MENU
24. September 2017

Ingen konkrete CSR-rapporteringer blandt næststørste banker

Fremtidens CSR-chefer skal håndtere politiske emner

10. april 2016 !, Erhvervsfilosofi.dk # 5, 2016, årgang 2, Etik, Finanssektor, Governance, Impact

Panama Papers kan forskyde bankers etiske fokus

Nordea Bank og Jyske Bank er kommet i uheldig fokus, efter at International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) og det tyske nyhedsmedie Süddeutsche Zeitung i samarbejde med 100 andre medieorganisationer lækkede de såkaldte Panama Papers søndag den 3. april. De lækkede dokumenter viser, at begge banker har gjort brug af det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca og via offshoreselskaber i Panama  har været involveret i skattelysager. Det er formentlig en sag, der vil trække de to banker – og måske flere danskrelaterede banker – rundt i den etiske manege i en rum tid og rejse spørgsmål om rækkevidden for bankers samfundsansvar og branchens etiske kultur.

Et moderne etisk perspektiv på samfundsansvar i den finansielle sektor har lange udsigter

Ifølge adjunkt Joakim Sandberg, Gøteborgs Universitet, har ansvarsdebattens fokus i kølvandet på finanskrisen primært været rettet mod bankernes finansielle stabilitet på bekostning af andre etiske områder. ”Der har siden finanskrisen været stort fokus på ansvarlighed i forhold til ledelse, kapitalkrav og risikostyring, men kun ringe fokus på håndtering af private banking og rådgivning. Krisen har på den måde været en anledning til at fortælle omverdenen om bankens image i forbindelse med egne ansvarlige økonomiske forhold, men mindre om etiske overvejelser i forbindelse med rådgivning af kunder og deres økonomiske forhold og hensigter,” siger Joakim Sandberg til Erhvervsfilosofi.dk. Joakim Sandberg er adjunkt ved Gøteborgs Universitets institut for filosofi, lingvistik og videnskabsteori og forsker i nye systemer for etik og ansvar i den globale finansielle sektor.

Joakim Sandberg henviser i øvrigt til en rapport fra tænketanken Group of Thirty (G30), der peger på, at omverdenen stadig har til gode at se et fundamentalt skifte i den grundlæggende kultur og mindset i den finansielle sektor. Med medlemmer som Paul Volcker, tidligere formand for den amerikanske centralbank, Mark Carney, guvernør for Bank of England, samt Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centralbank, er G30 en tænketank med en vægtig stemme. G30 fastslår blandt andet i rapporten ”Banking Conduct and Culture – A Call for Sustained and Comprehensive Reform”: ”Banks and banking today stand in disrepute. Poor cultural foundations and signicant cultural failures were major drivers of the recent financial crisis and continue to be factors in the scandals since then, exacerbated by staff with questionable conduct and values who move from bank to bank with impunity.”

Understøttelse af skatteunddragelse er et moralsk anliggende

”Understøttelse af skatteunddragelse er også et moralsk anliggende. Myndigheder kan have svært ved at påtvinge branchen flere reguleringer, hvilket stiller store krav til bankers egen dømmekraft og etablering af helt tydelige etiske rammer for, hvad bankerne vil medvirke til og rådgive om,” siger Joakim Sandager til Erhvervsfilosofi.dk.

Om skatteunddragelse – eller tilskyndelse til skattely – også er et tema under CSR-diskursen eller er et rent juridisk anliggende er en omdiskuteret sag, som også medlemmerne af de nu nedlagte råd for samfundsansvar var uenige om. Præsident Obama udstillede med sin udtalelse tirsdag efter offentliggørelsen af Panama Papers stridsspørgsmålet: “There is no doubt that the problem of global tax avoidance generally is a huge problem. The problem is that a lot of this stuff is legal, not illegal.”

Joachim Sandberg er enig med den amerikanske præsidents udlægning af problemstillingen og mener, at afsløringerne i Panama Papers vil gøre en forskel i forhold til at rette debatten mod etik og kultur frem for det hidtil dominerende reguleringsregime. ”Panama Papers vil efter min vurdering få store konsekvenser – også for banker – for en helt ny definition af rollen som etisk samfundsaktør,” siger Joakim Sandberg.

Afgørende for bankerne selv, er at de endeligt gør op med det regelrette som pejlemærke for en sund etisk kultur. Moral og samfundsansvarligt perspektiv kan ikke udelukkende være et spørgsmål om at følge reguleringer og kapitalkrav. Et reelt etisk ansvar, som i særdeleshed er en ledelsesopgave, er at træde ind i debatten, gøre sig synlig, finde en position og drøfte et hvert moralsk anliggende vigtigt for alle interessenter – ikke blot aktionærerne.

Etik er levende, ikke bundet i regler og regimer og det er på tide at bankerne deltager. Netop den pointe fremstår også i et whitepaper, ”Ethical Banking, A Primer – Why banks must put social purpose at the heart of their strategies” fra University of Cambridge udgivet oktober 2015, som Joakim Sandberg har bidraget til:   ”So far banks have tended to merely react to ethical debates taking place around them. If ethical issues are discussed at the strategic level at all, they are usually voiced in the language of “legal and conduct risk” or regarded as a cost of doing business.” hedder det.

CSR-rapporter afslører bankers syn på samfundsansvar

Under alle omstændigheder er det igen blevet afsløret, at brug af skattely finder sted i udbredt grad og  tilsyneladende med støtte fra mindst to banker med stor dansk repræsentation: Nordea og Jyske Bank. Begge banker afviser dog anklagerne.

Panama Papers-sagen fremmer bestemt ikke tilliden til bankerne og kundernes oplevelse af ansvarlig drift, selv om netop dette har været på mange bankers dagsorden siden finanskrisen. Det fremgår også af landets 16 største bankers samfundsansvarlige redegørelser, som Erhvervsfilosofi.dk i lyset af afsløringerne i Panama Papers har gennemgået.

Efter gennemgang af de 16 største bankers CSR-rapporteringer er det samlede indtryk, at banker i egen optik udgør selve samfundets fundament – hvis de da ikke ligefrem er til for samfundets skyld. Og danske bankers CSR-forståelse synes generelt at være, at deres samfundsansvarlige ærinde udelukkende er et finansielt anliggende, det vil sige, at det at være en rentabel og profitabel bank er samfundsansvarligt nok i sig.

Banker udgør i egen optik selve samfundets fundament

Sat på spidsen står bankerne stadig i skyggen af Miltons Friedman berygtede ord fra 1962: ”There is one and only one social responsibility of business – to use its resources and engage in activities designed to increase its profits so long as it stays within the rules of the game, which is to say, engages in open and free competition without deception or fraud.”

De få gennemarbejdede CSR-rapporter, branchen i Danmark kan mønstre og ikke mindst de åbenlyse mangler i resten, understøtter i alle tilfælde indtrykket af, at moderne etisk perspektiv på samfundsansvar i den finansielle sektor har lange udsigter.

Bankerne fremstiller først og fremmest samfundsansvar som udtryk for økonomisk stabilitet og solide afkast, som på sigt bidrager positivt til samfundet gennem øget økonomisk aktivitet – i nogle tilfælde for enhver pris, hvis anklagerne i Panama Papers holder stik. Det finansielle system, som bankerne servicerer og profiterer af, synes i bankernes egen optik at være selve byggestenen for det samfundsansvar, bankerne mener at udøve. Det gælder såvel Danske Bank som Nordea Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank, som reelt er de eneste danske banker, der rapporterer specifikt om CSR.

Det er derfor i lyset af Milton Friedmans traditionelle shareholdertilgang til samfundsansvar, at bankernes selvforståelse af samfundsansvar skal forstås. Og det er måske deri, at Nordeas og Jyske Banks fadæser afsløret i Panama Papers-sagen skal tolkes: At profit og økonomisk gevinst i sig selv er det endelige mål for samfundsansvar. Når den tankegang er enerådende, risikerer etisk dømmekraft ofte at blive sat ud af spillet. Det gælder måske også i forhold til rådgivning af kunder om skatteplanlægning.

Joakim Sandberg forudser, at Panama Papers vil medvirke til, at bankerne erkender et nyt fokus på samfundsansvar: Et fokus på etik frem for blot overholdelse af regler og reguleringer.

Den friedmanske selvopfattelse optræder flere steder både indirekte og direkte. Indirekte, når Nordeas topchef, Casper von Koskull, i bankens CSR-rapportering indleder med at fokusere på digitalisering og kunder: ”Any company has to be centered on the needs of its customers. As our customers increasingly engage with us online or by phone, we are now in a transition period to becoming a truly digital bank. We have launched new digital services such as our updated mobile bank and further changes will demand we invest in our competences and IT.” Ikke at digitalisering og kunder ikke er vigtige for banken, men at det er det, banken præsenterer for omverdenen som værende kerne i bankens samfundsansvarlige ærinde, viser noget om det etiske hovedfokus: kundernes muligheder.

Selv den mere jordnære Jyske Bank, der rapporterer om CSR langt svagere end Nordea og Dansk Bank, ser det nødvendigt at fremhæve den finansielle sektors store betydning for samfundet som helhed. De indleder deres 2015-redegørelse om samfundsansvar med: ”Jyske Bank-koncernen er bevidst om den finansielle sektors generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen og forretningsmæssige forhold opfylder koncernen sin rolle heri. Jyske Bank-koncernen tilstræber i alle forhold at drive en ordentlig, redelig og ansvarlig forretning i forhold til koncernens værdier og holdninger samt i en balance mellem aktionærer, kunder og medarbejdere.”

Spørgsmålet, der står tilbage, er naturligvis, hvad banken faktisk mener med, at den opfylder sin rolle i samfundet, og hvad en ’’ordentlig, redelig og ansvarlig forretning’’ betyder.

Svaret afhænger jo af hvilke værdier man lægger til grund, og ikke mindst hvilke interesser man vil fremme.


 

Photo: Creative Commons: Kathie M Ceballos

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

3 Responses to Panama Papers kan forskyde bankers etiske fokus

  1. […] har i en tidligere artikel peget på, at tænketanken Group of Thirty (G30) i rapporten ‘Banking Conduct and Culture – A […]

  2. […] erklærede strategiske fokus i den finansielle verden. Erhvervsfilosofi.dk har tidligere beskrevet, at tænketanken Group of Thirty (G30) har påpeget, at omverdenen stadig har til gode at se et […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *