MENU
23. September 2017

Tvivlsomt datagrundlag bag EU´s CO2-reduktionskrav til transportsektoren

COP21: Den gode nyhed er, at verden ikke venter...

28. august 2016 !, Erhvervsfilosofi.dk #10, 2016, årgang 2, Klima, Offentlig, Omstilling, Social

Kan storbyer være bæredygtige?

Boganmeldelse: Siden 1984 har WorldWatch Institute udgivet en årlig state of the worldrapport, som fokuserer på forskellige aspekter af udviklingen af bæredygtige samfund. Og med årets udgivelse, ’Can a City Be Sustainable?’, stiller den amerikanske tænke­tank skarpt på spørgs­målet, hvordan vi kan skabe bæredygtige byer.

Den industrielle revolution har ført til, at mennesker verden over er vandret fra land til by. Her var mulighederne. Her var de job, som forsvandt i takt med landbrugets meka­ni­­sering og automatisering. Her var fremtiden. Byernes befolkning er svulmet, og om­kring 2008 nåede vi til det punkt, hvor flertallet af verdens befolkning bor i byer.

Hvor verdens byer i 1950 havde 0,7 milliarder indbyggere, huser de i dag omkring 3,5 milliarder mennesker. Verdens 29 største bysamfund er megacities med over 10 millioner indbyg­gere, og verdens største bystruktur,

Tokyo, som man ser en flig af på fotoet herover, har udvik­let sig til et urbant system med 38 millioner indbyggere. Over 70 procent af alle euro­pæ­ere og over 80 procent af alle nord- og syd­amerikanere bor i dag i byer, mens ande­len for Afrika og Asien er omkring 40 procent og 50 procent.

Med ’Can a City Be Sustainable?’ bliver vi præsenteret for en dybt fascinerende udfoldelse af de mange bestræbelser på at udvikle bæredygtige byer

Frem mod 2050 forventes byernes befolkning at vokse med 60 procent i forhold til i dag. Mere end 90 procent af denne tilvækst vil ske i udviklingslandene, hvorfor vi der vil se de store byer vokse yderligere. Udviklingen af den bæredygtige verdensorden, som verdens­sam­fundet med Agenda 21 vedtog på Rio-topmødet i 1992, er således i høj grad udfordringen: Hvordan kan vi gøre vore byer bæredygtige?

Med årets state of the world-udgivelse, ’Can a City Be Sustainable?’, har WorldWatch Institute med bidrag fra eksperter fra hele verden søgt at besvare dette spørgsmål ved at undersøge ”de grundlæggende principper for sustain­able urbanism samt at por­træt­tere byer, som bringer [disse principper] i anven­delse.”

Svaret bliver indkredset på typisk WorldWatch-vis med en stadig veksel­virk­ning mellem eksempler, banebrydende eksperimenter og interdisciplinær, videnskabelig perspek­ti­ve­ring. Frem for at forfalde til forsimplede modeller og fremskrivninger har World­Watch Institute gennem årene udviklet en form for systemisk helhedsorienteret tilgang.

Heri bliver byen en mangefacetteret levende organisme, hvor kompleksiteten, økolo­gien, den menneskelige faktor, det adfærds- og behovsmæssige osv. står som centra­le komponenter.

Byen er verdens fremtid, fastslår WorldWatch Institute indledende. Der er ingen tvivl om, at byerne vil vokse. Spørgsmålet er kun, hvordan de vil vokse. Er vi rede til at  inve­stere i den nødvendige fysiske og sociale infrastruktur, som kan sikre udviklingen af ”liveable, equitable and sustainable cities”?

’Can a City Be Sustainable?’ er bygget op i tre dele. Første del, ’Cities as Human Con­structs’, ser på en række af de grund­piller, som verdens byer bygger på, og sætter vore nuværende byer i perspektiv. Anden del, ’The Urban Climate Challenge’, ser nær­mere på byernes klimaudfordring og hvordan man kan nedbringe udledningerne fra byernes trans­port, bygninger, forbrug, affald osv. Mens tredje del, ’Politics, Equity, and Livability’, samler en række andre aspekter af etableringen af den bæredygtige by, herunder hånd­teringen af bynaturen.

Bogen rummer i alt 19 kapitler og 11 byportrætter, hvor man ser på erfaringer fra byer i alle dele af verden. Hver del er skrevet af ledende eksperter på området. Sammen­hængen er fastholdt af dette års projektledertrio, Gary

Kapitler i bogens første del: Cities as Human Constructs

Gardner, Tom Prugh og Michael Renner, som samtidig har bidraget med en række nøglekapitler.

Kapitler i bogens første del: Cities as Human Constructs

’Can a City Be Sustainable?’ I ˗ Cities as Human Constructs

Garrett Fitzgerald: Foreword

Eduardo da Costa Paes: Foreword

Gary Gardner: World’s Cities at a Glance

Chapter 1. Gary Gardner: Imagining a Sustainable City

Chapter 2. Gary Gardner: Cities in the Arc of Human History: A Materials Perspective

Chapter 3. Gary Gardner: The City: A System of Systems

Chapter 4. Gary Gardner: Toward a Vision of Sustainable Cities

Chapter 5. Richard Heinberg: The Energy Wildcard: Possible Energy Constraints to Furth­er Urbanization

Se links til korte chapter previews og til portrætter af bogens bidragydere

Man kan få et indtryk af bogens tematiske spændvidde via boksteksterne, som rummer kapitelstrukturen for de tre hoveddele. På baggrund af passager fra først og fremmest den indledende del og biodiversitetskapitlet i del tre vil jeg i det følgende søge at give en fornemmelse af den forståelse af den bæredygtige by, som bærer bogen.

En vision for den bæredygtige by

Det er alt andet end enkelt at beskrive den bæredygtige by, skriver Gary Gardner i optak­ten til bogens første del. Det er til en vis grad en ’exercise in imagination’, hvilket han demonstrerer med et indledende scenario for den bære­dygtige by 20 år frem, som så at sige sammenfatter alle bogens bidrag: Han følger en person gennem en uge omkring arbejde, skole, mad, fritid osv. Umiddelbart er det alt sammen meget velkendt. Det er jo de samme basale menneskelige behov og den samme glæde ved livet, som skal næres. Men der er i Gardners imagination markante forskelle, som tilsammen gør, at byen som system vil kunne fungere langt mere bæredygtigt end nutidens byer.

Verden over er der ikke desto mindre ved at opstå en forståelse af bynatu­rens centrale rolle for byernes trivsel

20 år frem i tiden er al energi selvfølgelig vedvarende, forbruget er radikalt mindre, fordi vore bygninger og apparater og ikke mindst vi mennesker forbruger mindre. Det havde været en udfordring at tune ind på Our City, Remade-programmet, men med tiden blev det naturligt for byens borgere at lægge de forudgående generationers forbruger­isme bag sig. ”Your internalized ethics of restaint gives you the bearing of, well, an adult,” tænker Gardners hovedperson.

Byen er struktureret, så man bruger mindre tid på transport mellem hjem, skole og arbejde. Selv om privatbilen for længst er sendt på pension, er den sjældent savnet, for vil­­kårene for den bløde trafik er radikalt forbedret. Bolig og erhverv er blandet, så afstandene er minimeret, og arbejdstiden er nede på seks timer om dagen.

Der er gode lokale indkøbsmuligheder, og på vejen hjem passerer man boder med friske fødevarer. Maden bringes i stor udstrækning direkte ind fra oplandet, og der er kødfri hver­dag. Kød (som i dag udgør en af de helt store klimaposter) er blevet noget, man spiser ved særlige lejligheder.

Affaldsmængderne er minimeret, og de store renovationsbiler har fundet ny anvendelse. For­tælleren må om onsdagen minde sit barn om at tage affaldsposen med ned til den kvar­tals­vise affalds­indsamling. Væk er borte, godt hjulpet af en materials tax, som har gjort råvarer dyrere end arbejdsløn. Mange af de butikker, som tidligere solgte bjerge af nye produkter, er således omdannet til reparations­værk­steder.

Tagene og gaderummene er blevet grønne, og grønne korridorer er blevet en vigtig del af byens infra­struk­tur. Dette giver masser af rekreative muligheder for byens borgere, samtidig med at byen er blevet hjemsted for en mangfoldighed af fugle og dyr.

Gardner afrunder ugen i sin imaginary city med at opsummere, at byen stadig har ud­for­­dringer, men at den tilbageholdenhed, som nu styrer bylivet, ”somehow has made it more prosperous for more people than ever before.”

Gone is the excess, the wasteful use of so much. In its place is resource stewardship and deep appreciation for civic resources of all kind.

Gone is frivolous and thoughtless purchasing. In its place is a restraining ethic characterized by the question, ”Will this make my life better?”

Gone is pollution, a noxious sort of waste. In its place is an ethic of cleaniness that extends from the family to industry and the city as a whole.

Gone is homelessness, hunger, and most material poverty. In its place is an ethic of equality and dignity ˗ that every person has value and a place in the community.

Gone is the anonymity of the big city, even as the city has grown through in-migration. In its place are strong and diverse district communities.

Virkeliggørelsen af Gardners imaginary city er dermed fuldt så meget et spørgsmål om ændret bevidsthed og attitude som om teknologisk udvikling.

Denne imaginary city er klart mere bæredygtig end de byer, som vi kender i dag, skriver Gardner, men spørger i samme åndedræt, om det er tilstrækkeligt?

Der findes forskel­lige forsøg på at definere den bæredygtige by og målestokken derfor. Men der er stadig lang vej at gå, før vi har de redskaber, som giver byerne mulighed for at kortlægge, måle og målrette deres vej mod bæredygtighed.

København

København er ikke blandt de byer, som portrætteres mere indgående i ’Can a City Be Sustainable?’ Men Københavns klima- og cykelpolitik bliver flere gange brugt som reference. Derfor vil jeg her indføje en dansk vinkel. Forud for klimatopmødet COP15 vedtog Københavns Kommune i 2009 en klimaplan med en målsætning om at blive CO2-neutral i 2025. Den indebærer blandt andet en indsats for at få københavnerne til at lade privatbilen stå og i stedet tage cyk­len. Ud over klima­gevinsten giver dette mulighed for at mindske den kørende trafiks nuværende annek­­sion af byrummet.

Uanset hvor mange københavnere der er kommet op på cyklen, ændrer det ikke ved, at biltrafikken i hovedstads­området er markant stigende. Infrastruktur­kommis­sionen vur­de­­­rede i 2008, at trafikken i Hovedstadsområdet frem mod 2030 ville stige mel­lem 70 og 90 procent. I stedet for at standse op og spørge, hvordan vi ville kunne opnå det ønske­­de med et mindre transportforbrug end i dag, går man direkte videre til, hvad det kræver af nye broer, ring­veje og havnetunneler, som om en sådan udvikling blot kan fort­sætte i det uendelige. Et kvart århundrede efter vedtagelsen af Agenda 21 er bære­­dygtig­heds­aspektet stadig ikke for alvor kommet med til bords, når vi udstikker retninger for fremtiden.

Samtidig er den systemdefi­ni­tion, som ligger til grund for Københavns Kommunes klima­plan, problematisk snæ­ver. Man ser groft sagt kun på den klimabelastning, der finder sted inden for by­græn­sen, selv om størstedelen af den klimapåvirkning, der følger med den tilværelse, der leves i København, finder sted andre steder i verden. Der­for vil hver københavner selv den dag i 2025, hvor København bliver CO2-neutral, have et CO2-fodaftryk på 10-15 ton per år, hvis man indregner den del af vores forbrug og aktivi­­tet, som ligger uden for bygrænsen.

Siden 2004 har alle danske kommuner været pålagt hvert fjerde år at udarbejde en Agenda 21-plan. Dette kunne være den oplagte ramme for en helhedsorienteret tilgang til byernes bæredygtighed gennem en samtidig evaluering af miljømæssige, sociale og økono­miske bæredygtigheds­parametre. Men den bliver ikke rigtig brugt til noget og slet ikke til at definere de bæredygtighedsmæssige rammer, som byens samlede aktivi­teter må holde sig inden for.

Verden rundt er der eksempler på, at byer har taget førin­gen, selv hvor klimaindsatsen på det nationale niveau har været demonteret af klima­fornægtere

Agenda 21, som blev vedtaget ved FN’s topmøde i Rio de Janeiro i juni 1992, fik i 1994 en fornem opfølgning i form af Aalborg-charteret, et charter for udviklingen af bære­dygtige byer og bymiljøer. Det blev formuleret i forlængelse af en gryende erken­delse af verden som et lukket globalt økosystem og gav retningslinjer for en om­læg­ning fra vækst- og ekspansionsstrategier til udviklingsstrategier for et globalt lige­vægts­samfund, hvor kortsigtede interesser ikke ødelægger de fremtidige – eller andre samfunds – livs­vilkår.

Mere end 1.000 byer har tilsluttet sig, heriblandt København. Men Aalborg-charteret blev formu­­leret på basis af en systemisk byforståelse, som nok egnede sig til at forstå og be­skrive udfordringen ved at skabe bæredygtige byer, men som var vanskelig at håndtere i byer­nes forvaltninger og politiske organer. For Københavns ved­kom­mende blev Aalborg-charteret derfor hurtigt erstat­tet af et nu indstillet dogme 2000-sam­arbejde, hvor miljøindsatsen var reduceret til tre korte punkter og en gestalt, som var fuldt målbar og let at håndtere for den eksisterende forvaltningskultur, men som havde tabt den bæredygtighedsmæssige perspektivering i svinget.

Tilbage i 1980’erne var der i miljøkredse en forventning eller forhåbning om, at forståelsen af miljø- og bære­dyg­tighedsudfordringen ville føre til forandringer af den stærkt sek­to­ri­serede, økonomistyrede forvaltnings­struktur. Det kan stadig nå at komme og er må­ske på vej i det små. Men siden da er der snarere sket det, at eksiste­rende forvalt­nings­­struk­turer har transformeret miljø- og bæredygtigheds­udfor­drin­gen til en lang række enkelt­stående problematikker i en proces, hvor vi er tilbøjelige til at miste over­blik­ket og sammen­hængen.

Derfor er der akut brug for at få problematiseret, præciseret og instrumentaliseret bæredyg­tighedsbegrebet. Og der er brug for at udvikle en helhedsorienteret tilgang til byer­nes omstillingsproces, som ikke overfokuserer på nogle få områder, men kommer hele kompasset rundt. Man må håbe, at den diskussion, som ’Can a City Be Sustainable?’ søger at kvalifi­cere, hvordan vi udvikler reelt bære­dygtige byer med høj livs­kvalitet, bli­ver taget op rundtomkring i verdens bysamfund.

Det historiske perspektiv

Emnet for kapitlet ’Cities in the Arc of Human History: A Materials Perspective’ er en historisk perspektivering af byen med vægt på dens energi- og ressourceforbrug. Dette har gennem tiderne været definerende for byens udformning, og alt tyder på, at det også vil være stærkt af­gørende for udviklingen af den postindustrielle bæredygtige by.

Mange opfatter den teknologiske udvikling som løsningen, men en socioøkonomisk analyse indikerer, at hvis ikke denne udvikling bliver perspektiveret af bæredygtighedskriterier, kan det tværtimod forværre situationen. For eksempel blev damp­maskinens effektivitet forbedret 36 gange mellem 1760 og 1910. Men denne forbedring blev fuld­stændig overhalet af, at forbruget af dampkraft i samme periode blev 2.000 gange større.

Kapitlet slutter med at fastslå, at udviklingen af bæredygtige byer vil kræve stor kreativitet såvel som et markant lavere forbrug. Teknologien vil utvivlsomt spille en rolle, men kun i den udstrækning, at den er bæredygtighedsmæssigt perspektiveret. Og bære­dygtige byer vil kun være mulige i den udstrækning, at der kan etableres en ny socio­metabolsk orden, som ”reconfigures the relationship be­tween humans and their energy and material base and respect natural boundaries.” Med andre ord må vi lære at opret­holde og udfolde den menneskelige eksistens inden for rammerne af vores økologiske råderum.

Syv principper for den bæredygtige by

I kapitlet ’Toward a Vision of Sustainable Cities’ søger Gary Gardner gennem syv principper at nærme sig en definition på den bæredygtige by:

”Seven key principles ˗ covering physical structures, the natural environment, and hu­man needs ˗ can be used to summarize the broad spectrum of areas relevant to sustain­ability:

  1. Reduced, Circulating, and Clean Flows of Materials
  2. A Prominent Place for Nature
  3. Compact and Connected Patterns of Development
  4. Creative Placemaking
  5. Centers of Well-being
  6. People-centered Development
  7. Participatory Governance

These principles might be encapsulated in a concise vision of urban sustainability: A sustainable city is a vibrant human settlement that provides ample opportunities, in har­mony with the natural environment, to create dignified lives for all citizens. Although simple in concept, this overarching vision is a challenge to realize.”

Det er bemærkelsesværdigt, at de syv principper fremhæver det sociale, det kvalitative, borger­del­ta­gel­sen, bynaturen osv. Men herigennem får vi mulighed for at adskille vores livskvalitet og vores livs­kvantitet og bliver i stand til at skabe rammer for den urbane tilværelse, som giver livs­fylde og høj livskvalitet uden at destruere vores livsgrundlag. Og her ligger nøglen til, at det overhovedet bliver muligt at gennemføre de nødvendige forandringer.

Bogens første del afrundes med et kapitel af Richard Heinberg fra Post Carbon Institute, ’The Energy Wildcard: Possible Energy Constraints to Further Urbanization’, som danner bro til bogens anden hoveddel, der har fokus på byernes klimaudfordring.

Anden del: The Urban Climate Challenge

Sam­let set stam­mer 70 procent af den globale klima­påvirkning fra byerne. Klima­påvirknin­gen er meget forskellig alt efter byernes organisering (tæt vs. spredt), udviklings­­niveau, adgangen til vedvarende energi og mængden af energikrævende pro­duk­­tion. Hvor for eksempel Rotterdam qua sin omfattende olieindustri har udledninger sva­rende til 29,8 ton CO2 per indbygger per år, er de tilsvarende tal for Sydney 20,3 ton, Wash­ing­ton D.C. 19,7 ton, Shanghai 11,7 ton, Tokyo 4,9 ton, Oslo 3,5 ton, São Paulo 1,4 ton og Kathmandu 0,12 ton CO2 per indbygger per år.

Der er ligeledes stor forskel på, hvilket frirum den enkelte by har til at håndtere klimasituationen. De fleste byer har et betydeligt råderum i forhold til at påvirke og kontrol­lere forhold omkring bygningers energieffektivitet, byens transportsystem, planlægning og by­udvik­ling, og har til en vis grad mulighed for at påvirke bor­ger­nes forbrugs­mønstre. Derfor har byer­ne en nøgleposition i bestræbelserne på at reducere det globale energi­forbrug og de globale CO2-udledninger, skriver Tom Pugh og Michael Renner i det ind­ledende kapitel til bogens anden del

Kapitler i bogens anden del: The Urban Climate Challenge

’Can a City Be Sustainable?’ II ˗ The Urban Climate Challenge

Chapter 6. Tom Prugh & Michael Renner: Cities and Greenhouse Gas Emissions: The Scope of the Challenge.

Chapter 7. Peter Calthorpe: Urbanism and Global Sprawl

Haibing Ma: City View: Shanghai, China

Chapter 8. Michael Renner: Reducing the Environmental Footprint of Buildings

Simone Ariane Pflaum: City View: Freiburg, Germany

Chapter 9. Gregory H. Kats: Energy Efficiency in Buildings: A Crisis of Opportunity

Robert Doyle: City View: Melbourne, Australia

Chapter 10. Betsy Agar & Michael Renner: Is 100 Percent Renewable Energy in Cities Possible?

Gregor Robertson: City View: Vancouver, Canada

Chapter 11. Michael Renner: Supporting Sustainable Transportation

Chapter 12. Cornie Huizenga, Karl Peet, & Sudhir Gota: Urban Transport and Climate Change

Geoffrey Davison & Ang Wei Ping: City View: Singapore

Chapter 13. Michael Renner: Source Reduction and Recycling of Waste

Kartikeya Sarabhai, Madhavi Joshi, & Sanskriti Menon: City View: Ahmedabad and Pune, India

Chapter 14. Perinaz Bhada-Tata & Daniel Hoornweg: Solid Waste and Climate Change

Marti Boada Junca, Roser Maneja Zaragoza, & Pablo Knobel Guelar: City View: Barcelona, Spain

Chapter 15. Tom Prugh: Rural-Urban Migration, Lifestyles, and Deforestation

Se links til korte chapter previews og til portrætter af bogens bidragydere

De efterfølgende kapitler zoomer ind på en række af de områder, som definerer byernes klimapåvirkning: Byplanmæssige forhold, energieffektive bygninger, bæredygtig transport, migrationen fra landdistrikterne samt affaldshåndteringen. Kapitlerne i denne del veksler med en række succeshistorier fra Shanghai, Freiburg, Melbourne, Vancouver, Singapore, Barce­lona, Ahmedabad og Pune, hvor lokale kræfter i mange tilfælde har vist vejen.

Klimaindsatsen i byerne fungerer bedst, når den bakkes op på både nationalt og internatio­nalt niveau, men der er verden rundt eksempler på, at byer (stater og provinser) har taget førin­gen, selv hvor klimaindsatsen på det nationale niveau har været demonteret af klima­fornægtere.

”Technological fixes alone cannot reduce emissions deeply or rapidly enough,” skriver Pugh og Renner afsluttende. Forfatterne advarer mod at tro, at vi kan imødegå klimaudfordringen i tide, hvis vi kun ser på forsynings­siden, dvs. erstatter det nuværende forbrug af fossil energi med vedvarende energi. ”Only demand side policies that succed in sharply reducing energy consumption in transport, buildings, waste handling, and agriculture, can address the urgent need to decarbonize energy. It is cities that must step up to the front lines of that battle.”

Konkrete tiltag i forbindelse med byernes klimatilpasning, som frembyder en egen graverende palet af udfordringer, bely­ses derimod kun perifert. Dette vil sandsynligvis blive et tema for en kommende state of the world-rapport.

Tredje del: Politics, Equity, and Livability

Bogens tredje del rummer en række supplerende bæredygtighedsperspektiver under overskriften ’Politics, Equity, and Livability’. Andrew Cumbers skriver om remunicipali­zation, en global tendens til at vende den privatiseringsbølge, som ramte mange lande i 1980’erne og 1990’erne. Denne tendens kommer for eksempel til udtryk i Energie­wende, Tysklands omstilling til vedvarende energi, hvor energi­forsy­ningen fra at være varetaget af nogle få store energiselskaber gradvist erstattes af et stort antal små loka­le producenter. Andre kapitler håndterer migra­tio­nen fra land til by og sociale dimen­­­­sioner af bæredygtigheden.

Kapitler i bogens tredje del: Politics, Equity, and Livability

’Can a City Be Sustainable?’ III ˗ Politics, Equity, and Livability

Chapter 16. Andrew Cumbers: Remunicipalization, the Low-Carbon Transition, and Energy Democracy

Brian Holland & Juan Wei: City View: Portland, Oregon, United States

Chapter 17. Marti Boada Junca, Roser Maneja Zaragoza, & Pablo Knobel Guelar: The Vital Role of Biodiversity in Urban Sustainability

Marti Boada Junca, Roser Maneja Zaragoza, & Pablo Knobel Guelar: City View: Jerusalem, Israel

Chapter 18. Franziska Schreiber & Alexander Carius: The Inclusive City: Urban Planning for Diversity and Social Cohesion

Debra Roberts & Sean O’Donoghue: City View: Durban, South Africa

Chapter 19. Jim Jarvie & Richard Friend: Urbanization, Inclusion, and Social Justice

Se links til korte chapter previews og til portrætter af bogens bidragydere

Med tredje del følger yderligere tre byportrætter: Port­land, Jerusalem og Durban. De enkelte byportrætter er ikke skåret over samme læst, men fokuserer på det særlige, som man har gjort for at fremme bæredygtigheden på forskellige områder, specielt på vellykkede tilgange, som kan være til inspiration for andre byer. For eksempel fokuserer beret­nin­gerne om Barcelona og Jerusalem på den urbane biodiversitet, og hvad man her har gjort for at bevare og styrke bynaturen.

Byen som økosystem

Byen bliver ofte betragtet som naturens modsætning som et sted, hvor planter, dyr, insek­ter og deres tilholdssteder er henvist til ”the marginals of human activity”, skriver Juncà, Zara­goza & Guelar i kapitlet ’The Vital Role of Bio­diver­sity in Urban Sustainability’. Verden over er der ikke desto mindre ved at opstå en forståelse af bynatu­rens centrale rolle for byernes trivsel.

Siden Rio-topmødet i 1992 har biodiversiteten i byområderne været etableret som bæredygtigheds­indikator: I hvor høj grad er vore byer en fortrængning af naturen, og i hvor høj grad giver den måde, vi udvikler vore byer på, mulighed for, at bynaturen trives? Bio­diversiteten er ikke en særlig sektor, men en virkelighed, der er tilstedeværende overalt i byen. Byens økosystemer er i høj grad defineret af urbane strukturer, men ”det er mere korrekt at sige, at byer er økosystemer, end at byer har økosystemer.”

Der kunne laves en hel state of the world-publikation om de mange positive egen­ska­ber, som en velfungerende og velintegreret bynatur tilføjer vore bymiljøer. Bynaturen renser luften, producerer ilt og absorberer CO2, dæmper støjen, mildner mikro­klimaet, modvirker varmeøfænomenet og kan mindske bygningers behov for køling og opvarmning. Samtidig giver den os fugle­sang og oplevelsesrigdomme og øger oplevelsen af tryghed og velvære.

Dermed bliver naturation, byforgrønnelse, en helt uomgængelig bestræbelse for den bære­dyg­tige by. En styrket biodiversitet indebærer etableringen af grønne korridorer, som krydsforbinder byens grønne enklaver, og som forbinder bynaturen til de omgivende landskaber.

Kapitlet runder af med den måske vigtigste grund til at styrke bynaturen: ”Overall, a deeper understanding of the importance of urban diversity can lead to improvements in the relationship between humans and the planet, giving sustainable cities hope for the future.”

Indsamling af ’worst practice cases’

WorldWatch Institute etablerede i 2011 et europakontor i København. I forbindelse med forberedelsen af denne artikel kontaktede jeg Stephanie Loveless, som for­tal­te, at man i det videre arbejde gerne ville indsamle også de dårlige erfaringer, worst practice cases: Det vil sige, hvad virksomheder, organisationer og bysamfund havde forsøgt, herunder hvordan man havde forsøgt det, uden at det havde haft den ønskede effekt.

Efterlysningen af worst practice cases er hermed givet videre. Bortset fra at det er lettere at lægge navn til succeshistorierne, er der i det forestående omstillingsarbejde lige så meget at lære af alle de fejltagelser og blindgyder, som virksomheder, organi­sa­tioner og bysamfund verden over ikke behøver at gentage.

Bæredygtighed og livskvalitet

Med ’Can a City Be Sustainable?’ har WorldWatch Institute ikke givet noget kort og en­tydigt svar på titlens spørgsmål. Men vi bliver præsenteret for en dybt fascinerende udfoldelse af de mange bestræbelser på at udvikle bæredygtige byer, som i disse år finder sted rundt om­kring i verden. Bogen frembyder en række klare analyser af, hvad den bæredygtige by må inde­bære. Og det bliver tydeligt, at en sådan byudvikling, som kan sik­re bevarelsen af vort livsgrund­lag, samtidig fører til bymiljøer med stor trivsel og livs­kvalitet.

SOW2016_forside_stor

Gary Gardner, Tom Prugh og Michael Renner (Eds.): ’Can a City Be Sustainable? State of The World (2016)’, WorldWatch Institute, Island Press, Washington, maj 2016. 450 sider. Fås i paperback (25 $) og som e-publikation (24,99$).

De første 35 sider af ’Can a City Be Sustainable?’ kan ses på forlaget Island Press’ hjemmeside, heriblandt Gardners ’imagi­nary city’.’Can a City Be Sustainable?’ er nr. 33 i rækken af State of The World-rapporter. På denne side findes en liste over tidligere udgaver, som stadig er i handlen.Bogens bidragydere er præsenteret her, og der er korte chapter previews tilgængelige her.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *