[dropcap]N[/dropcap]ordisk ESG-industrianalyse: Målt på evnen til at skabe bæredygtig værdi over for investorer, også kaldet environmental, social og governance-rating (ESG), placerer de største danske børsnoterede virksomheder sig i den bedre halvdel af det globale erhvervsliv.

Men set i forhold til globale industripeers halter de største danske virksomheder i sammenligning med de øvrige nordiske lande noget efter i den globale konkurrence om at være bedst til at skabe bæredygtig værdi.

[quote float=”right”]Målt mod globale industripeers placerer både svenske, norske og finske virksomheder sig bedre end danske virksomheder[/quote]

Det viser en komparativ analyse, Erhvervsfilosofi.dk har foretaget af de største danske, svenske, og finske noterede virksomheder i indexet Nasdaqomxnordic samt norske virksomheder i OBX-indekset fra Oslo Børs.

Set over et placerer de danske virksomheder sig i forhold til deres respektive industripeers bedre end 55 procent af den globale industrigruppe. Det er i globalt perspektiv et ganske godt ESG-resultat.

Men i forhold til de nordisk lande skal flere danske virksomheder stramme en hel del op på CSR- og governancestrategierne for at følge med. Målt mod globale industripeers placerer både svenske, norske og finske virksomheder sig i betydeligt bedre percentiler end danske virksomheder.

finskevirksomheder
Percentil placering af nordiske virksomheder i forhold til globale industripeers. Kilde: OMX/Oslo Børs/CSRhub

Finske virksomheder topper den nordiske ESG-industrianalyse med en placering i 79-percentilen.

Finske børsnoterede på Nasdaqomxnordic klarer sig altså generelt markant bedre end 79 procent af deres respektive globale industrikonkurrenter.

I nordisk sammenhæng står de finske virksomheder dermed helt overordnet stærkere end både større danske, svenske og norske børsnoterede virksomheder i kampen om globale samfundsansvarlige investorers gunst.

Også svenske virksomheder er et godt stykke foran danske virksomheder på ESG-resultater i forhold til globale industripeers.

Sveriges børsnoterede large cap-virksomheder på Nasdaqomxnordic placerer sig i denne sammenligning af de nordiske lande på en andenplads med en plads i 62-percentilen. Svenske virksomheder har dermed i lighed med de finske formået at distancere sig ganske betydeligt fra de danske virksomheder i forhold til ESG-rating på globalt industriniveau.

Norske virksomheder fra Oslo Børs placerer sig et nøk bedre end danske virksomheder med en plads i 58-percentilen.

[quote float=”left”]De danske virksomheder halter noget efter i den globale konkurrence om at være bedst til at skabe bæredygtig værdi[/quote]

ESG-rating påvirkes typisk, men ikke altid, i positiv retning af antallet af datakilder og informationer, som det potentielt er muligt at indsamle om en virksomhed. Grundreglen er ofte, at desto mere engageret virksomheden er i klimapolitik, sociale tiltag og ledelsesetik gennem eksempelvis rapporteringer, governancepolitikere, officielle eksterne initiativer og projekter, desto større tendens er der for, at virksomheden udvikler en solid ESG-score.

Man kan kritisere de mange CSR-organer for meget (og det gør vi også), men engagement i forskellige initiativer kan gøre udslaget i investorenes ESG-vurderinger.

I den sammenhæng tæller processer en hel del, idet det er teoretisk muligt at rapportere til punkt og prikke om uetisk adfærd. Processen vil i så fald tælle på positivsiden, mens den manglende etik naturligvis vil tælle på negativsiden.

Stort ESG-datamateriale om nordiske virksomheder

Generelt er der for de nordiske virksomheder en meget stor mængde data og information til rådighed at benytte, fordi nordiske virksomheder generelt i forhold til andre lande uden for Norden alt andet lige har udviklet mere eller mindre ambitiøse CSR-strategier.

I denne analyse har vi anvendt ESG-data fra i alt 463 mulige datakilder fra flere af de væsentligste ESG-leverandører samlet på portalen CSRhub, herunder Thomson Reuters, EIRIS, IW Financial, MSCI, RepRisk, Trucost og Vigeo, samt væsentlige rapporteringsinitiativer som Global Compact, Integrated Reporting, Global Reporting Initiative og Carbon Disclosure Project.

I relation til sammenligningen af nordiske virksomheder evne til skabe bæredygtig værdi i forhold til globale industripeers viser Erhvervsfilosofi.dks analyse, at danske virksomheder ikke kan undskylde den nordiske bundplacering med et begrænset antal data. I CSRhubs metodologi tages der højde for antallet af tilgængelige datakilder, og i gennemsnit er der i forhold til danske virksomheder benyttet 20,25 datakilder, hvilket er et relativt stort antal.

Vinderne i ’den nordiske dyst’, Finlands virksomheder, er i gennemsnit vurderet efter nogenlunde samme antal datakilder, 20,4, mens svenske og norske virksomheder er vurderet på baggrund af henholdsvis 18,4 og 14,9 datakilder.  I det perspektiv antydes, at danske virksomheder er godt med på mange processer, men de formår alligevel ikke – sammenlignet med øvrige nordiske noterede virksomheder – at skabe de bedste bæredygtige resultater.

Novo Nordisk er ikke overraskende den danske virksomhed, hvor ratingen er baseret på flest datakilder, nemlig 45. Copenhagen Airport og NKT vurderes efter henholdsvis kun 7 og 8 datakilder. CSRhub vurderer kun virksomheder med tilstrækkelig vægtede datakilder og tager i metodologien højde for antallet og kvaliteten.

I Finland vurderes Nokia efter 40 datakilder, mens svenske Hennes & Mauritz bedømmes ud fra i alt 49 datakilder. I Norge vurderes en Nordens største finanskoncerner DNB efter 33 datakilder.

Skriv et svar