MENU
22. September 2017

Med anerkendende ledelse følger også behovet for bullshit

Optimistisk Jeff Gravenhorst med rigelig realisme

1. maj 2016 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk # 6, 2016, årgang 2, Finanssektor, Interview, Ledelsesetik, Medarbejderetik, Offentlig, Social

Sygefravær kan skyldes skam

Ledelsesfilosofi: Det er efterhånden velkendt, at stressrelateret sygefravær er ved at være en landeplage og koster både samfund og virksomheder formuer, samtidig med at det går hårdt ud over de mennesker, der bliver alvorligt ramt af stress og må melde sig syge. Men nu er der ny forskning, som giver håb om, at stressrelateret sygefravær i fremtiden kan begrænses.

Det kommer fra Copenhagen Business School (CBS), hvor Pernille Steen Pedersen netop har færdiggjort en erhvervs-ph.d. med titlen ”Udkast til et nyt copingbegreb”. Udtrykket coping dækker over, hvordan vi håndterer stress – typisk i forbindelse med forandringer på enten arbejdspladsen eller i privatlivet.

Ifølge Pernille Steen Pedersen er det skamfølelse, der dukker op og får den stressramte til at tænke på, hvad andre mon tænker, og det fylder især meget, hvad lederen tænker. Skammen er ifølge Pernille Steen Pedersen en stor og meget underbelyst følelse, som ikke blot kan drive os til store præstationer, men også få mindreværdet frem – en skjult faktor i relationen mellem leder og medarbejder. Det kan f.eks. handle om, at lederen ændrer på små ting såsom at lukke døren lidt hårdere end normalt, og det kan få medarbejderen til at tro, at chefen ikke kan lide ham.

Stressrelateret sygefravær koster både samfund og virksomheder formuer

Der er to former for skamfølelse i forbindelse med stress:

Relationsskam. Her opstår angst for, at kollegerne ikke længere vil vide af en – at man risikerer at miste sin plads i flokken.

Præstationsskam. Angsten for at blive afsløret i at være uduelig – at de andre skal gennemskue, at man ikke er dygtig nok.

De to former for skam er situationsbestemte, så det er ikke sådan, at bestemte persontyper får den ene eller anden slags skam. Samme person kan faktisk også skiftevis skamme sig på begge måder. Skammen begynder typisk at røre på sig, hvis der sker forandringer, som bliver en stressfaktor. Det kan være, at vi får indskrænket muligheden for at gøre, som vi gerne vil og måske plejer at gøre. Eller hvis lederen begynder at få stress, eller en ny kollega bruger en særlig hård tone, ligesom årsagen kan være skilsmisse eller familieforøgelse.

I alle de interviews, som Pernille Steen Pedersen har gennemført med stressramte, sporer hun mangel på anerkendelse. Og i forhold til for 30-40 år siden henter vi i dag i langt højere grad anerkendelse på arbejdspladsen. Det er det, der får os til at føle, at vi hører til i en flok. Derfor er det også en så meget desto større trussel, hvis lederen f.eks. vil indskrænke medarbejderens mulighed for at præstere på den måde, han selv finder rigtig og har praktiseret hidtil.

Der er faktisk et valg i forhold til at forbygge stressrelateret sygefravær ved hjælp af ledelse

Lederens udfordring kan f.eks. være at få medarbejderen til at løse opgaven 80 procent i stedet for som tidligere 100 procent. Det er dog Pernille Steen Pedersens holdning, at det i et vist omfang er muligt at undgå stressrelaterede sygemeldinger. Hun ønsker i hvert fald med sin forskning at hjælpe virksomhederne til at se, at der faktisk er et valg i forhold til at forbygge stressrelateret sygefravær ved hjælp af ledelse. Lige nu er der ikke et valg, mener hun, fordi der mangler konkrete, praktiske og realistiske ledelsesværktøjer.

Desuden er det forskerens opfattelse, at stress ikke blot ”skal fikses”, f.eks. ved at sende medarbejderen til en coach, som skal bidrage til mere selvtillid og robusthed. Det er heller ingen god idé at bede medarbejderne om at lade være med at tage følelserne med på arbejde eller kun tænke positivt, mens de er på arbejdspladsen.

”Det er en del af det at være menneske, at vi skal have lov at have alle vores følelser. Nogle tror, at der er sådan en garderobe, hvor man kan hænge følelserne. Og at vi så er robotter, som behersker enhver trang til vrede og glæde. Men der er noget ubevidst, noget irrationelt og nogle destruktive kræfter på spil, som vi er nødt til at tage højde for,” siger Pernille Steen Pedersen.

I stedet for ”at fikse” medarbejderen skal lederen benytte det, der kaldes neutral accept, et begreb, som hun har fundet frem til og anvender til at beskrive et nyt ledelsesrum. Det giver lederen et hidtil uudnyttet råderum, som handler om andet end en terapeutisk indsats. Lederen skal være det, hun kalder ”vikarierende samvittighed” og anerkende og se medarbejderen.

Hun oplever stor lydhørhed over for sine forskningsresultater, eksempelvis når hun er ude at holde foredrag i virksomheder og organisationer, og hun er særdeles opsat på, at hendes forskning skal finde praktisk anvendelse. Derfor har hun netop også skrevet en erhvervs-ph.d. frem for en almindelig ph.d.-afhandling. Den er blevet til i samarbejde med Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS og med virksomheden PPclinic.

Nu er Pernille Steen Pedersen ved at skaffe finansiering til et treårigt forløb, hvor hun i form af en postdoc vil forske videre og udvikle og afprøve det nye ledelsesrum og omsætte det til konkrete anbefalinger. Hun er i kontakt med Væksthus for Ledelse og håber derved at kunne nå ud til forskellige brancher. Desuden er det planen at udgive en bog med arbejdstitlen ”Dyrk relationerne på arbejdspladsen” på Kristeligt Dagblads forlag. Det bliver en hands-on-manual med kapitler for både ledere og medarbejdere.

Pernille Steen Pedersen er overbevist om, at det kan lade sig gøre at nedbringe sygefraværet. Men det kræver, at det strategiske lederskab bliver prioriteret. I stedet for at ændre medarbejderen skal lederen rette blikket mod sig selv og se reaktionsmønstre i et nyt lys. At praktisere neutral accept tager tid, så det er nødvendigt at prioritere det, uanset at ledere ofte martres af, at de står med et ben i hver lejr.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *