MENU
22. July 2017

Grønne forretningsmodeller: Case Urban Water – indirekte impact

Debatten om Danmarks skattetryk er uden statistiske beviser

28. august 2016 Corporate, Erhvervsfilosofi.dk #10, 2016, årgang 2, Grøn omstilling, Impact, Nye forretningsmodeller, Omstilling

Grønne forretningsmodeller: Case Faunaphotonics – direkte impact

Denne artikel er nummer to i serien ’Grønne forretningsmodeller’ og har fokus på den direkte impact-forretningsmodel. Begrebet impact, som også Erhvervsfilosofi.dk har valgt som en redaktionel hovedkategori, har de seneste år fået voksende opmærksomhed fra erhvervslivet.

Både i den finansielle sektor, hvor investeringers bæredygtige impact illustreret gennem FN´s 17 verdensmål ofte bliver debatteret i forhold til både kort- og langsigtede konsekvenser, og i ikkefinansielle virksomheder, hvor især mange nye startupvirksomheder udvikler koncepter, hvor bæredygtig impact fra begyndelsen indgår i forretningsmodellen.

Erhvervsfilosofi.dk har i samarbejde med Green Tech Challenge identificeret tre typer impactforretningsmodeller: den indirekte, den direkte og den transaktionsbaserede.

Vi beskriver impact ved at give eksempler på, hvordan hver af de tre forretningsmodeller udfoldes i nye danske startupvirksomheder. Vi har kastet et erhvervsfilosofisk blik på forretningsmodellerne for at indkredse forståelsen af impact og for at belyse, om og hvordan modellerne understøtter indfrielsen af de 17 verdensmål.

Direkte impact
Den direkte impact-forretningsmodel har årsagerne, der har eller menes at have udløst verdens problemer, afspejlet i FN´s 17 verdensmål, som forretningsgrundlag. Den direkte impact-forretningsmodel fokuserer på årsagerne, og virksomheder med udgangspunkt i en direkte impact-forretningsmodel bygger på helt eller delvist at ændre de bagvedliggende faktorer til problemerne, som verdensmålene er udtryk for.

Faunaphotonics’ forretningsmode kategoriseres som direkte impact, fordi løsningen aktivt kan benyttes til at indfri flere af verdensmålene via den viden, der opnås takket være det konkrete produkt

Forretningsmodellen spekulerer dermed ikke i løsninger som følge af konsekvenserne af verdens problemer, men i stedet på mulige forandringer bagved det egentlige problem, det, som udenrigsminister Kristian Jensen udtrykker således: ”… at udvikle nye forretningsmodeller, der forener profit og sociale hensyn.”

Case: Faunaphotonics

Hvis udenrigsministerens ’sociale hensyn’ tænkes gældende for alle kategorier i verdensmålene, så er virksomheden Faunaphotonics et eksempel på, hvordan hungersnød og effektivisering af fødevareproduktion kan benyttes som løftestang til forretningsudvikling. Faunaphotonics, har lavet en laser, der i en radius af tre kilometer kan kortlægge flyvende liv ned på køn og artsniveau.

Faunaphotonics har observeret, at sygdomme overført af flyvende insekter i dag ikke registreres automatiseret. Det har virksomheden via laserstråler fundet en løsning på og dermed også udløst et forretningspotentiale i, at mange flere mennesker vil kunne helbredes med langt mere præcise forudsigelser på, hvor og hvornår eksempelvis sværme af malariamyg slår til. Det vil kunne effektivisere medicinforbrug, redde liv, forhindre epidemier og øge livskvalitet.

Faunaphotonics har også observeret, at omtrent 15 procent af både USA’s afgrøder og Kina’s risproduktion går tabt på grund af insektangreb. Med bedre viden om insekterne ville man kunne bekæmpe skadedyr mere strategisk og med færre sprøjtemidler. Potentialet i dette segment er at optimere afkastet fra afgrøder og i teorien kunne brødføde flere af verdens stigende befolkning og samtidig minimere pesticidforbruget.

Faunaphotonics’ forretningsmode kategoriseres som direkte impact, fordi løsningen aktivt kan benyttes til at indfri flere af verdensmålene via den viden, der opnås takket være det konkrete produkt. Med viden om insekters færden er det muligt at få flere ud af hungersnød, fattigdom og sygdom, samtidig med at produktet åbner mulighed for at reducere anvendelsen af kemiske stoffer mod insektangreb på afgrøder.

Der er stadig et stykke planlægning, logistik- og organisationsudviklingsarbejde til gode, før tusinder af mennesker i malariaområder rent faktisk får gavn af indsigterne

Den direkte forretningsmodel viser, at det er muligt at fremstille produkter, som ikke drager fordel af konsekvenserne af verdens udfordringer, men i stedet formår at tænke løsninger tættere på problemernes årsager.

Men samtidig viser det også, at en måske endnu større udfordring i forhold til at udøve impact kan blive den største hindring for bæredygtigheden. Nemlig at produktet skal indgå som element i en større og meget kompliceret værdikæde. Der er stadig et stykke planlægning, logistik- og organisationsudviklingsarbejde til gode, før tusinder af mennesker i malariaområder rent faktisk får gavn af indsigterne om insekterne. Eller at den øgede effektivitet fra USA’s afgrøder og Kinas risproduktion rent faktisk fordeles til de fattige, som har aktuelt behov, og at det økonomisk kan betale sig for alle led i kæden Men potentialet er tilstede.

Andre virksomheder, der drives ud fra den direkte impact-forretningsmodel er Sensohive, der laver en IoT-løsning, som monitorerer temperatur og fugt i drivhuse, Cool4Sea, der producerer en maskine, der konverterer overskudsvarme til køling på skibe, og Fresh.land, der driver en webplatform, der forbinder bønder med supermarkedet, så frugten afsættes direkte og først høstes, når den er solgt. Dermed forkorter de rejsetiden for frugten fra 3-4 måneder til 3-4 dage. Resultatet er mindre sprøjtning, gasning og voksning.

Udenrigsministerens udtalelse nummer to – ”at investere i vækst- og udviklingslande” – er måske i relation til den direkte impact-forretningsmodel den vigtigste forudsætning for grønd omstilling. Det har erhvervslivet heldigvis selv fuld kontrol over.

 

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *