[dropcap]P[/dropcap]arlamentarikere fra en række europæiske lande ønsker lovgivning på EU-niveau for at skærpe virksomheders ansvarfor at overholde menneskerettighederne. Derfor lancerede de i sidste måned et såkaldt grønt kort-initiativ over for EU-kommissionen.

Initiativet blev søsat på et møde i Paris den 18. maj på foranledning af det franske parlamentsmedlem Danielle Auroi. Frankrig er foregangsland i bestræbelserne på at lovgive om virksomheders samfundsansvar helt ud i de yderste led af deres værdikæder. Som tidligere beskrevet på Erhvervsfilosofi.dk er man på nationalt niveau i gang med at behandle et lovforslag, der vil omfatte virksomheder, hvis underleverandører og datterselskaber krænker menneskerettighederne.

[quote float=”right”]Frankrig er foregangsland i bestræbelserne på at lovgive om virksomheders samfundsansvar helt ud i yderste led[/quote]

På europæisk niveau har franskmændene også iværksat en proces, der skal føre til lovgivning om kædeansvar, og den har nu fået tilslutning af foreløbig syv parlamenter i andre EU-lande. I en fælles erklæring efter mødet sagde deltagerne, at de ”betragter det som presserende at styrke CSR i europæisk lovgivning i en form, der på en effektiv måde vil forhindre mulige skadelige konsekvenser – også på deres ry – af europæiske virksomheders aktiviteter i udlandet.”

Deltagerne henviste til globaliseringen af virksomhedernes værdikæder for at understrege nødvendigheden af øjeblikkelig handling: ”Europæiske virksomheders aktiviteter foregår nu i tredjelande, hvor de – i betragtning af at disse landes normer kan ligge endog meget fjernt fra europæiske standarder – kan have voldt stor skade på miljøet og på det sociale og sundhedsmæssige område.”

Et grønt kort er en uformel politisk procedure, der giver nationale parlamenter i EU mulighed for i fællesskab at foreslå EU-kommissionen at lave nye love eller ændre på eksisterende lovgivning. Kortet forpligter ikke i sig selv kommissionen til at handle, men jo flere medlemslande der står bag, desto større bliver det politiske pres på EU-systemet.

Ud over den franske nationalforsamling støtter parlamenterne i Estland, Litauen, Slovakiet, Portugal og Holland samt det britiske House of Lords og det italienske senat det grønne kort. Danmark er ikke med på listen, hvilket skyldes, at et flertal i Folketingets Europaudvalg var imod initiativet. Der var dog danske folketingsmedlemmer til stede ved mødet i Paris, heriblandt Alternativets Rasmus Nordqvist, der har EU-området som et af sine ordførerskaber.

[quote float=”left”]Danske virksomheder gør det både socialt og miljømæssigt godt, men de står i en skæv konkurrencesituation i forhold til dem, der ikke optræder lige så ansvarligt[/quote]

”Vi støtter det franske initiativ meget varmt, for vi ønsker ordentlige regler på området. En god og gennemsigtig regulering betyder også mere fair konkurrence. Danske virksomheder gør det allerede godt både socialt og miljømæssigt, men de står i en skæv konkurrencesituation i forhold til dem, der ikke optræder lige så ansvarligt,” siger Rasmus Nordqvist til Erhvervsfilosofi.dk.

Den holdning deles af 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, der er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer. I sit seneste nyhedsbrev lægger gruppen vægt på, at lovpligtig due diligence på EU-plan er en fordel, fordi den skaber lige konkurrencevilkår blandt alle europæiske virksomheder, der omfattes af initiativet: ”92-gruppen undrer sig derfor også over, at et flertal i Folketingets Europaudvalg i hvert fald indtil videre har valgt ikke at støtte initiativet,” hedder det.

Selv om der ikke kunne skaffes flertal i Folketingets Europaudvalg for at støtte det franske initiativ, håber Rasmus Nordqvist, at dele af det kan tages videre i en dansk sammenhæng. Alternativet vil sondere terrænet i Folketinget for at se, om det kan lade sig gøre. Ifølge Rasmus Nordqvist kunne det f.eks. være en mulighed at udvide virksomhedernes indberetningspligt, fordi værdikæderne er blevet så meget mere komplekse.

Grønt kort-initiativet bliver også hilst velkomment af en række menneskerettighedsorganisationer, heriblandt European Coalition for Corporate Justice (ECCJ) og Amnesty International. I en fælles pressemeddelelse konstaterer de, at ofre for virksomheders krænkelser af menneskerettighederne på grund af en række juridiske og praktiske forhindringer ofte har meget svært ved at opnå retfærdighed.

”Hvis EU-firmaer får den omsorgspligt, som europæiske parlamentarikere har krævet, vil ofre for menneskerettighedskrænkelser og skader på miljøet kunne pålægge virksomheder et ansvar, hvis de ikke udviser tilstrækkelig behørig omhu for at forhindre sådanne krænkelser’’, siger organisationerne.

Denne omhu skal ikke alene omfatte virksomhedernes egne aktiviteter, understreger de, men også de handlinger, deres datterselskaber og underleverandører foretager sig længere ude i værdikæden.

Organisationerne samarbejder med parlamentarikere fra hele Europa for at opnå politisk støtte til det fælleseuropæiske initiativ. Håbet er, at flere lande end de otte nævnte vil slutte sig til initiativet, og at i hvert fald nogle af dem vil følge i Frankrigs fodspor og indføre lovgivning på området. Dette kan så yderligere anspore EU-kommissionen til at tage emnet op på europæisk niveau.

Links:

Members of 8 European Parliaments support duty of care legislation… (ECCJ)

Mere lovpligtig CSR på vej? (92-gruppen)

Skriv et svar