MENU
17. November 2017

Bliver mangel på arbejdskraft til arbejdsløshed?

Pensionsselskabers strategier for aktivt ejerskab i nyt lys

18. september 2016 Corporate, Erhvervsfilosofi.dk #11, 2016, årgang 2, Etik, Finanssektor, Ledelsesetik, Nye forretningsmodeller, Social

Kviklånene er likviditetsværktøj for iværksættere

Kviklånsmarkedet vækster kraftigt, og kviklånene er nu blevet et likviditetsværktøj for iværksættere. Men er det god forretningsmoral, at banker kan sige nej til kassekredit, men ja til højtforrentede kviklån? Google har indledt sin egen krig mod ublu kviklånsudbydere.

Skal man tro de officielle statistikker, er der sket en dramatisk vækst i udbuddet af kviklån. Hvor dette unge marked med hurtiglån over internettet i 2010 kun genererede 7.420 lånere, der oprettede 20.384 kviklån, var det i 2014 vokset til omkring 75.000 lånere, der oprettede 160.000 kviklån med et samlet udlån på ca. 430 millioner kroner.

Selv om kviklånene – der er blankolån med en maksimal løbetid på 3 måneder – per definition henvender sig til private forbrugere, hvor impulskøb animerer til hurtige lån via smartphonen, så er de samme kviklån blevet et hemmeligt tip til små forretningsdrivende. Det har sin egen logik, idet finanskrisens kreditklemme stadig er en realitet for de mindste virksomheder, og kviklånene ifølge Forbruger- og Konkurrencestyrelsens rapport ”Markedet for Kviklån” fra 2015 udbydes ”uden sikkerhed og uden betingelse om køb af en vare”.

Kviklån bruges i erhverv

”For bankerne er det fristende at gå ind i kviklånsmarkedet”, lyder det fra Per Bjerregaard Rasmussen, der er kunderådgiver i Laan & Spar Bank.

Kviklåne er blevet et likvidetsværktøj for iværksættere

”Rentemarginalerne mellem indlån- og udlån er historisk lav. Derfor er branchen  for i hele taget at generere overskud fristet til at udbyde sms- og internetlån. Området er præget af uforklarlig impulsivitet. Vi ser igen og igen kunder, der om lørdagen har optaget et kviklån til 20-22 procent i rente, hvor de om mandagen i Laan & Spar ville kunne have fået det til 10-12 procent,” siger Per Bjerregaard Rasmussen.

Per Bjerregaard Rasmussen oplever dog ikke så sjældent, at kunder, der netop ikke har den fornødne kreditværdighed i banken, møder op med kviklån i deres portefølje: ”Det handler typisk om at kunne betale forfaldne skatterestancer, moms og den slags,” forklarer den erfarne bankrådgiver.

Iværksætterselskaber sætter nye standarder

Situationen genkendes af seniorkonsulenten, merkonom John Hannover, der med 28.307 indlæg på iværksætterportalen Amino, er en af de mest læste iværksætterrådgivere overhovedet: ”Problemet er, at man med de nye iværksætterselskaber, IVS, har gjort det muligt for folk at starte et selskab med kun 1 krone på lommen. Det betyder, at man kan starte en virksomhed, hvor kapitalgrundlaget ikke engang rækker til indkøb af visitkort!”

Danmarks Statistik har i sin rapport ‘Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering‘ fra november 2015 godtgjort, at andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der fuldt ud fik deres lån, er dramatisk faldende. Før finanskrisen opnåede 85 procent af de små virksomheder deres lån. I 2010 var tallet 63 procent. I 2014 fik kun 56 procent lånetilsagn fra banken.

I den modsatte ende af skalaen har de store virksomheder haft en stigende låntagning hos realkreditinstitutterne, og det er nu dobbelt så stort som i pengeinstitutterne, fremgår det af Danmarks Statistiks analyse, der angiver pengeinstitutternes kapital til en erhvervsfinansiering på ca. 340 milliarder kroner i januar 2015.

Fænomenet illustrerer den kreditklemme, iværksættere og smv’ere befinder sig i

Undrer man sig over, at de efterspurgte og forkætrede kviklån er blevet et likviditetsredskab for den lille erhvervsdrivende, gives forklaringen direkte i Forbruger- og Konkurrencestyrelsens rapport: ”Hvis låntageren kan tilbagebetale lånet på en måned, så kan et kviklån være det billigste alternativ – på trods af en markant højere ÅOP.”

Med andre ord kan det være en fordel for den mindre erhvervsdrivende at optage et kviklån frem for at stifte et almindeligt erhvervslån, da kviklånets høje rentebyrde, modsvares af, at iværksætteren kan spare betydelige stiftelsesomkostninger ved at foretrække kviklån og tilbagebetale det i henhold til de aftalte betingelser.

Banker ejer også finansieringsselskaber

Problemet med denne praksis er, at finansieringsselskaberne – der kan være ejet af Nordea (Nordea Finans), af Basisbank (Selene Finans, LånLet), af Santander Consumer Bank eller af forskellige baltiske investorer – har et forretningsmæssigt incitament i, at kunderne ikke får betalt lånet tilbage til tiden. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen peger på ‘forlængelser’ af kviklånene – stiftelsesomkostningerne akkumuleres – som en potentiel key profit driver: ”Der er tale om en betragtelig andel af de udstedte kviklån, der sendes til inkasso.’

Finansieringsselskaberne havde i 2013 en overskudsgrad på 22-39 procent, hvilket skal ses i lyset af de cirka 5 procent, almindelige byerhverv opregner.

Ifølge styrelsen er næsten 40 procent af låntagerne endt op med dyrere lån, end de forventede, da de optog lånene. Tilsvarende udtrykker over 40 procent, at de efterfølgende har fortrudt, at de optog lånet.

Undersøgelsen er dog behæftet med usikkerhed, da respondenterne typisk lader ubesvarede spørgsmål tilbage, eller som styrelsen bemærker: ”Den statistiske dækning af markedet er begrænset.”

Googles krig mod ågerrenter

Da den statistiske dækning af markedet er begrænset, vides det ikke, hvor stor en del af kviklånene, der reelt går til erhverv. Men selv om det kun er en lille del, kan man sige, at fænomenet illustrerer den kreditklemme, iværksættere og smv’ere befinder sig i, og den peger også i retning af de kreditmuligheder som er ved at blive udviklet for at løse de mindre erhvervsdrivendes problemer. I lighed med at internettet er en væsentlig forudsætning for kviklånenes succes, er internettet en væsentlig bestanddel af de løsningsmodeller, som omtales nedenfor.

Finansieringsselskaberne har et forretningsmæssigt incitament i, at kunderne ikke får betalt lånet tilbage til tiden

Hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bidrag til en etisk diskussion om de højtforrentede kviklån, med stærk adresse til den private låner, er et udsagn om, at borgeren vil lide ‘velfærdstab’, hvis ikke denne lånemulighed eksisterede, så har en privat interessent som Google siden den 13. juli på verdensplan forbudt reklame via Google Adwords for de nemme, men kostbare forbrugslån. Hvor de mere aggressive udlånere netop er i gang med at revurdere deres onlinemarkting, må de seriøse långivere fremover finde sig i, at Google tjekker lånebetingelser og tilbagebetalingstider.

Politikkerne ønsker private investorer

Trenden med erhvervsfinansiering uden om bankerne er senest knæsat i regeringens finanslovforslag 2017, ‘Helhedsplan – for et stærkere Danmark’, hvor Venstre vil indføre et investorfradrag, hvor borgere, der investerer i små unoterede virksomheder, får mulighed for at fradrage op mod halvdelen af investeringerne op til 650.000 kr. (som et ligningsmæssigt fradrag). Ordningen kræver statsstøttegodkendelse fra EU, men godkendelse forventes, da tilsvarende ordninger findes i Sverige og Storbritannien.

Crowdlending

Nogle af dem, der prøver at organiserer de private investorer, er Lendino.dk, der siden 2014 har forsøgt at vinde et brohoved i erhvervslånemarkedet med tilbud om crowdlending. Gennem en onlineplatform, som Lendino stiller til rådighed, forsøger virksomheder at tiltrække en gruppe af private långivere, hvilket betyder, at flere personer kan gå sammen om at finansiere et lån. Lånerne får deres sag testet to gange. Første gang under en professionel kreditvurdering, anden gang, når crowden eller en gruppe af långivere afgør, om de vil låne penge til en given virksomhed.

Efter to år på markedet er Lendino ikke langt fra at kunne fejre formidlet udlån nummer 100. Ambitionen for det københavnsbaserede firma er at ændre lånestrukturen, fra at 80 procent går gennem bankerne, til at vi – ligesom i England og USA – finansierer 80 procent uden om bankerne. I modsætning til navnlig kviklånsudbyderne har Lendino også en ideel tilgang, således at initiativtagere til f.eks. grønne projekter kan anvende platformen over for en indbudt skare af potentielle långivere.

Thorborgs og Amino Kapital

At kreditklemmen og finansiering uden om bankerne taler til den private foretagsomhed, er Amino Kapital et eksempel på.

”Ja, portalen virker fint, og vi hører jævnligt om folk, der får et lån. Det er ikke, fordi det ikke fungerer, men mange iværksættere er meget sjuskede med deres tekster,” konstaterer serieiværksætteren Martin Thorborg, der er manden bag Amino Kapital, der p.t. repræsenterer 1.196.650.000 kr. i kapital, og fortsætter: ”Det er tekster fyldt med stavefejl. Rigtig mange kan ikke finde ud af at starte med stort bogstav efter punktum! Det sender et frygteligt dårligt signal, hvis man står med hatten i hånden og gerne kunne tænke sig penge fra andre, men ikke engang gider, at slå stavekontrollen til.”

Martin Thorborgs ord er møntet på unge iværksættere. Man tænker, at denne beskrevne kortsigtede adfærd også flugter med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens konstatering af, at den typiske kviklåner er mellem 20 og 29 år.

Ny hybrid mellem kviklån og erhvervslån

Men at ideen om hurtig likviditet er kommet for blive, viser Ferratums nye tilbud Ferratum Business, hvor man online kan indhente erhvervslån på 15.000 til 400.000 kroner. Ferratum, der mest gør sig i kviklån, markedsfører sig med, at låntageren kan have pengene samme dag. Ferratum kræver, at firmaet har været i drift i mindst 2 år, og at det har mere end 550.000 kroner i årlige indtægter.

‘Vi er dog parat til at se bort fra disse krav, hvis firmaet kan dokumentere fremtidig indtjening i form af f.eks. en kontrakt,” siger Anne Trampedach fra Ferratum Business. ”Lige nu har vi et enestående produkt uden direkte konkurrence. Hos os skal folk ikke stille med forfærdeligt mange dokumenter. Vores model er ret gennemsigtig, men risikoen afspejler sig naturligvis i lånets pris.”

Politikerne vil markedskræfterne

Lendino, Amino Kapital, Ferratum Business er tre nybrud i forhold til en situation, hvor bankerne trods deres markedsdominans ikke i tilstrækkelig grad formår at dække iværksætternes og smv-virksomhedernes kapitalbehov. Tiden vil vise, om de tre modeller – ansporet af de nyeste politiske forslag om investorfradrag – vil flytte brugeradfærden fra udelukkende at tænke i banker, til også at inkludere alternative finansieringsformer (med investorfradrag).

Når vi ikke har oplevet den store diskussion af de mindre virksomheders kreditklemme, skyldes det ikke mindst, at vi, hvad angår erhvervslånsmarkedet, har tilegnet os et grundprincip om aftalefrihed. Hvilket vil sige, at hvis loven ikke siger noget andet, kan private indgå de aftaler, som de ønsker.

De erhvervsdrivende, der benytter kviklånstricket som likviditetsværktøj, vil næppe have problemer med de nye restriktioner på 48 timers betænkningstid for kviklån (hvor alting fastfryses) som følge den nye kreditaftalelov som træder i kraft 1. januar 2017.

På erhvervsområdet mangler vi dog stadig den store etiske diskussion om smv-virksomhedernes kapitalbehov. Regeringen lægger med sit forslag om investorfradrag op til, at markedet selv løser det eksisterende problem, kreditklemmen.

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *