MENU
26. July 2017

Klimaindsatsen må skærpes, ellers er disruptiv opbremsning eneste mulighed

Pandora udfordret på bæredygtige nøgletal, men vinder på genbrug

22. maj 2016 !, Digital omstilling, Erhvervsfilosofi.dk # 7, 2016, årgang 2, Filosofi, Ledelsesetik, Medarbejderetik, Nye forretningsmodeller

Disruptionens filosofi for erhvervsledere? Spørg Nietzsche

Artikelserie: Disruption bliver ofte beskrevet som et ultimatum for overlevelse. Vil du overleve, må du disrupte. Enten må virksomheden gå med på galejen, eller også vil den under alle omstændigheder dø. Den disruptive øvelse er dermed ikke for sarte sjæle og forsigtige virksomhedsledere. Hvis disruption handler om nytænkning, den slags nytænkning, der kan vælte et paradigme, så kan idéhistorien og den filosofiske videnskab og de filosofiske retninger, der er repræsenteret heri, måske give et perspektiv på sagen. Filosofien er dybest set tilskyndet af at skabe nye begreber og modeller, der kan vise os det, vi ikke kunne se før.

Udfordringen er at kunne forstå og gennemskue erhvervshistorien og dens kerneværdier, nedbryde dem og derfra igen bygge et helt nyt og selvstændigt fundament op. Hvis vi vil forstå disruptionens væsen og dens virkemåde, kommer en af filosofiens store helte os til undsætning: Friedrich Nietzsche (1844-1900) står som et af idéhistoriens vendepunkter.

Vi må hamre på alt, hvad der er helligt, og høre, om det klinger hult

Med forbehold for at indskrive sig i den lange række af Nietzsche-fortolkere, der er blevet anklaget for at misforstå ham, gør vi her på Erhvervsfilosofi alligevel et forsøg i denne artikel, som indgår i serien ”Disruptionens filosofi for erhvervsledere.”

Med filosofien som ’’hammer” ville Nietzsche nedbryde det beståendes inerti og opbygge en helt ny verden. Vi må hamre på alt, hvad der er helligt, og høre, ”om det klinger hult”.

Nietzsches metode var en konsekvent mistanke til traditionen samt en ”skabende aggressivitet”, der står som ideal for den disruptive entreprenør. Hvis vi vil disrupte, må vi gå til værks med dyrisk kraft og uskyld, ville Nietzsche sige.

Sandhederne er illusioner, som man har glemt er illusioner

Det at mistænke ­­– ikke at forveksle med at tro ondt om nogen eller noget – betyder, at man som udgangspunkt går ud fra, at tingene har en anden forklaring end umiddelbart antaget. Den “mistanke” kan inspirere til ledelse, idet disruption per se altid er noget andet end det, vi troede den var. Og derfor må ledere acceptere, at værdier ikke opstår, men er en kamp i sig selv. Måske fænomenet og buzzordet ’’disruption’’ i bund og grund dækker over en kamp om værdier?

Denne artikel indgår i en fortløbende artikelserier om disruptionens filosofi for erhvervsledere, hvor vi inddrager markante filosofiske vendinger hentet fra idéhistorien med det formål at forstå, hvordan nytænkning og innovative tanker kan og har væltet et givent paradigme. 

Nietzsche vil helt grundlæggende etablere en vitalistisk filosofi ud fra det nihilistiske synspunkt, at livet som udgangspunkt er meningsløst. Den præmis er voldsom, men den er samtidig nødvendig, hvis erhvervsledere skal tage profetien om, at alt og alle vil blive disruptet, alvorligt.

Den tyske enfant terribles slagkraftige og vel nok også mest kendte citat ”Gud er død” indkapsler hovedbudskabet. Vi må være forfattere til vores egen skabelsesberetning, finde modet frem til at tænke forfra, og ud fra vores egen position formulere nye værdier. Den kompetence er naturligvis kun de færreste forundt, men erhvervsledere, som søger inspiration til at komme disruptionen i møde – og dermed øge muligheden for ikke at gå til grunde på grund af forældede tanker – kan næsten ikke komme uden om Nietzsches metode.

Kilden til liv og kraft er at kunne genskabe sig selv på ny

Flere erhvervsledere burde lade sig inspirere af Nietzsche og erklære egne guder for døde. Branchenormer, forretnings- og ledelsesmodeller, produkter og produktionsmetoder, som vi kender dem, må falde, hvis der skal tænkes nyt. Både den disruptive start-up og den veletablerede virksomhed må praktisere det, Nietzsche kalder herremoral – over for herremoralisterne har vi slavemoralisterne, som er de virksomheder, der dækker sig ind under traditionen. De har holdt det store JA til livet og dets uendelige muligheder nede og ønsker med deres livsangst at fortsætte med status quo. De kan kun ”reagere” på alt omkring dem, sætter ikke selv nogen bevægelser i gang og fremstår selvbeskyttende og dermed selvundertrykkende.

De, der tilslutter sig slavemoralen, har efter Nietzsches udsagn haft alt for stor succes gennem verdenshistorien. Men ”disrupture” betyder at afbryde den normale udvikling af noget, at bryde fri af de spilleregler, der har holdt den disruptive entreprenør nede.

Man kunne hævde, at det allerede sker i innovative virksomheder eller opbyggelige disruptive udviklingsprojekter, hvor nytænkning er hovedformålet. Men tager vi Nietzsche i hånden, så godt som vi formår, og følger hans filosofiske tænkning, så finder vi et opgør, der er langt mere radikalt end at iværksætte innovative udviklingsforløb. Grundsubstansen hos Nietzsche er nemlig, at nihilismen ikke kan gradbøjes,  at verden ingen værdi har, men at der så til gengæld må være noget andet vi stræber efter.

”Sandhederne er illusioner, som man har glemt er illusioner,” skriver Nietzsche flere steder.

Kodak mente at sidde med sandheden om fototeknologien og fortsatte sin forretningsmodel med at forfine denne. At virksomheden rystede på hovedet ad digitaliseringen og derved blev disruptet af yngre digitale spillere, viser os, at det er farligt at tro, at man sidder inde med sandheden.

Nietzsches ”overmenneske” (Übermensch) har netop indset, at kilden til liv og kraft er at kunne genskabe sig selv på ny hver eneste dag, og – vigtigere – har lært at have modet og styrken til at foretage denne kraftpræstation.

Nietzsche ville måske have givet dette råd: Meningsløsheden kan benyttes strategisk som magtmiddel i moralske og værdimæssige forklædninger. Det værdiløse samfund er et svagt samfund og det nihilistiske menneske er et svagt menneske og den, der formå at omstille masserne (kunderne) i værdiforestillinger og moralske rammer vil kunne besidde magten. Magten kan dermed tilkæmpes både fra en position med udgangspunkt i det meningsløse (de svage) og fra værdiposition som allerede er etableret (de stærke). Hvem tilhører du? Er din virksomhed stærk?

Læs også den første artikel i serien “Disruptionens filosofi for erhvervsledere”

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *