MENU
20. September 2017

Opgør med halvdannelsen

Grønne forretningsmodeller: Case Urban Water – indirekte impact

28. august 2016 Erhvervsfilosofi.dk #10, 2016, årgang 2, Impact, Omstilling

Grønne forretningsmodeller: Case Goodwings – transaktionsbaseret impact

Denne artikel er nummer to i serien ’Grønne forretningsmodeller’ og har fokus på den indirekte impact-forretningsmodel. Begrebet impact, som også Erhvervsfilosofi.dk har valgt som en redaktionel hovedkategori, har de seneste år fået voksende opmærksomhed fra erhvervslivet.

Både i den finansielle sektor, hvor investeringers bæredygtige impact illustreret gennem FN´s 17 verdensmål ofte bliver debatteret i forhold til både kort- og langsigtede konsekvenser, og i ikkefinansielle virksomheder, hvor især mange nye startupvirksomheder udvikler koncepter, hvor bæredygtig impact fra begyndelsen indgår i forretningsmodellen.

Vi beskriver impact ved at give eksempler på, hvordan hver af de tre forretningsmodeller udfoldes

Erhvervsfilosofi.dk har i samarbejde med Green Tech Challenge identificeret tre typer impactforretningsmodeller: den indirekte, den direkte og den transaktionsbaserede.

Vi beskriver impact ved at give eksempler på, hvordan hver af de tre forretningsmodeller udfoldes i nye danske startupvirksomheder. Vi har kastet et erhvervsfilosofisk blik på forretningsmodellerne for at indkredse forståelsen af impact og for at belyse, om og hvordan modellerne understøtter indfrielsen af de 17 verdensmål.

Transaktionsbaseret impact

De transaktionsbaserede forretningsmodeller tilbyder et produkt, service eller ydelse, der kanaliserer kapital eller ressourcer mod et samfundsformål, der ikke har nogen direkte eller indirekte forbindelse til virksomhedens ydelse. Modellen er velkendt, langtfra innovativ og baserer sig på donationslogikkens metode, hvor et køb af produktet udløser et konkret beløb eller ressource til velgørenhed. Vi kender det for eksempel fra firmajulegaven, hvor en gave til medarbejderne udløser en donation til en humanitær organisation. Eller ngo´ers tilbud om at forsage medarbejderjulegaven mod i stedet at bruge pengene på samfundsansvar.

Forretningsmodellen leverer en ’ikkebæredygtig ydelse’, der så i stedet for en meromkostning eller besparelse på anden vis kanaliseres videre.

Case: Goodwings

Et nyt eksempel på en transaktionsbaseret impact-forretningsmodel er Goodwings. Virksomheden er en ny dansk hotelportal, hvis forretning er skruet sammen efter den logik, at kunderne ­– både virksomheder og private – donerer et beløb svarende til de markedsføringsomkostninger, deres konkurrenter spenderer, til en ngo-organisation.

Goodwings samarbejder med en række ngo’er, som skal formidle budskabet til private, mens Goodwings selv indgår partneraftaler med virksomhederne om at håndtere alle hotelbookinger. Dermed spares der på de normale markedsføringsomkostninger, som lignende portaler, eksempelvis Hotel.com og Trivago.com, bærer, og et beløb svarende til de sparede markedsføringsomkostninger bliver doneret til en ngo efter kundens eget ønske.

Modellen er velkendt, langtfra innovativ og baserer sig på donationslogikkens metode

Den transaktionsbaserede impact-forreningsmodel skaber således impact ved at konvertere sparede markedsføringsomkostninger til donationer og velgørenhed, og dermed bidrager den til at indfri et eller flere af FN´s verdensmål. Men det er rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, om transaktionsbaserede forretningsmodeller er innovative i forhold til ”den samlede impact om en bedre verden”, som FN’s verdensmål dekreterer.

Problemet er nemlig, at forretningsmodellen i tilfældet Goodwings har en mindst lige så ødelæggende pris for klimaet som i det, andre kan tilbyde. Skal Goodwings have impactsucces, kræver det, at mange hotelbookinger sker gennem portalen. Hotelbookinger medfører øget rejseaktivitet, der igen medfører øget rejseforbrug, som igen medfører øget C02-udledning fra typisk fly og biltransport, de største C02-syndere.

Samlet set vil Goodwings’ eventuelle forretningsvækst betyde, at virksomheden kan donere midler til ngo-verdenen – for eksempel fattige, børn eller flygtninge – men samtidig også, at Goodwings må skrive øgede C02-emissioner på sit moralske kompas. Forretningsmodellen får dermed karakter af aflad for de virksomheder, der vælger at købe sine hotelbookinger gennem Goodwings.

Verdens problemer får flere ressourcer, men den transaktionsbaserede forretningsmodel er samtidig bygget på en entydig idé om økonomisk vækst, hvor det alt andet lige vil være til fordel for virksomheden, at rejseaktiviteten i verden øges. Forretningsmodellen løser altså ikke i sig selv et eneste af verdens problemer, uanset hvor godt det så end er, at ngo-verdenen får tilført flere midler. Den transaktionsbaserede impact-forretningsmodel afføder altså flere ressourcer til dem, der forsøger at løse verdens problemer, men den pådrager sig samtidig også et ansvar for andre problemer, i Goodwings’ tilfælde C02-emissioner.


Co-stifter fra Goodwings Christian Honoré har skrevet en kritik af vores artikel om Goodwings. Vi har valgt at offentligøre kritikken, der også rummer gode overvejelser over impact-begrebet. Vores artikel rejser principielle spørgsmål om Goodwings samlede impact-effekt, fordi Goodwings forretningsmodel forudsætter andre handlinger (transport som følge af hotelbookning), der modarbejder flere FN verdensmål – i dette tilfælde relateret til øgede C02 emissioner. (FN mål 7, 12 og 13!!).  Læs svaret her: svartilerhvervsfilosofi-dk

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *