen R ”Ray” Wangs bombastiske formulering ”udslettede 27 forretningsmodeller”. Den er i filosofisk forstand en begivenhed, og verden er evigt forandret.

Hvis sammenligningen til at tænke i disruptive baner ellers er brugbar, vil dette betyde, at mening i disruptive sammenhænge først indfinder sig, når verden fremstår på ny eller –  karikeret formuleret – tilbyder kunderne et helt nye perspektiv eller mulighed. Pointen er, som også GoMores filosofiuddannede direktør Matias Møl Dalsgaard har givet udtryk for i DR2 Deadline, at ny erkendelse – det nye perspektiv eller den nye forretningsmulighed –  først opstår, når tankeprocessen mod ny indsigt er etableret. For GoMore betyder dette, at nok var forretningsideen at gøre persontransport billigere, men den virkelige værdi ligger i mødet mellem mennesker, når de kører sammen. Den indsigt havde GoMore ikke spekuleret i på forhånd.

Derfor må disruption i filosofiske vendinger betyde et krav om at påbegynde tænkningen uden at have indsigten på forhånd og at acceptere, at man ikke ved, hvor man skel hen. Dette skal tillige gøres med en styrke så stor, at risikoen for, at det hele ramler, er reel.  Hvor mange erhvervsledere er klar til det?

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

One Response to Disruptionens filosofi for erhvervsledere 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *