MENU
21. September 2017

Coop tager ansvar, men hvor langt rækker det?

Panama Papers kan forskyde bankers etiske fokus

10. april 2016 !, Ansvar, Erhvervsfilosofi.dk # 5, 2016, årgang 2, Finanssektor

Ingen konkrete CSR-rapporteringer blandt næststørste banker

Lad det være sagt med det samme: Blandt samtlige danske banker og pengeinstitutter er det kun Danske Bank, Nordea og Nykredit, der bidrager med oplysninger, der muliggør en nøgtern og reel bæredygtighedsanalyse af internt opnåede CSR-resultater. Hovedparten af Danmarks banker og pengeinstitutter har med andre ord ringe fokus på samfundsvar og intern bæredygtighed eller vælger at fortælle meget lidt herom i forhold til egen forretning. Det er kun de tre største banker, som redegør for konkrete resultater. Resten aflægger redegørelser, der dårligt kan defineres som andet end novellistiske hensigtserklæringer.

Håbet var ellers at finde ambitiøse interne CSR-redegørelser (hvilket er lovpligtigt) med tilhørende ikkefinansielle nøgletal til brug i en bæredygtighedsanalyse af ikke bare landets største (se artikel herom), men også en bredere skare af banker. Håbet blev ikke indfriet.

Hovedparten af Danmarks banker og pengeinstitutter har ringe fokus på samfundsvar

I top-5 over de største danske banker er det kun Danske Bank, der i deres opfattende 2015-rapport formår at fremlægge agtværdige CSR-resultater, hvad angår egne interne social – og miljønøgletal. Nordeas (Group) solide og omfangsrige rapportering afslører mindre, men dog gode resultater, mens Nykredit præsterer moderat positivt i en ganske udmærket rapportering. Hverken Jyske Bank eller Sydbank kan kategoriseres som bestået, dertil er oplysningerne i deres CSR-rapporter for mangelfulde med hensyn til oplysning om nævneværdige konkrete resultater.

Uden for top-5 listen er CSR-rapportering tæt på at være ikkeeksisterende: Her ses hverken konkrete opgørelser, miljø- eller sociale nøgletal eller factbook.

Det gælder f.eks. Arbejdernes Landsbanks (Danmarks 7. største bank) tolvsidersrapportering om samfundsansvar fyldt med løse formuleringer som ”miljøet belastes mindst muligt” og ”ikke at deltage i finansiering af aktiviteter, som vurderes at have en unødig negativ effekt på miljøet.” Omverdenen – herunder investorer og kunder – oplyses dog ikke om, hvilke kriterier der gøres gældende for udtryk som ”belaster miljøet mindst muligt” eller ”unødig negativ effekt på miljøet”. Der oplyses kun få nøgletal: medarbejdernes sundhed (blodtryk, fedtprocent og kolesteroltal), foredrag om antimobning samt C02-udledning for el og varmeforbrug. Sidstnævnte opgøres samlet til 2.250 ton årligt, hvilket svarer til 2,1 ton C02-udledning per medarbejder.

Banken bakker op om konventionerne, men fravælger at tilslutte sig

Det gælder også Spar Nord (Danmarks 6. tørste bank), der i sin kortfattede tosidersrapportering bryster sig med ”årelang tradition for at arbejde seriøst med vores samfundsansvar”, men uden at fremvise et eneste konkret resultat eller pejlemærke. Og det er tæt på at være nonsens, når Spar Nord forsøger at forklare sig: ”Spar Nord bakker op om den danske regerings bestræbelser på at sætte virksomheders samfundsansvar højt på dagsordenen og bakker også op om intentionerne bag internationale initiativer som UN Global Compact og PRI. Alligevel har banken valgt ikke at foretage en formel tilslutning til de to FN-rapporteringsinitiativer. Denne beslutning skal ses i lyset dels af at Spar Nord allerede bestræber sig på at efterleve principperne, dels at bankens virke har så udtalt lokalt et sigte.” Banken bakker altså op om konventioner og bestræbelserne på at efterleve dem, men den lokale forankring får paradoksalt nok banken til at fravælge at tilslutte sig.

Det gælder ligeledes FIH Erhvervsbank (Danmarks ellevtestørste bank) – her skitseres CSR på blot to fattige, indholdsløse sider i årsrapporten. Og det gælder Saxo Privatbank (Danmarks tiendestørste bank), der i årsregnskabet oplyser: ”Som en del af Saxo Bank-koncernen udarbejdes der ikke en selvstændig redegørelse for god selskabsledelse eller for virksomhedens samfundsansvar.” I moderselskabet finder vi en kortfattet beskrivelse om, at selskabet hylder ”the extraordinary performance of the individual as well as any successful union of human beings in a voluntary, cooperative endeavor,” samt at ”freedom of speech, freedom of religion and property rights, as well as freedom of association and the recognition of the right to collective bargaining,” er en integreret del af Saxos værdier. Nærmere belyser banken ikke sit syn på samfundsansvar.

Flere steder arbejdes der dog på at forbedre rapporteringerne. Blandt andet oplyser Lene Hjorth, afdelingsdirektør i koncern-CSR, Jyske Bank: “Vi har i 2016 iværksat en intern miljøkampagne med fokus på papirforbrug, madspild, genbrug af affald og inventar og el og vand. Vi ville have iværksat kampagnen under alle omstændigheder, men på grund af den nye CSR-lov vil vi også sætte fokus på due diligence-processer, vurdering af risici og nøgleindikatorer. Det vil betyde, at omverdenen fremover vil kunne se vores resultater på miljøområdet.”

CSR-positioner trukket op på generalforsamlinger

Positioner omkring rækkeviden og principper for CSR kom på både Danske Banks og Jyske Banks generalforsamlinger frem i lyset, da en gruppe kritiske aktionærer under navnet Bankernes Samvittighed blandt andet stillede forslag om at stoppe alle nye investeringer i ikkevedvarende energi, sætte loft over gyldne håndtryk og støtte indførelse af FTT-skat (skat på spekulation). Bankernes Samvittighed har udspring i SF Ungdom med landsformand Nanna Bonde i spidsen. Bestyrelserne i både Jyske Bank og Danske Bank afviste forslagene med begrundelse i at forsamlingen ikke var et forum for politiske drøftelser.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *