MENU
21. September 2017

Hvad er erhvervsfilosofi?

Trump vs. Clinton: Klimapolitikken i det amerikanske valg

7. august 2016 !, Corporate, Erhvervsfilosofi.dk #9, 2016, årgang 2, Finanssektor, Offentlig, Omstilling

Hvordan forbereder dansk erhvervsliv sig på præsident Trump?

Eksporten til USA er steget markant. Dog kan en protektionistisk bølge med Donald Trump i spidsen tvinge danske virksomheder til at tænke i plan B.

Siden Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush i 00’erne fandt sammen i en tæt alliance, har dansk eksport til USA – og modsvarende amerikanske investeringer i Danmark – været forrygende

Væk er de tider, hvor så forskellige foretagender som FLSmidth, Gasolin eller Silver Solarium grundet naivt optimistiske markedsmål led skibbrud på det amerikanske marked. Interessen for det amerikanske marked har været enorm; eksporttallene taler deres tydelige sprog. Ifølge et notat fra cheføkonomen Steen Bocian, Dansk Erhverv steg eksporten til USA i 2015 11,4 procent og nåede således 100,6 milliarder kroner: ”Fortsætter eksporten til USA med at stige tilsvarende mere end eksporten til Sverige … så vil USA overhale Sverige og være vores næststørste eksportmarked i 2011.”

Trump bygger mure

Hvor Bocians notat fra februar ser faldende dollarkurser som den største udfordring, så har Donald Trump i mellemtiden sået så megen usikkerhed omkring USA’s fremtidige eksporttilgængelighed, at det trænger sig på med at afkode dybden af de protektionistiske meldinger.

Med gentagne trusler om toldbarrierer mod Kina og Mexico har Trump i et interview på NBC i ’Meet the Press’ sat trumf på ved at bebude USA’s udtræden af WTO-frihandelsaftalen. Og det i et USA, der har været ledende i etableringen af den globale frihandel. På grund af USA’s lederskab kan frihandlen siges at være blevet et must blandt økonomer med henvisning til teorien om komparative fordele.

Når Donald Trump opinionsmæssigt har klaret sig så godt, som tilfældet er, skyldes det ikke blot hans personlige milliardformue og velafprøvede showmanship fra reality-tv. Ved igen og igen at udmelde enkle løsninger på uløste spørgsmål har han skabt sig en tilhængerskare, der ofte fremstilles som faktaresistente.

Per Stig Møller er foruroliget

Da Erhvervsfilosofi.dk fangede Per Stig Møller på telefon i sommerlandet, var den tidligere udenrigsministers umiddelbare reaktion, at Trump som præsident kan blive en katastrofe: ”Jeg kan ikke forholde mig til Trumps forslag om 45 procent straftold på kinesiske og 35 procent på mexicanske varer. Men hans udtalelser om WTO og USA’s handelsrelationer er klart foruroligende. Det vil være en katastrofe, hvis Trump får trukket USA ud af WTO-aftalen. Det vil i så fald betyde en verdensomspændende recession!”

På spørgsmålet, hvorvidt Trump vil kunne komme igennem med sin politik, svarer Per Stig Møller, at man kan håbe, at han i givet fald vil få nogle fremragende rådgivere. Herudover fremhæver det konservative ikon kongressens rolle, når det drejer sig om væsentlige kursændringer. ”Der kan opstå så megen modstand i det parlamentariske system, at Trump vil kunne slippe godt af sted med ikke at indfri disse valgløfter. Både Obama og Clinton er sluppet godt af sted med ikke at indfri valgløfter.”

Think big

Iværksætteren Klaus Riskær, MSc, er inde på noget tilsvarende: ”En amerikansk præsident kan offensivt lave meget, meget lidt, men omvendt blokere næsten alt defensivt. Dette magtspil skal afklares med kongressen og en balance findes. Denne balance vil få afgørende indflydelse på, hvad der kan ske, og vil igen give rygdækning for meget, som ikke bliver som lovet.”

Man må dog tænke med i ligningen, at der i Guds eget land er en tilbøjelighed til at tænke stort, og at nationen historisk har en vis tradition for at profitere af, hvad der i The Washington Examiner forleden blev kaldt ”disruptions” eller forstyrrelser. Lidt i tråd med det mindset og den risikovillige opinion, som i juni stemte Storbritannien ud af EU.

Dansk erhvervsliv er afventende

Det er ikke fra den succesrige danske medicinalbranche, der med Novo Nordisk i spidsen tegner halvdelen af den danske USA-eksport, at man skal forvente kommentarer til de måske formørkede danske USA-udsigter. Kommunikationsdirektør Mike Rulis ønsker ikke at deltage i en debat om præsidentkandidaternes forskellige forslag, da han mener, at de oftest ikke bliver til noget.

Professor emeritus Ole Lange, der om nogen har forsket i dansk erhvervslivs historiske eksportvilkår, siger: ”Erhvervslivet forholder sig lige nu afventende. Man vil først se reaktioner i retning af en plan B, hvis Donald Trumps meningsmålinger viser sig gunstige umiddelbart før præsidentvalget 8. november.”

DI frygter antiglobaliseringsdiskurs

”Vi er ikke nået til plan B endnu,” konkluderer seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, Dansk Industri. ”Vi er dog lidt bekymrede for de seneste protektionistiske meldinger fra Trump og Clinton. Det er rigtigt, at USA har mistet mange industriarbejdspladser. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt, at det er Kina og Mexicos skyld. Det drejer sig nok så meget om, at industrien er blevet mere produktiv ved brug af færre hænder. Bernie Sanders har presset Hillary, og man kan være bekymret for, om antiglobaliseringsdiskursen får fart og derved bliver et accepteret narrativ.

Det er jo ikke dem, der allerede er etableret på det amerikanske marked, det går ud over,” fortsætter Peter Bay Kirkegaard. ”Dem, det går ud over, er de danske eksportører, der overvejer at gå ind på det amerikanske marked. I USA er der allerede en udbredt praksis med buy America-klausuler, således forstået, at leverandører til det offentlige i nogle tilfælde skal have til huse i netop den delstat, de ønsker at sælge til. Trump får næppe hele USA hevet ud af WTO. Man kan derimod forvente, at han vil udbygge de buy America-klausuler som allerede eksisterer.”

Lær at forstå Donald Trump

Selv om Trump i medierne oftest bliver fremstillet som en højtråbende og trampende republikansk elefant i en glasbutik, så er der mening bag galskaben. Trumps retoriske tilgang falder i tråd med den nye højrepopulistiske bølge i Europa, og når hans hyppige provokationer og tirader igen og igen vinder genklang hos store amerikanske vælgersegmenter, der ikke føler sig hørt, kan man spørge, om det ikke skyldes, at han i ekstrem grad refererer til den protestantiske arbejdstik, som amerikanerne er så stolte af.

Det var den tyske sociolog Max Weber, der i ’Den protestantiske etik og kapitalismens ånd’ fra 1904 fastslog, at den, der arbejder længst og flittigst og tilmed er succesrig, vil være den, som amerikanerne lytter til.

George Lakoff

Den kendte professor i kognitiv lingvistik George Lakoff har senest gennem essayet Understanding Trump i Huffington Post analyseret det præsidentielle opgør ved at fastslå, at de amerikanske vælgere stort set deler sig efter to forskellige familieopfattelser. Hvor de progressive og veluddannede vælgere typisk hælder til det, Lakoff kalder the nurturant parent family, foretrækker moderate og konservative vælgere typisk the strict father family!

Karakteristisk for sidstnævnte familieopfattelse – den strenge fader ­– er, at den faderfigur, som har vundet størst rigdom, også er den, folk lytter til mest. Og her stryger Donald Trump med sine 22.000 ansatte og formue på minimum 30 milliarder kroner helt til tops. I artiklen ’Understanding Trump’ taler Lakoff om ”en moralsk autoritet, hvor de, der traditionelt har domineret, skal dominere.” Hierarkiet er som følger: Gud over mennesket. Mennesket over naturen. De disciplinerede over de udisciplinerede. De rige over de fattige. Arbejdsgivere over arbejdstagere. Vestlig kultur over andre kulturer. Amerika over andre nationer. Mænd over kvinder. Hvide over ikkehvide. Kristne over ikkekristne etc.

Alt er til forhandling

Det er ud fra denne uudsagte præmis, at Trump-vælgerne holder sig til deres mand. Og midt i den voldsomme retorik overser en del iagttagere, at der bag de kategoriske udtalelser – hvor omverdenens tilsvarende overgearede protester er med til at sikre den republikanske kandidat løbende brand awareness, kontinuerlig høj profilering – også findes den erfarne forretningsmagnats evne til forhandling.

Iagttagere har eksempelvis hæftet sig ved, at Trump har blødt op på sit krav om at deportere 11 millioner ulovlige immigranter tilbage til Mexico. Trump har senest reduceret denne mængde til kriminelle ulovlige indvandrere, der skal udvises. Hvilket er langt, langt færre mennesker.

Midt i en kampagne, hvor løbende bølleagtige provokationer hører til dagens (u)orden, gælder det for erhvervslivet om at kunne regne ud, hvad der er bragesnak, og hvad der er erhvervspolitisk hjerteblod.

Som den drevne forretningsmand Trump også er, bruger han det ledelsesmæssige begreb ’strategic ambiguity’ udi det ekstreme. Strategic ambiguity betyder ’tvetydighed’, og ifølge organisationsteoretiker Eric M. Eisenberg er det en nødvendig meddelsesform, når forskellige målgrupper skal have mulighed for at projicere forskellige behov og idiosynkrasier ind i en fælles målsætning. Ligesom med ironi er et vigtigt aspekt af strategic ambiguity, at afsenderen får mulighed for at mildne en udtalelse og benægte tolkninger, som kan betyde tab af ansigt.

Selv om Donald Trump måtte fejle som præsidentkandidat og konservativ reformator, er en korrekt afkodning af den undertiden grovkornede retorik, Trump repræsenterer, ikke spildt, al den stund at hans politiktilgang let kan genkendes i vores egen bølge af EU-skeptiske højrepopulistiske partier.

The new normal – også for erhvervslivet.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *