MENU
23. September 2017
etiske investeringsfond

Har etiske investeringsfonde falsk varebetegnelse?

Bnp og vækstbegrebet i et kritisk søgelys

20. maj 2016 !, Nye forretningsmodeller, Samfundsetik

WEF: Kritisk tænkning er den vigtigste kompetence

Hvis man skal skabe værdi, innovere og navigere under den 4. industrielle revolution må man have de klassiske tænke-færdigheder i brug. Det er i hvert fald forudsigelserne i en ny større rapport udarbejdet af World Economic Forum Den fulde rapport, hvor over 1000 HR-chefer i de største virksomheder i verden er blevet adspurgt om hvilke kompetencer, der vil blive attraktive på jobmarkedet frem mod 2020.

Spørgsmålet er relevant, fordi det kan være en rettesnor for hvordan der skal rekrutteres samt hvordan vores uddannelsesinstitutioner evt. kan reformeres så de er bedre gearet til fremtidens arbejdsmarkeds behov. Også i forhold til livslang læring i arbejdslivet er det nødvendigt at kunne forholde sig refleksivt og kritisk til egen praksis, udvikling og muligheder. World Economic Forums rapport estimerer i denne sammenhæng, at 65 procent af de børn der starter i skole nu vil ende med at arbejde i jobtyper der ikke eksisterer i dag! Jobmarkedet står overfor at blive disrupted og derfor må der tænke-færdigheder til.

Det kan godt være at HR-cheferne ranker kritisk tænkning højt i dag, men er der overhovedet et læringsmiljø til stede

Kigger man på rapportens top-3 har vi på 1. pladsen ”Complex problem solving”, 2. pladsen ”Critical thinking” og 3. pladsen indtages af ”Creativity”. Det er bemærkelsesværdigt at ”Critical thinking” er rykket helt i top, op til en 2. plads. Særligt er det nævneværdigt at ”Creativity” er røget op fra en 10. plads til en 3. plads. Men det mest opsigtsvækkende er måske, at vi ikke rigtig får at vide hvad World Economic Forum mener med kritisk tænkning, andet end på lakonisk vis – “at ræsonnere og bruge logik til at identificere styrker og svagheder ved alternative løsninger, konklusioner og tilgange til et problem” (s.52). Så hvad er kritisk tænkning i en arbejdspraktisk betydning?

Kritisk tænkning som modstand mod det banale og entydige

Matias Møl Damsgaard, er filosof og har skrevet PhD om Kierkegaard, og er medstifter af, og CEO hos GoMore. Han kan godt se hvor World Economic Forums rapport vil hen, men forholder sig, ja – kritisk – til netop den type listetænkning.

”Det er lige præcis non-tænkning at lave den slags lister, og ikke kritisk tænkning. Dem der laver sådan nogle lister har jo normalt ikke særlig stærke evner for kritisk tænkning. Men så samtidig sidder der nok en masse på universiteterne rundt omkring og tænker at det er herligt at høre at kritisk tænkning er fremtiden. Men man skal også lave noget for at det bliver noget værd. Det er jo et af de problemer humaniora kan siges at have – de uddanner en del der kan tænke eller i hvert fald er i stand til at danne sig en kritisk mening om mange ting, men ikke nødvendigvis er gode til at skabe noget.” Mener Matias Møl Damsgaard.

Vi prøver i GoMore at lave et personligt og ærligt brand. Men må man overveje hvad ’personligt’ betyder her

Men hvad vil skabende, kritisk tænkning i praksis sige?

”For os er det vigtigt at ansætte personer vi synes der både tænker kritisk og selvstændigt, men som selvfølgelig også kan skabe noget, som vil være med til at skabe noget nyt. Vi synes selvfølgelig det er sjovest at arbejde sammen med folk der kan forholde sig kritisk til spørgsmål i business og i livet og som har den selvstændighed det kræver, sammenholdt med at de har lyst til at skabe.”

”Hvis du ikke besidder de ting til sammen så bliver det nogle meget banale produkter, eller også skaber du ingenting fordi du bare er kritisk.”

Matias Møl Damsgaard forklarer, at meget af GoMores succes skyldes at de forventer at både brugere af GoMore og deres ansatte er kritiske. ”Vi taler ikke til hinanden som om at vi ikke kan tænke. Tag et ord som ’individualisme’ – vi forstår det på den måde, at vi forventer at både dem der bruger GoMore og dem der arbejder for GoMore selv kan tænke og de selv vil noget.”

Den kritiske tænkning skaber også en mere autentisk relation til kunden, men GoMore stifteren. ”Vi prøver i GoMore at lave et personligt og ærligt brand. Men må man overveje hvad ’personligt’ betyder her. Tænker man ukritisk kan det betyde noget sødladent eller barnligt, men tænker man mere kritisk betyder det – og det er vores forståelse – at vi ikke vil sige banale ting. Ingen banale posts på Facebook, ingen banale nyhedsbreve, ikke et eller andet banalt business-sprog vi sender efter folk. Der skal være en eller anden grad af bid på den måde at man skal opleve at der faktisk er en der tænker bag det der bliver sagt når vi sender noget videre af sted, – det er dog ikke altid det lige lykkes skal det lige siges!”

Han nævner et andet ord, ’humor’. ”Det er noget, der også bryder med det bogstavelige, bryder med et én-til-én forhold. Det kan signalere en form for overskud, der også viser at der er mennesker til stede bag det der bliver sagt. I den forståelse som mennesket som noget der overskrider det banale og det entydige – og det er for mig en kritisk tænkning.”

Kritisk tænkning og praksis kan altså sagtens forenes ifølge Matias Møl Damsgaard: ”Vi har også alle mulige praktiske ting vi skal løse i farten, men det der skaber bedste resultater i disse sammenhænge er en gennemgående modstand mod det banale og det almindelige business sprog på dåse – og det er helt klart udtryk for kritisk tænkning.”

 Findes der overhovedet et læringsmiljø for kritisk tænkning?

Rapportens indhold kommer ikke bag på Ulrik Brandi, uddannet filosof og nu lektor ved Aarhus Universitet og forsker i organisatorisk læring. ”Jeg er ikke så overrasket over at det er det de siger, at de har sat fokus på kritisk tænkning som en grundlæggende færdighed. Der bliver også færre og færre rutineopgaver og stadigt mere fokus på det ikke-rutineprægede, som kræver analytiske færdigheder og kompetencer for at kunne løse arbejdsopgaverne.” Men Ulrik Brandi stiller også spørgsmålstegn ved om der overhovedet er et miljø i organisationer i dag der kan understøtte den kritiske tænkning.

”Det kan godt være at HR-cheferne ranker kritisk tænkning højt i dag, men er der overhovedet et læringsmiljø til stede, som støtter udfoldelsen af kritisk tænkning i virksomhederne? Et miljø, hvor man kan få lov at eksperimentere, som virksomhed eller i en gruppe, i et team, i et projekt, eller som en afdeling? Tør man og er der plads til at eksperimentere med ny viden og praksisser, tør man tage risikoer i forhold til at handle på en anden måde end man gjorde før?” Spørger han.

Alt dette kan netop gøre medarbejderen i stand til at reflektere kritisk i og omkring sin og virksomhedens praksis. Han spørger videre: ”Bliver medarbejderne inddraget aktivt i beslutningsprocesser på arbejdspladsen? Er man åben og ærlig når man giver feedback? Har man et produktivt eller defensivt læringsmiljø? De fleste virksomheder har det sidste, hvor man holder viden tilbage og ikke giver ærlig feedback, hvilket ikke er fordrende for kritisk tænkning.”

Ulrik Brandi tager gerne fat i filosoffer fra den amerikanske pragmatisme såsom John Dewey og Charles S. Peirce i hans forståelse af kritisk tænkning. ”Jeg ved godt, at Sokrates udviklede en tradition her for kritisk tænkning og metode – men Dewey gentænker det i en uddannelsessammenhæng, han laver et opgør med den klassiske måde at tænke uddannelse og læring fra at handle om passiv videreførelse af stof fra en person til en anden, til et mere aktivt læringsbegreb, som er fremtids og konsekvensorienteret. I stedet for at virksomhederne fokuserer på handlingsmodeller baseret på ’hvis-så’, åbner Dewey op for kritisk tænkning ud fra ’what-if’”          Ulrik Brandi fortsætter: ”At sætte spørgsmålstegn ved ens erfaringer, ved den eksisterende viden og at gøre sig aktive overvejelser ud fra sin praksis – det er det der er kernen i Deweys begreb. Og det er netop når rutinen ikke fungerer, når der opstår ubestemte situationer, at den kritiske tænkning kommer på banen som løsningsværktøj.”

Ifølge Brandi giver Deweys pragmatiske pædagogiske filosofi nye svar på diskursen om, at vi i dag skal forandre os hele tiden. Her bliver det relevant og vigtigt at man ikke bare tager imod passivt viden, ikke bliver i sine faste rutiner og dominerende måder at tænke på. At man faktisk kan åbne op for at se på det man gør på en anden måde og dermed blive i stand til at tilpasse sig forandringerne.

”I et nyligt studie har jeg været med til, at se på hvad der kendetegnede effektive læringsstrategier i virksomheder. Gennem 200 interviews med HR-ledere, salgschefer og direktører, ledere, fagforeningsrepræsentanter fra forskellige europæiske virksomheder blev det tydeligt, at tendensen er at have fokus mod ikke bare at have viden – men at kunne anvende viden i den rigtige situation.” Siger Brandi.

Det større fokus på kritisk tænkning og andre tænke-kompetence er noget der ikke blot legitimerer filosofiens tilstedeværelse i business-livet, men får os til at stille spørgsmålet på ny om hvad filosofien kan i forholde til at skabe større værdi i arbejdssammenhænge og udviklingen af både materielle og immaterielle produkter. Måske er det netop filosofien der i sidste ende må træde til når vi synes at være løbet tør for idéer og olie?

Topbilledet er brugt under Creative Commons-licensen.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *