MENU
20. September 2017

Dansk deleøkonomi: markedstilpasninger på agendaen

Wealth management-industriens indre væsen

9. oktober 2016 !, Corporate, Deleøkonomi, Erhvervsfilosofi.dk #12 2016, årgang 2, Finanssektor, Nye forretningsmodeller

Mere kapital og mindre tab i deleøkonomiske virksomheder

Brancheanalyse: Danske deleøkonomiske forretningskoncepter har i 2015 formået at tiltrække betydelig mere investorkapital i forhold til tidligere, og ‘branchens’ egenkapital er samlet set øget med en faktor tre i 2015 i forhold til året før. Det viser Erhvervsfilosofi.dks årlige gennemgang af deleøkonomiske virksomheder i Danmark. I alt har vi identificeret 45 danskejede deleøkonomiske virksomheder, hvoraf 22 på baggrund af tilgængelige regnskabstal indgår i analysen.

De danske deleøkonomiske virksomheder fylder økonomisk set stadig ganske lidt i det samlede danske erhvervsliv med en beskeden akkumuleret egenkapitalmasse på 61 millioner kroner i 2015. Men der er altså isoleret set tre gange så meget egenkapital i branchen i 2015, end der var året før. Relativt set er de deleøkonomiske forretningskoncepter med udspring i Danmark bedre polstret end nogensinde før.

dele-konomiske-virksomheder-i-dk-2016

Se oversigt med regnskabstal over deleøkonomiske virksomheder i Danmark. (Kilde: Virksomhedernes årsregnskaber)

Den øgede kapitaltilførelse kan tolkes som begyndelsen til et udskilningsløb, hvor de virksomheder, der evner at slippe den ideologiske iværksætterånd, skærpe forretningsmodellen og udvikle virksomhederne mod internationale markeder, vil få succes. Det danske marked rummer ikke potentialet til at skabe kritisk masse. Derfor er det nødvendigt med kapital for at professionalisere forretningskompetencerne og udvikle antallet af brugere på nye markeder, hvis overlevelsen skal have en chance.

Det danske marked kan snarere anskues som et paradoksalt ‘testmarked’, hvor digitaliseringsgraden er høj, mens villigheden til at dele til gengæld er behersket, hvilket Nordeas seneste analyse fra 21. september 2016 også konkluderede. Teknologierne kan med andre ord nemt afprøves i Danmark, men big business bliver det kun, hvis der er en skaleringsstrategi.

”Mange spår vanvittige vækstfremskrivninger af deleøkonomien, men det er der ikke belæg for. Ser man nærmere på danskernes hidtidige forbrugeradfærd i deleøkonomien, og beder vi danskerne spå om eget fremtidigt deleforbrug, er deres prognose særdeles behersket”, udtaler forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, der står for analysen.

billede1

Nordea har spurgt danskerne: Tror du så, at du kommer til at deltage i deleøkonomien i de næste 6 måneder.

Jesper Bove Nielsen, der står i spidsen for supermarkedskæden Rema 1000´s netop åbnede deleøkonomiske projekt Vigo A/S, er ikke helt enig i Nordeas konklusion: ”Jeg er enig i den første del om øgede investeringer og udskilningsløb, men er uenig i, at Danmark ikke har potentialet for kritisk masse. Det er GoMore jo et godt eksempel på,” siger Jesper Bove Nielsen.

Hvad angår de nøgterne regnskabsmæssige betragtninger af de deleøkonomiske virksomheder i Danmark viser Erhvervsfilosofi.dks analyse også, at resultater fra driften set over en kam udvikler sig i positiv retning, til trods for at afkastningsgraderne generelt går i minus. Den gennemsnitlige afkastningsgrad for de 22 virksomheder i analysen viser en udvikling fra minus 267 procent i 2014 til ‘kun’ minus 148 procent i 2015. Altså en markant forbedring, men næppe nok til at gå grinende i banken.

De danske deleøkonomiske virksomheder vil altså fortsat være helt afhængige af investors tålmodighed og kapital for at kunne fortsætte driften og udviklingen mod et eventuelt økonomisk gennembrud ved for eksempel et salg til en udenlandsk aktør.

Det anes altså i regnskabsanalysen, at de fremmeste deleøkonomiske virksomheder i Danmark synes at være i en ny fase, hvor kapitaltilførsel samt professionel produkt-, markeds- og organisationsudvikling bliver afgørende kompetencer snarere end idé- og teknologiudvikling. Den disruption, som deleøkonomiske koncepter repræsenterer, handler nu mindst lige så meget om evnen til at skalere forretningen. Heri gælder naturligvis også teknologiske innovationer, men det er volumen i brugerantallet og muligheden for at entrere nye markeder, der bestemmer, hvornår forretningsmodellerne i sig selv bliver rentable.

Samtidig står det også klart, at deleøkonomiske virksomheder, hvor den ideologiske fane vajer højere end den forretningsmæssige, vil få det meget svært ved at overleve på lidt længere sigt. Spillereglerne ændrer sig i en mere global og kapital- og forretningsorienteret retning. For eksempel er delebilsordningen ikke længere kerneforretningen for GoMore, men den community, der skal sikre væksten inden for mere traditionelle forretningsområder som billeasing og billeje.

Opkøb og nye aktører
Helt overodnet har den deleøkonomiske ‘branche’ i Danmark i årets løb oplevet både konkurser, lukninger, opkøb og nye aktørers entré. Det sidste – opkøb og nye markedsaktører – gælder specielt for netop delebilsordninger, der synes at være mindst et hestehoved foran flere andre deleøkonomiske områder, hvad angår professionalisering og forretningsudvikling. GoMore nyder stadig godt af sin first mover-position, men er ikke længere alene om forsøget på at gøre Danmark til springbræt for en international ekspansion.

For eksempel blev minbildinbil.dk opkøbt af hollandsske SnappCar i 2015. Opkøbet blev identificeret som strategisk med henblik på yderligere ekspansion. Til Finans.dk udtalte medstifter af minbildinbil.dk Valerio Sandri, at ”sammenlægningen med SnappCar giver os mulighed for at ekspandere og skabe et endnu stærkere brand i Danmark og Nordvesteuropa, hvor vores kunder kan få glæde af den brede viden, erfaring og geografiske udbredelse, som Snappcar har opbygget.” Opkøbet er således en godt billede på det kapløb, der i øjeblikket sker på markedet for delebilsordninger globalt i stadig stigende tempo. ”Derfor er denne overtagelse endnu et vigtigt skridt i retning af erobringen af Europa,” erklærede SnappCar i forbindelse med investeringen i minbildinbil.dk sidste år.

Ny aktør i konkurrencen i Danmark er Tadaa A/S, der tilbyder en abonnementsbaseret delebilsordning målrettet lukkede fællesskaber som boligselskaber. Tadaa A/S så dagens lys i det forgangne år og er stiftet af det jyske innovations- og investeringshus Insero. Med en indskudt startkapital på 5 millioner kroner er initiativet i dansk deleøkonomisk sammenhæng økonomisk ambitiøst. Konceptuelt er det også nyt at målrette ordningerne mod lukkede fællesskaber og erhverv.

Topphoto by OTA Photo –  creative commons

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , , , ,

One Response to Mere kapital og mindre tab i deleøkonomiske virksomheder

  1. […] Som det fremgår af anden artikel i dette tema om danske deleøkonomiske virksomheder, er kapitalgrundlaget i flere danske deleøkonomiske […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *