MENU
20. September 2017

Otte parlamenter vil skærpe virksomheders ansvar

Nu skal deleøkonomisk darling slås med bilgiganter

19. juni 2016 Erhvervsfilosofi.dk #8, 2016, årgang 2, NGO, Uncategorized

Ngo’er: Få resultater efter fem år med FN-retningslinjer

FN’s højt besungne retningslinjer for erhverv og menneskerettigheder (UNGP) fyldte fem år den 16. juni. Men ifølge en række menneskerettighedsorganisationer er der ikke så meget at fejre, for indtil videre har de langtfra haft den effekt, som man håbede på tilbage i 2011.

Det blev ellers betegnet som et epokegørende skridt, da FN’s Menneskerettighedsråd godkendte retningslinjerne. Nu skulle virksomheder i meget højere grad end tidligere stå til ansvar for deres krænkelser af menneskerettighederne, og stater skulle sikre ofrene retfærdighed. Jerome Chaplier, koordinator for European Coalition for Corporate Justice (ECCJ), skriver i anledning af jubilæet:

”Med principperne flyttede debatten sig, fra hvorfor til hvordan stater skulle sørge for virksomhedsansvar for menneskerettigheder. Det øjeblik bragte håb og energi til den David og Goliath-agtige kamp, som civilsamfundet i årtier havde udkæmpet sammen med ofre for virksomheders krænkelser.”

Ingen brancher kan sige sig fri for disse overtrædelser

”Men,” tilføjer Chaplier, ”FN-retningslinjerne er kun så effektive, som vore regeringer tillader dem at være. I de fem år, der er gået siden vedtagelsen, er begejstringen blandt civilsamfundet dalet. Det står klart, at EU og dets medlemslande – til trods for deres tilsagn – ikke har haft travlt med at efterleve dem.”

For at underbygge dette udsagn nævner han en række grove krænkelser af både menneskerettigheder og miljø, der har fundet sted i de senere år – f.eks. Rana Plaza-tragedien i Bangladesh med over 1.100 dødsofre og de elendige og ofte fatale forhold for bygningsarbejderne på de forskellige fodboldarenaer, Qatar er ved at opføre forud for VM i 2022. Ifølge Jerome Chaplier kan ingen brancher sige sig fri for disse overtrædelser, der strækker sig ”fra minedrift til tekstiler, fra landbrug til elektronik.”

”De verdensomspændende krænkelsers alarmerende omfang og alvorlige karakter gør effektiv handling på erhvervs- og menneskerettighedsområdet til et presserende anliggende. Fem år med UNPG er allerede gået uden markant fremgang. Det betyder, at de kommende fem år er afgørende,” skriver Chaplier.

Med principperne flyttede debatten sig, fra hvorfor til hvordan stater skulle sørge for virksomhedsansvar for menneskerettigheder

ECCJ søger at påvirke EU, og det er unionen og dens medlemslande, kritikken – og forslagene til, hvad der kan gøres bedre – er rettet mod. I en separat erklæring fremsat få dage før jubilæet opridser koalitionen fem områder, som EU og dets medlemslande bør fokusere på i forbindelse med UNGP:

  • Nationale handlingsplaner for effektiv implementering: EU var den første region, der opfordrede sine medlemmer til at udarbejde nationale handlingsplaner for at føre FN-retningslinjerne ud i livet. Indtil nu har færre end en tredjedel af EU-landene – heriblandt Danmark – gjort det, men planerne er tandløse, siger ECCJ. EU skal udarbejde en europæisk handlingsplan, og de nationale handlingsplaner skal gøres mere effektive.
  • Obligatorisk due diligence for menneskerettigheder: Due diligence (behørig omhu) er en proces, der hjælper virksomheder med at identificere, forhindre, afbøde og redegøre for de negative følger af deres forretningsaktiviteter. En sådan proces er frivillig, men bør gøres obligatorisk ved lov.
  • Ikkefinansiel rapportering og virksomheders åbenhed: Et nyt EU-direktiv påbyder virksomheder at rapportere om risici og påvirkninger på menneskerettigheds- og miljøområdet. ECCJ betegner direktivet som en vigtig milepæl, selv om det har visse mangler. Disse mangler bør EU-landene udbedre på nationalt niveau, f.eks. ved at udvide indberetningspligten til flere virksomheder og deres værdikæder.
  • Adgang til retfærdighed for ofre for virksomheders krænkelser: Ofre uden for Europa har svært ved at opnå en retfærdig behandling, både i deres egne lande, hvor krænkelserne fandt sted, og i EU-landene, hvor virksomhederne hører hjemme. Det skal ændres, blandt andet ved at gøre virksomheder juridisk ansvarlige for deres datterselskabers handlinger.
  • En FN-traktat om erhverv og menneskerettigheder: FN’s Menneskerettighedsråd er i færd med at udarbejde en traktat om erhverv og menneskerettigheder, men ifølge ECCJ har EU ikke spillet en konstruktiv rolle i processen, som kan blive et historisk skridt i retning af at stille virksomheder til ansvar for deres krænkelser af menneskerettighederne.

I dagene omkring femårsjubilæet for FN-retningslinjerne har en række forskellige organisationer også bidraget til debatten om, hvor store fremskridt man har gjort på området. Her i Danmark har de 23 civilsamfundsorganisationer, der tilsammen udgør 92-Gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, skrevet til erhvervs- og vækstminister Troels Lund-Poulsen (V) med en række anbefalinger, der ”kan styrke regeringens indsats for at få forretning og bæredygtig udvikling til at gå hånd i hånd.”

I brevet nævner 92-Gruppen FN’s retningslinjer som en del af de ”væsentlige fremskridt i både den internationale og nationale udvikling af virksomheders samfundsansvar,” der er sket inden for det sidste tiår, men konstaterer også, at arbejdet langtfra er slut.

FN-retningslinjerne er kun så effektive, som vore regeringer tillader dem at være

Den første af anbefalingerne går ud på at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd med specifikt fokus på nødvendig omhu. 92-Gruppen opfordrer regeringen til blandt andet at opdatere sin handlingsplan for implementering af UNGP.

”I Danmark er det stadig få virksomheder, der arbejder systematisk med due diligence, selv om det er fem år siden, at UNGP blev vedtaget. 92-Gruppen anbefaler derfor, at regeringen støtter den franske nationalforsamlings initiativ til at gøre arbejdet med due diligence lovpligtigt på EU-plan for især de største europæiske virksomheder,” hedder det i brevet.

De tre andre anbefalinger opfordrer regeringen til at sætte fokus på behovet for bæredygtighed og respekt for menneskerettigheder i virksomheders ageren for at indfri FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling, fremme efterlevelsen af virksomheders leverandørkædeansvar samt fremme ansvarlige og bæredygtige danske investeringer med global effekt.

I denne forbindelse skal regeringen efter 92-Gruppens mening blandt andet sikre, at virksomheders implementering af UNGP ”bliver reflekteret i handlingsplanen for verdensmålene samt opfølgningen på samme.” Brevet konstaterer også, at den officielle danske vejledning om ansvarlige investeringer er udarbejdet i 2010 inden vedtagelsen af UNGP: ”Derfor anbefaler vi en revision af de nuværende retningslinjer, så investorer får klar vejledning til at implementere FN-retningslinjerne.”

Mens jubilæet altså har givet anledning til en del refleksion om UNGP, er ikke alle iagttagere lige kritiske. I et interview med det amerikanske erhvervsmagasin Forbes siger Yousuf Aftab, der rådgiver store virksomheder og investorer om UNGP-implementering, at retningslinjerne allerede har ført til store ændringer i den måde, virksomheder opfatter deres samfundsansvar på.

Han forudser ydermere, at der vil ske en markant udvikling på området, fordi store multinationale selskaber over hele verden ”har accepteret, at de er nødt til at respektere menneskerettighederne.” Derfor fokuserer de nu på due diligence og definerer deres ansvar meget præcist, mener han.

”Førende virksomheder fra alle sektorer er i færd med at tackle disse ansvarsområder, og jeg forventer, at vi vil se store spring fremad i den praktiske udarbejdelse af menneskerettighedsstrategier i de næste fem år,” siger Yousuf Aftab, der også er overbevist om, at der vil komme et øget pres fra både domstole og investorer over hele verden for at få virksomheder til at respektere menneskerettighederne.

”Kravet om obligatorisk menneskerettighedsrapportering spreder sig hurtigt – fra Californien til Storbritannien til EU. En sådan lovgivning vil tvinge virksomheder til at sige noget om, hvad de gør for menneskerettighederne. Og de erklæringer vil føre til en strøm af sagsanlæg. Samtidig vil institutionelle og aktivistiske investorer blive ved med at opmuntre virksomhederne til at indføre en politik på området og rapportere om due diligence. Presset på sløve virksomheder vil vokse,” konkluderer Aftab.

Links:

Business and Human Rights: The world is still waiting for action (Jerome Chaplier/ECCJ)

5 Years of UNGPs: 5 Business & Human Rights issues to focus on (ECCJ)

Human Rights — A Growing Risk For Companies Doing Business In Tough Places (Forbes)

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *