MENU
24. September 2017

Trump vs. Clinton: Klimapolitikken i det amerikanske valg

”Privacy er en menneskerettighed og et CSR-anliggende”

7. august 2016 !, Erhvervsfilosofi.dk #9, 2016, årgang 2, Filosofi, Offentlig, Omstilling, Samfundsetik

Filosoffen bag borgerlønskampagne: ”Vi står ikke ved vores egne idealer”

Schweizerne stemte den 5. juni i år om indførelsen af en betingelsesløs grundindkomst på ca. 17.000 kroner månedligt. 23 procent stemte ja. Filosoffen bag det schweiziske borgerlønsinitiativ, Philip Kovce, mener, at en borgerløn, der fjerner den økonomiske overlevelsesangst og giver borgerne frihed til at vælge arbejdsaktiviteter fra eller til, bør være en naturlig del af et oplyst samfund. Men hvorfor tvivler så mange på, at det er en god idé? Fordi vi lever i modsætning til vores egne idealer, siger Philip Kovce i samtalen med 24-timers nyhedskanalen n-tv fra Berlin, som gengives her.



Ifølge prognoserne stemmer kun hver fjerde for borgerløn (resultatet endte med 23,1 procent jastemmer, red.) – en skuffelse?

Vi har udviklet en sociallovgivning, der udspiller sig som en strafferet, og som mod forfatningen truer mange mennesker på deres overlevelse

”På ingen måde. Folkeafstemningen har ført til, at et liberalt demokrati for første gang nogensinde har stemt om indførelsen af en betingelsesløs grundindkomst. Andre vigtige demokratiske tiltag, som Schweiz har iværksat, krævede også flere folkeafstemninger, og selvfølgelig er den første afstemning den sværeste, selv om omtalen nok aldrig bliver større. Målet har været at skabe en kampagne, der giver spørgsmålet om borgerløn vægt, både i Schweiz og andre lande. Det er lykkedes og har givet liv til debatten på verdensplan.”

Ohne Fleiß, kein Preis! Stræben efter selvforsørgelse gennem arbejde var og er for de fleste en hellig pligt. Er vores samfund simpelthen ikke forberedt på en betingelsesløs grundindkomst, fordi vi i vores hoveder ikke kan skille erhvervsevne og indkomst ad?

”Vi står i dag ikke ved vores egne idealer. Egentlig har vi siden oplysningstiden været klar til at forhindre, at nogen skulle sulte. Samtidig har vi udviklet en sociallovgivning, der udspiller sig som en strafferet, og som mod forfatningen truer mange mennesker på deres overlevelse. Vi lever midt i de moralske og økonomiske muligheder for at vise agtelse for hver eneste persons værdi og for at sikre den enkeltes overlevelse, og alligevel tror vi på, at vi arbejder bedst, når tvangen er størst. Hvis vi begynder at opfatte arbejde som en frihedsmulighed og ikke som et disciplineringstiltag, så står vi ikke længere selv i vejen for vores idealer eller for fremtiden.”

Måske den næste schweiziske eksportsucces efter ost, chokolade og ure bliver den her gode idé

Kritikere påstår ellers, at det alt sammen ikke lader sig finansiere. Mennesket er fra naturens hånd dovent og ladt?

”Det er meningsløst. Dovne og lade bliver vi først, når forholdene er derefter. Vi arbejder faktisk meget bedre, jo mere selvbestemte vores aktiviteter er. Borgerløn skaber et grundlag for, at man selv kan beslutte sine aktiviteter. Det vil da være ret fantasiløst, hvis vi ikke kan finde finansieringen, når det hænger sådan sammen.”

OM PHILIP KOVCE

OM PHILIP KOVCE

Den tyske filosof er en ‘Vordenker’, hvad angår initiativet til en betingelsesløs grundindkomst, som schweizerne stemte om den 5 juni. Sidste år offentliggjorde han sammen med forretningsmand Daniel Häni fra Basel  bogen ‘Hvad mangler, når alt allerede er der?’. Kovce er en fri forfatter samt forsker i filosofi og samfundsøkonomi ved universitetet Witten/Herdecke og Philosophicum Basel. Han deltager endvidere i THINK TANK 30 of the Club of Rome.

Hvad har modstanderne af borgerløn så at frygte?

”Det at borgerløn kræver en omfordeling af magten. Borgerløn forhindrer, at andre bestemmer over en, og giver hver enkelt magten til selv at tage hånd om sit liv. Det er frygten for, at dette sker, der gør den betingelsesløse grundindkomst mindre delikat og sågar farlig for dem, der profiterer af de herskende magtforhold.”

”Med en digital revolution og jagten på kunstig intelligens, f.eks. 3D-print, selvkørende biler eller ubemandede droner, kommer vores arbejdssamfund måske alligevel til at ændre sig vedvarende. Bliver samfundsøkonomien ikke nødt til at opfinde sig selv på ny?

”Det pragmatiske argument for borgerløn er, at automatiseringen fører til mindre købekraft hos forbrugerne, hvilket borgerlønnen så kan afbøde for. Det moralske anliggende er dog mindst lige så vigtigt. Over for de åbenbart nærmest af sig selv givne teknologiske fremskridt ser vi helt anderledes borgerlønnen som en politisk beslutning, som vi frit kan vælge at indføre. Derfor synes jeg, det er vigtigt at overveje borgerløn nu, hvor det er en innovation og ikke en nødløsning.”

17.000 kroner til alle, det lyder som et slaraffenland. Hvis det bliver indført, kan Schweiz sikkert forvente en enorm flygtningestrøm?

”Den betingelsesløse grundindkomst er migrationsneutral. Den berører hverken ind- eller udvandringslovgivningen. Argumentet fører heller ingen vegne, selv hvis nogle frygter at blive overrendt at fremmede horder. Her kan et tankeeksperiment hjælpe. Forestil dig, at samtlige syv milliarder mennesker, der i øjeblikket lever på planeten, pludselig ønsker at indvandre til Schweiz. Hvad så? Den går selvfølgelig ikke! Men hvis alle syv milliarder mennesker ikke kan komme til Schweiz, kan borgerlønnen komme til dem. Vi har ingen ophavsret til borgerlønnen. Ideen er frit disponibel. Måske den næste schweiziske eksportsucces efter ost, chokolade og ure bliver den her gode idé.

Gengivet med tilladelse af n-tv.de, Berlin.
Philip Kovce er interviewet af Diana Sierpinski. Offentliggjort den 5.6. 2016 på:  
http://www.n-tv.de/wirtschaft/Es-geht-nicht-um-Geld-sondern-um-Macht-article17852256.html

Oversættelse og bearbejdning ved Torben Lautrup

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *