Все самые лучшие займы онлайн собраны на ресурсе https://z-zaim.ru.

[dropcap]E[/dropcap]n helt ny strategi for arbejdsmiljø og implementering af et nyt system til ledelsesrapportering af sikkerhedsrelaterede hændelser og KPI’er har i kombination med toplederfokus på sikkerhedstræning af ledende medarbejdere haft direkte positiv indflydelse på cementvirksomheden FLSmidths ESG-rating. Det viser Erhvervsfilosofi.dks årlige ESG-peergruppeanalyse.

Selv om FLSmidth (FLS) stadig befinder sig et pænt stykke fra peergruppens CSR-frontløbere – finske Metso Corporation, tyske Heidelbergcement og indiske UltraTech – viser ESG-tallene for det danske C20-selskab en klar opadgående tendens.

FLSmidth har det seneste år især udviklet sig inden for kategorien ’employee’, der omfatter standarder og politikker for ulykker og sikkerhed samt træning og uddannelse i sikkerhedsprocedurer. Især subkategorien ’training, health and safety’ viser tænder: fra en score på 50 i starten af året til nu 56 i seneste opdaterede data fra juli 2016. Det er faktisk den højeste relative udvikling i en ESG-subkategori i peergruppen. De bedste frontløbere scorer dog stadig langt højere i samme subkategori med ratinger i den bedre halvdel af 60’erne.

De helt konkrete 2016-tal for antallet og omfanget af arbejdsulykker i FLS er endnu ikke tilgængelige, men allerede i 2015 viste FLSmidth fremskridt. I CSR-rapporten 2015 skriver selskabet blandt andet: ”2015 has seen an improvement in safety numbers highlighted by the lost-time injury frequency rate dropping to 1.8 and no fatalities.”

Et andet paramenter, der tæller i ESG-scoren, er, hvorvidt politikker for samfundsansvar, herunder arbejdsmiljøforhold, er forankret i topledelsen. Og her navngiver selskabet en direktør for området, ligesom sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold eksplicit fremhæves i CEO Thomas Schulz´ aktionærbrev i årsrapporten: ”Continuing the top-down focus on safety, which sees a member of Group Executive Management appointed ‘Chairman of Safety’ for the year, Group Executive Vice President Brian Day took the lead for the Group’s overall safety programme.”

flskategoriudviking
FLSmidth´ ESG-udvikling alle kategorier 2014-2016 (Bemærk spring i ’employees’ kategori i 2016)

I den samlede ESG-score er de gode indsatser i kategorien ’employee’ dog ikke nok til at trække selskabet op i superligaen af samfundsansvarlige virksomheder.

FLSmidths seneste opdaterede samlede ESG-score lyder på 53. Dermed er FLSmidth pænt over de 50, der er grænsen mellem en lav og høj score i udfaldsrummet mellem 0 og 100 i CSRhubs metodologi, som ligger til grund for denne peergruppeanalyse. Men relativt set rækker det kun til en samlet placering blandt alle 16.000 ratede virksomheder i 44-percentilen.

Samme placering gælder, når sammenligningen rettes mod alle globale virksomheder i branchen machinery manufacturing, mens det kun bliver til en svag plads i 19. percentil, når sammenligningen vurderes ud fra alle ratede danske virksomheder på portalen CSRhub.

FLSmidth er som mange andre danske virksomheder i C20-indekset dermed ganske godt ESG-ratet, men formår alligevel kun relativt på enkelte delområder at placere sig i toppen blandt de globale CSR-frontløbere.

Samlet set er der lang vej endnu for flere C20-selskaber, hvis de har tanker om at være blandt verdens bedste bæredygtige virksomheder i investorernes øjne.

Topscorer i dette års ESG peergruppeanalyse blandt FLSmidths konkurrenter er finske Metso Corporation, der ligner et stjerneskud blandt investorer med hang til samfundsansvar.

FLSmidth ESG Peergruppesammenligning
FLSmidth ESG Peergruppesammenligning

Metso scorer i alle tolv subkategorier over the tipping point på 50. I subkategorierne ’training, health and safety’ og ’environment policy and reporteing’ høster selskabet imponerende 72 ratingpoint. Samlet set er det med til at placere Metso Corporation blandt de 7 procent bedste virksomheder i verden ­– målt mod 16.000 virksomheder på CSRhub ­– og for industrien blandt de 12 procent bedste.

Bemærkelsesværdigt er det derfor også, at Metso kun lige kravler ind i 50-percentilen, når sammenligningen foretages på tværs af brancher mod alle finske virksomheder. En del af forklaringen er her, at finske virksomheder generelt klarer sig mere end godt på ESG-parametre. Erhvervsfilosofi.dk har belyst dette område i en tidligere artikel – ’Finske virksomheder bedst til at skabe bæredygtig værdi for investorerne’.

 

 

Skriv et svar