[dropcap]E[/dropcap]n række af de mest spektakulære skattesager inden for de seneste år, f.eks. Panama Papers og den ulovlige statsstøttekonstruktion mellem Irland og Apple, har i eftertrykkelig grad sat fokus på en central, men alligevel helt underbelyst problemstilling under CSR-paraplyen: ansvarlig skat.

Principielt er lovbestemt skat så compliancebetonet, at det burde ligge uden for det frivillighedsprincip, der ellers kendetegner CSR, men problemerne opstår, når mange virksomheder gør brug af skatteundgåelse som metode, det vil sige aggressiv skattebetaling og skattely (’statsløs indkomst’). For selv om det er inden for lovens rammer, er spørgsmålet, om det er god etik og ansvarlighed?

Der er måske stadig bedre argumenter for, at skat kan betragtes som CSR. Eller måske snarere som CSV (creating shared value), et begreb udviklet af harvardprofessorerne Michael Porter og Mark Kramer, der peger på, at virksomheder bør samarbejde og skabe synergetiske forbindelser mellem sig selv og omverdenen af den simple grund, at de to komponenter er langt mere afhængige og forbundne end som så.

[quote float=”left”]Ansvarlig skat er først og fremmest at følge de skatteregler, som politikerne fastsætter[/quote]

De må skabe fælles værdi for hinanden. Virksomhederne bør gå i front for at sikre et sundt veluddannet samfund i trivsel, for det er i deres egen klare interesse, og for at opnå dette må ansvarlig skat siges at være en uomgængelig ingrediens. Skat og CSR kom for første gang på dagsordenen i 2013 ved de store G8- og G20-konferencer, men når sager som den om Apple og andre skeletter igen og igen vælter ud af skabene, synes der stadig lang vej til den etiske og ansvarlige skattepraksis på den globale scene. Men hvad indebærer vejen til ansvarlig skattepraksis?

Praksis frem for procenter

Sara Jespersen er projektleder i Oxfam IBIS’ projekt The Tax Dialogue on Corporate Responsibility. Hun fortæller, at for IBIS’ vedkommende handler debatten om corporate tax i dag ikke primært om tal, procenter, og hvor stor en andel af skat man betaler.

”Vi arbejder snarere med begrebet ansvarlig skat som noget, der især handler om ansvarlig skattepraksis, det vil sige de handlinger, der relaterer sig til ens skattebetaling, aka alt fra skatteplanlægning, rapportering herom, åbenhed om ens skatteforhold og engagement samt dialog med interessenter og deltagelse i at løse de globale udfordringer osv. Det handler altså mere om ens opførsel end om tal.”

Oxfam IBIS startede initiativet for nogle år siden, og det skal ses som et forsøg på at bringe virksomheder, investorer, ngo’er og andre interessenter sammen for at tale om nogle af de udfordringer, der er i forhold til international skatteplanlægning for store selskaber.

Det ville efter hendes mening være et rigtig stort skridt, hvis de store selskaber begyndte at tage en mere aktiv rolle i, hvad der foregår på den internationale skattefront.

”Indtil videre har vi overhovedet ikke haft nogen indsigt i, hvad der er foregået med skatteplanlægning. Det er sket bag fuldstændig lukkede døre, uden at hverken politikere, ngo’er eller andre interessenter i samfundet har haft mulighed for at se de overvejelser, de gør sig – det er jeg ikke engang sikker på, at skattemyndighederne har haft – de har kun kunnet se de endelige tal på papiret, som selvfølgelig har været set igennem af en revisor osv. Men overvejelserne bag og de principper, der ligger til grund for skattestrategi eller skattepolitik, er en rigtig vigtig del af at forstå, hvilke internationale problemer der er, og hvor man så kan komme hen til en løsning.”

[quote float=”right”]Virksomhederne bør gå i front for at sikre et sundt veluddannet samfund i trivsel[/quote]

Den ofte gedulgte og mistænkeliggjorte skattepraksis hos flere større virksomheder har som konsekvens, at de virksomheder, der opfører sig ansvarligt, føler sig ramt.

”Mange interessenter vil ende med at tro, at det sikkert ikke kun er Apple, der bare snyder i skat, men det er dem alle sammen, og så sidder der en masse selskaber, der betaler det, de skal, men lige nu er der ikke nogen, der rigtig ved det, og de har heller ikke nogen værktøjer til at kommunikere det og slet ikke nogen praksis for det i hvert fald.”

Men hvad kan virksomheder gøre for at vende de her udfordringer til muligheder?

”Vi mener, at de faktisk har en mulighed for at vende det til deres egen fordel ved at vise, at de faktisk bidrager til samfundet, ikke blot ved at skabe job, men også ved at betale deres skat, og at de faktisk gerne vil gøre det, ligesom de også er i dialog med dem, som ellers engagerer sig i debatten. Det hele kommer jo af, at skattelovgivningen internationalt ikke fungerer optimalt mellem landene.”

Ser I flere virksomheder, der er villige til at samarbejde?

”Ja, det synes jeg. Mærsk har f.eks. taget del i og bidraget til diskussionerne og betragter det som en relevant dialog at have, fordi de synes, det er en vigtig debat, og de ser gerne, at der er flere virksomheder, der også træder ind i dialogen. De bidrager med deres perspektiv på dilemmaerne, og hvad de får ud af det er – forestiller jeg mig – en mere nuanceret forståelse af, hvad det er, vi som ngo bliver ved med at kritisere, hvad den anden side af bordet opfatter som udfordringen. Og forhåbentlig får dem tættere på nogle af de løsninger, der skal til.”

Skat er komplekst og ikke entydigt

Jacob Bræstrup er skattepolitisk chef hos Dansk Industri, og til Erhvervsfilosofi.dk skriver han, at ansvarlig skat først og fremmest er at følge de skatteregler, som politikerne fastsætter. ”Men på skatteområdet har politikerne vedtaget meget omfattende og detaljerede regler, der generelt både for personer og virksomheder ikke overlader meget, man selv kan bestemme,” tilføjer han.

”At prøve at lægge en generel etisk betragtning ned over, hvad ansvarlig skat er, mener jeg ikke tjener noget formål. Virksomhedens ejere og ledelse har først og fremmest en forpligtelse til at sørge for, at virksomhedens politikker – om det er på skatteområdet eller personaleområdet eller et helt tredje område – er i overensstemmelse med, hvad man vel bedst kan kalde virksomhedens egen etik.”

Jacob Bræstrup mener at for at føre en skattepolitik, der er i overensstemmelse med virksomhedens egen etik, så kan det f.eks. være en hjælp decideret at vedtage en skattepolitik, hvis virksomhedens forhold taler for det sådan som f.eks. Komiteen for god selskabsledelse har anbefalet.

”Og for at kunne føre denne politik ud i livet er det vigtigt for virksomhederne, at skattemyndigheder er effektive og sikrer, at virksomhederne behandles ens efter reglerne. Og ikke mindst at reglerne fungerer på tværs af landegrænser, så virksomhederne ikke fanges mellem to skattemyndigheder med modstridende krav.”

Han mener, at virksomhederne selv kan bidrage til dette ved at give politikerne indsigt i, hvordan reglerne fungerer i praksis, så politikerne har mulighed for at vedtage regler, der fungerer i praksis, som politikerne ønsker det.

For at kunne arbejde strategisk med skat mener Jacob Bræstrup. at virksomhederne generelt bør overveje at vedtage en skattepolitik, hvis selskabets forhold taler for det. ”Flere og flere virksomheder vælger at have en offentlig skattepolitik.”

Derudover må der overordnet simple og stabile regler til, der er til at administrere og desuden er til at forklare, også for virksomhedernes interessenter.

Og til sidst er det vigtigt for ham at fremhæve, at en af forudsætningerne for som virksomhed at kunne arbejde strategisk med skat er, at der generelt kommer en bedre folkelig – og måske især politisk – forståelse for emnet, som desværre er utrolig kompliceret.

”Det bliver meget frustrerende, når virksomheder kan opleve at blive hængt uretmæssigt ud i tilfælde, hvor de ikke bare har fulgt reglerne, men hvor man også kan sige, at de sådan set har fulgt selve intentionen bag lovgivningen og i alle almindelige forståelser af ordet har opført sig korrekt: Det gælder eksempelvis, hvis en virksomhed bliver hængt ud for at have lav eller ingen selskabsskattebetaling, og det efterfølgende viser sig, at det skyldes det simple forhold, at virksomheden fortsat er i gang med at nedskrive på en kæmpe investering, den har foretaget i landet. Her er der virkelig brug for at politikere – og journalister – lægger sig i selen for at forstå de regler, der er – og hvorfor de ser ud, som de gør. I fraværet heraf bliver det nemlig meget svært for virksomhederne at kunne formulere – og efterleve – en skattepolitik.”

—-

Skriv et svar