MENU
21. September 2017

Den fænomenale Kierkegaard

Hvordan forbereder dansk erhvervsliv sig på præsident Trump?

7. august 2016 Erhvervsfilosofi.dk #9, 2016, årgang 2, Filosofi

Hvad er erhvervsfilosofi?

Lad os starte med at dele ordet op. Erhverv og filosofi. Erhvervet er vejen, som man betræder for at få dækket sine leveomkostninger. Det er det, som man udfører på det praktiske plan – i praksis. Filosofi er undren. Den opfordrer os til at sætte spørgsmålstegn. Den opfordrer til refleksion. Filosofi kan anses som en tankevirksomhed i form af spørgsmål til et eller flere emneområder, herunder også til erhvervslivets dimensioner.

For mange betyder det at inddrage filosofi i tankegangene på arbejdspladsen, at tidligere filosoffers teorier eller handlemåder vækkes til live i nutidens sammenhænge. Der ageres ud fra filosoffer som Sokrates’, Platons eller Aristoteles’ tanker – de implementeres i ledelses- eller erhvervsfilosofiske værktøjer. Værktøjer, som kan bruges på forskellige måder i en virksomhed, for eksempel i form af kommunikationsredskaber, der helt praktisk bruges til at skabe struktur for, hvordan den enkelte virksomhed holder medarbejdersamtaler.

At inddrage filosofien i den almene arbejdshverdag kan bidrage positivt til erhvervslivet med rammer, der skaber plads til åbne diskussioner, spørgsmål og tanker

For mig er det en mulig måde at bruge filosofi i erhvervslivet på; det er dog spørgsmålet, om det er den eneste måde, hvorpå filosofi kan anses som relevant, især hvad angår udvikling og fremdrift for den enkelte virksomhed og de forskellige enkeltindivider, som arbejder i virksomheden. At filosofere drejer sig for mig at se langtfra kun om at drøfte eller implementere tidligere filosoffers tanker og ideer. Det drejer sig i den grad også om selv at filosofere. At undre sig. Selv at stille spørgsmål. At turde stille spørgsmål. Spørgsmål til hverdagen og dermed også til sit erhverv og til virksomheden, som erhvervet udføres i.

Der er dermed mindst to forskellige måder, som filosofi kan anvendes i erhvervslivet på. Den første som udefrakommende værktøjer, som andre personer, ofte coaches, har udviklet ud fra tidligere filosoffers tankegange. Den anden, som er ens egen. Eller i det mindste ens virksomheds, hvis de ansatte samlet udvikler den.

Når du som ansat tør stoppe op i det ellers ofte accelererende tempo, som der er på en arbejdsplads, og stille spørgsmål til arbejdet, til en opgave, til meningen, hvorfor fejlen skete eller undersøgende ind til andre emner, så er du med til at sikre, at virksomhedens grundstruktur holdes ved lige samt eventuelt styrkes og udvikles. Det er praktisk filosofi, som du udfører, når du træner evnen til at tænke selv.

I vores højhastighedssamfund er vi så forhippede på at komme så hurtigt ud over stepperne som muligt. På alle områder. Det betyder også, at vi sjældnere bruger tid til dybere refleksioner, hellere dækker fejl med andre fejl for – paradoksalt nok – at undgå at skulle bruge tiden på at forklare eller undersøge den første fejl.

Thinking is the hardest work there is, which is probably the reason why so few engage in it

Henry Ford sagde, at ”thinking is the hardest work there is, which is probably the reason why so few engage in it”. Fords filosofiske tilgang til arbejdslivet og samfundet vil jeg ikke nærme mig yderligere her, blot pege på, at ordene i denne korte sætning i særdeleshed også er gældende i dag. Også i erhvervslivet. Vi kører i automatgear, arbejder ofte ud fra rygradsviden og presser mere og mere sammen i de selvsamme minutter. Det siger sig selv: Nutidens arbejdende individer har ikke tid til at engagere sig i dybe filosofiske tanker. Eller de har i hvert fald svært ved at tage sig tid.

Men flytter man sig nogen steder, hvis man undgår at stille spørgsmål? Lærer man noget af det, man gør, hvis man ikke stopper op og reflekterer, undrer sig og for eksempel funderer over spørgsmål, såsom hvad er meningen, hvorfor laver jeg eller virksomheden det, den laver? Hvordan skaber vi en struktur, hvori medarbejdere udvikler både sig selv og virksomhedens kerneværdier? Hvad er en forretningsmodel? Hvorfor er det nødvendigt at beskæftige sig med X? Er det muligt at beskæftige sig med X på anden vis, og er det fornuftigt? Hvad er god ledelse? Hvordan er man en god ansat? Er ledere noget, man er eller bliver? Hvad er kvalitet og god service? Er det arbejde, jeg udfører, retfærdigt – over for mig selv, for mine kollegaer, for andre, for samfundet? At være der, hvor man er. Hvordan kan man møde sig selv eller sine medarbejdere der, hvor de er? Og få dem til at flytte sig, når de skal?

At stille erhvervsfilosofiske spørgsmål er en øvelse. At svare på dem er også en øvelse. At turde stille dem og udfordre dem er i særdeleshed en øvelse. Det er desuden en øvelse, som kan være til gavn for det enkelte individ samt for den enkelte virksomhed.

Evnen til at tænke kritisk, kreativt og konstruktivt kan styrkes ved at inddrage filosofien

Hvad end vi er bevidste om det eller ej, så er der en række grundlæggende antagelser, der er styrende for de valg, som vi træffer som mennesker; de er også styrende for de valg, vi træffer som ansatte. De grundlæggende antagelser er et fundament i vores arbejdsfilosofi. De er selve essensen af vores ideer og forestillinger omkring erhvervet, vi udfører. Især i ledelse er der ofte klar sammenhæng mellem den enkelte leders personlige ledelsesfilosofi og den ledelse, som lederen derudfra udfører i praksis. En leder kan blive mere afklaret over egen ledelsesfilosofi ved nysgerrigt at reflektere over egne ledelsesmæssige beslutninger og forestillinger om, hvad god ledelse egentlig er.

At inddrage filosofien i den almene arbejdshverdag kan bidrage positivt til erhvervslivet med rammer, der skaber plads til åbne diskussioner, spørgsmål og tanker i forhold til områder som organisering, udvikling af forretningsmodeller, ledelse, selvledelse, ansvar og værdiprocesser.

Filosoferer du jævnligt, så bliver du bedre til at tænke på forhånd, samtidig med at du udvikler din handlings- og beslutningsparathed. At bringe filosofiske tankeprocesser ind i en erhvervsmæssig sammenhæng kan virke som det rene tidsspilde. Men hvis det implementeres med den rette tid og ressourcer, vil netop dette måske vise sig som en af de mest lønsomme investeringer, man kan foretage sig for egen og for en virksomheds fremtid. Når man producerer, udvikler, leverer ydelser, så skal man også bruge tid på at vedligeholde selve apparatet bag produktionen. I vores senmoderne verden er en vigtig del af produktionen i virksomheder selve det enkelte individs evne til at tænke. Det handler derfor om at vedligeholde evnen til at tænke. Mister vi den evne, eller tænker vi blot en smule dårligere end konkurrenterne, så kan følgerne deraf sætte dybe spor i selve virksomhedens grundeksistens.

”Stay hungry. Stay foolish”, sagde Steve Jobs. Vær åben og sulten efter udvikling og muligheder, vær nysgerrig og ikke for stringent. Ved at give plads til filosofi på arbejdet skabes rammerne for bedre beslutninger og bredere kreativitet, udelukkende fordi tænkningen hos de enkelte individer på arbejdspladsen udfordres og dermed udvikles.

Evnen til at tænke kritisk, kreativt og konstruktivt kan styrkes ved at inddrage filosofien. Uagtet om spørgsmålene og svarene findes hos fortidens filosoffer, eller om de vokser frem hos dig selv eller dine kollegaer.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *