[dropcap]S[/dropcap]proganalyse: Hillary Clinton skruede helt op for den overoptimistiske sprogtone i den tredje og sidste tv-debat, hvor hun mere end normalt mindede publikum, amerikanerne og de mere end 70 millioner seere om amerikanske værdier gennem henvisninger til konkrete institutioner og personer.

Donald Trump forblev i sit hovmodige, skråsikre sprogspor, som han sprogligt set – bevidst eller ubevidst – udbyggede med overdreven brug af generelle referencer appellerende til følelser og abstrakte ideer.

Hvor Clinton i debatten den 9. oktober sprogtonemæssigt holdt sig inden for normintervallet i denne analyses sprogkategorier, har Trumps sprogtone i alle tre debatter konsekvent været overdrevet i sprogtonekategorien ‘certainty’, der indikerer beslutsomhed, infleksibilitet og fuldstændighed, men når den overdrives, tendens til at tale belærende.

Det viser denne sproganalyse, der er baseret på business intelligence-værktøjet DICTION. Analysen måler på fem sprogtonekategorier – ’activity’, ’optimism’, ’certainty’, ’realism’ og ’commonality’ – for afvigelser fra normintervallet. Normen beregnes statistisk på blandt andet antal forekomster samt relationer mellem forskellige ordklasser og vægtes mod transskriptioner af samtlige præsidentvalgsdebatter siden 1960.

[toggle title_open=”Close Me” title_closed=”Om kategorierne certainty og optimism” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Read More” read_less_text=”Read Less” include_excerpt_html=”no”]Optimism: Sproget støtter og viser positive sammenhænge med personer, grupper, koncepter eller begivenheder og fremhæver disses værdi.

Certainty: Sproget indikerer beslutsomhed, usmidighed, absolutter og en tendens til at tale ex cathedra (belærende autoritært).[/toggle]

Clintons retoriske strategi – eller tilfældighed – i den seneste debat har tilsyneladende kredset om at møde Trumps skråsikre stædighed med overdreven brug af optimisme. Analysen antyder, at Clinton sprogligt set har sluppet noget af selvkontrollen og har besluttet sig for at benytte et sprog, der i endnu højere grad støtter sig på personers, gruppers, koncepters eller begivenheders værdier, der indskrives som garanten for hendes politiske budskaber. Det kommer i analyseresultatet til udtryk i en overoptimistisk sprogtone, hvor normintervallet sammenlignet med alle tidligere transskriptioner af præsidentdueller i USA brydes.

Styrende for overdrivelsen i optimismekategorien er sprogvariablen ’praise’ (ros, lovord) og ’inspiration’, der begge i Clintons sprogtone bryder normalintervallet. Normen for ’praise’ beregnes i analysen blandt andet af en lang række begreber og ord, der alle hylder værdien af konkrete personer, organisationer eller institutioner.

Den overdrevene brug af variablen ’praise’ kom blandt andet til udtryk, da Clinton formulerede sig om den amerikanske højesteret, Supreme Court:

”And I feel strongly that the Supreme Court needs to stand on the side of the American people (…). That’s how I see the court, and the kind of people that I would be looking to nominate to the court would be in the great tradition of standing up to the powerful, standing up on behalf of our rights as Americans. And I look forward to having that opportunity. I would hope that the Senate would do its job and confirm the nominee that President Obama has sent to them. That’s the way the Constitution fundamentally should operate”.

Sprogvariablen ’inspiration’ er den anden primære underliggende årsag til, at Clintons sprogtone bryder normintervallet i hovedkategorien optimisme. ’Inspiration’ måles ligeledes i analyseværktøjet af en lang række begreber og ord, men for denne variabel gælder, at den sprogligt understøtter dyder, ønskelige moralske kvaliteter (for den, der udtrykker sig) samt personlige og sociale egenskaber, f.eks. engagement, visdom, patriotisme og succes.

I ovenstående Clinton-citat fra debatten fornemmer man, at ’inspiration’-variablen i almindelighed er til stede, men Clinton udtrykte den i særdeleshed længere inde i debatten, da hun efter byge af anklager mod Trump formulerede:

”I think it’s really up to all of us to demonstrate who we are and who our country is, and to stand up and be very clear about what we expect from our next president, how we want to bring our country together, where we don’t want to have the kind of pitting of people one against the other, where instead we celebrate our diversity, we lift people up, and we make our country even greater.”

Også på abort- og våbenlovgivningstemaet satte Clinton sprogvariablen ’inspiration’ i højeste gear, og i kombination med ’praise’-variablen i samme gear blev hendes sprogtone dermed mere optimistisk end tidligere og generelt mere end normen for præsidentdebatter siden 1960.

Om rettigheden for kvinder til fri abort sagde hun:

”You know, I’ve had the great honor of traveling across the world on behalf of our country. I’ve been to countries where governments either forced women to have abortions, like they used to do in China, or forced women to bear children, like they used to do in Romania. And I can tell you: The government has no business in the decisions that women make with their families in accordance with their faith, with medical advice. And I will stand up for that right.

I relation til våbenlovgivningen havde Clinton ligeledes stærkt fokus på moralske aspekter og sociale egenskaber:

”But there’s no doubt that I respect the Second Amendment, that I also believe there’s an individual right to bear arms. That is not in conflict with sensible, commonsense regulation. And, you know, look, I understand that Donald’s been strongly supported by the NRA. The gun lobby’s on his side. They’re running millions of dollars of ads against me. And I regret that, because what I would like to see is for people to come together and say: Of course we’re going to protect and defend the Second Amendment. But we’re going to do it in a way that tries to save ssome of these 33,000 lives that we lose every year.”

Modsat Clinton skærpede Trump, ifølge analysen, den belærende hovmodige sprogtone.

Bevidst eller ubevidst har han i alle tre debatter sprængt normalintervallet i hovedkategorien ’certainty’. Men analysen viser, at i den sidste debat drives overdrivelsen af flere underliggende sprogvariabler end tidligere. Konkret betyder det, at Trump var mindre strategisk (medmindre man er et sprogligt geni) i sin kommunikation, idet det er særdeles vanskeligt strategisk at styre sprogtonen på mere end et par sprogvariabler.

En af de nye styrende sprogvariabler i Trumps sprogtone var i den sidste debat ’collective’ (fællesskaber, kollektiver). I en sprogtonekontekst afspejler variablen en sproglig afhængighed af kategoriske tankegange fra sociale grupperinger eller arbejdsgrupper, hvor der appelleres mere til følelser og ideer end til specifikke løsninger eller problemer. Et eksempel var, da Trump adresserede den amerikanske økonomi:

”Look, our country is stagnant. We’ve lost our jobs. We’ve lost our businesses. We’re not making things anymore, relatively speaking. Our product is pouring in from China, pouring in from Vietnam, pouring in from all over the world.

I’ve visited so many communities. This has been such an incredible education for me, Chris. I’ve gotten to know so many … I’ve developed so many friends over the last year. And they cry when they see what’s happened. I pass factories that were thriving 20, 25 years ago, and because of the bill that her husband signed and she blessed 100 percent, it is just horrible what’s happened to these people in these communities.”

[box]Om DICTION analysesoftware

Softwaren analyserer statistisk på antal forekomster af forskellige ordklasser samt klassernes selektive forhold mellem navne, substantiver, adjektiver, afledte adjektiver, verber og funktionelle begreber som ‘strategi’, ‘resultater’ og ‘markeder’. Dette vægtes statistisk op mod en database med over 50.000 tekster inddelt i forskellige områder. Sammensætningen af analyselogaritmen afhænger af de semantiske kategorier (se boks ovenfor).[/box]

 

Skriv et svar