MENU
22. September 2017

Disruptionsråd bør sætte privacy på dagsordenen

Human kapital som investeringsobjekt

11. december 2016 Erhvervsfilosofi.dk #15, 2016, årgang 2, Impact, Klima

Arktis er et klimabarometer, der viser både bekymring og optimisme

Arktis er et ‘klimabarometer’, og barometeret viser noget om, hvor varmt og vildt det står til på vores klode. Danmarks Meteorologiske Institut beretter om en verden til forskel, hvis den globale opvarmning bliver til 4°C i stedet for under de målsatte 2°C.

Østgrønlands største by, Tasiilaq, nåede i oktober en temperaturrekord, Nordpolen er 10 grader for varm, og isen er forsinket, Arktis mister 94.000 km² havis hvert år – jordens ekstremvejr bliver mere og mere knyttet direkte til global opvarmning, og det kan blive endnu værre.

Udviklingen gemmer på et paradoks. De økonomiske centre i store dele af den nordlige halvkugle og områderne omkring ækvator står som tabere, mens de hidtil ufremkommelige og kolde egne i Arktis og Subarktis står som vindere, fordi klima- og plantebælterne rykker nordpå. Dette åbner for lovende fremtidsperspektiver for både det arktiske, herunder det grønlandske og det danske erhvervsliv.

King Hubberts peak oil-teori vinder frem i disse år

Det danske offshoreindustrielle kompleks i Esbjerg har opbygget betydelig viden om olie og gasproduktion, shippingbranchen øjner nye muligheder med hensyn til besejling via Nordvest- og Nordøstpassagen, og bygge- og anlægssektoren vil kunne realisere projekter i forbindelse med arktisk teknologi. Potentialerne rummer imidlertid også en etisk dimension, hvad angår oprindelige folks rettigheder, og faren for miljøkatastrofer.

Et arktisk ‘blow out’ af olie kan forårsage næsten ubodelig skade, og man kan midt i opbygningen af et ‘arktisk klondike’ glemme oprindelige befolkningers ønske om reel økonomisk selvstændighed. Erhvervslivet står her med både en udfordring i relation til det sociale ansvar og en udfordring med hensyn til innovationsevnen i arktiske sammenhænge.

Arktiske regioner som vindere

Når vi taler om Arktis som et klimabarometer, skyldes det, at de steder, hvor opvarmningen viser sig tydeligst, er lokaliseret i klodens nordlige regioner.

Den arktiske havis køler polarområderne ned og skaber et stabilt globalt klima. Havis har en lys overflade, og dette indebærer, at 80 procent af det sollys, der rammer polarhavets overflade, reflekteres tilbage ud i rummet. Når havisen smelter om sommeren, øges den mørke havoverflade. I stedet for at reflektere de 80 procent af sollyset absorberer havet sollyset, så overfladetemperaturerne stiger. Arktis og Subarktis bliver varmere. På land skrumper den grønlandske indlandsis, og monumentale gletsjere som den største på den nordlige halvkugle ved Ilulissat Isfjord (Jakobshavn) rykker stadig længere tilbage. Globale virkninger i form af oceanernes stigende vandstand får bogstavelig forstand land til at forsvinde under ens fødder.

Polarhavet smelter:

Ifølge videnskabelige målinger, har både tykkelsen og omfanget for sommerhavisen i Arktis vist et dramatisk fald i løbet af de sidste tredive år. Forskere ved National Snow and Ice Data Center (NSIDC) påpeger, at det arktiske s isdække nåede sit årlige minimum med hensyn til udstrækning den 10. september 2016. Tallene bekræftes af figur med trendlinje over den månedlige udstrækning for oktober i perioden 1979 til 2016. Dette er det laveste nogensinde i den målbare periode. Siden 1978, da man begyndte at overvåge Arktis med satellitter, har forskere observeret en kraftig nedgang i der gennemsnitlige omfang af arktisk havis for hver måned i året.

Kilde: NASA Goddard Videnskabelige Visualisering Studio / C. Starr

På kortet til venstre ses udstrækningen af havisen demarkeret af en linje, der illustrerer et gennemsnit for havisens omfang 1981-2010. Udstrækningen af havisen lå i september 2016 ca. 1.5 millioner kvadratkilometer under dette gennemsnit. Allerede i 2008 var det muligt at sejle i et hvilket som helst fartøj fra Oslo til Beringstrædet.

Fremskrivninger på grundlag af klimamodeller viser, at havisens tykkelse om sommeren vil fortsætte med at falde i de kommende årtier, og den negative vækst kan forceres mere end det man forudså i 2007, hvor man forventede et næsten isfrit sommerhav i 2070 – 90. I dag mener man at dette vil ske omkring midten af århundredet

 

Ikke alt er imidlertid negativt. Som fremhævet af direktør Bjorn Gunnarsson fra The School for Renewable Energy Science på Akureyri universitet indebærer klimaændringerne, at kommercielle fiskebestande vil øge produktiviteten i de arktiske farvande. Tidligere var torskefiskeriet det dominerende i Grønland, inden man gik over til rejefiskeriet. Stigende overfladetemperaturer skaber gode muligheder for, at torsken vender tilbage. Og efterhånden som klima- og plantebælterne rykker nordpå, og det bliver varmere, øges mulighederne inden for landbrug og fiskeri, minedrift, olie og gasudvinding og ikke mindst krydstogt- og økoturisme.

Arktis

Ressourcegrundlaget ­– både de levende og de døde ressourcer – skaber uanede lokale muligheder for erhvervsudvikling. Dette er ikke bare en lokal gevinst for arktiske regioner; arktiske nationer som Rusland, USA, Canada, Danmark, Island, Norge, Sverige og Finland bliver medspillere i udviklingen. Verdenslogistikken vil ændre karakter med en sejlbar Nordvest- og Nordøstpassage. Arktis bliver et fremtidigt knudepunkt for sø- og lufttrafik på grund af udviklingen i primærerhvervene. Landskaberne vil ændre sig; den eksisterende tundra erstattes af tajga og polarørken i nord. Dyrelivet vil ændre sig med en mindre forekomst af rensdyr, isbjørne, hvalros, sæler og arktiske havfugle. I de subarktiske egne i syd vil landbrug og skovbrug vinde indpas; allerede nu hører man om noget så eksotisk som jordbærdyrkning i Sydgrønland, ligesom man her lokalt dyrker grøntsager og kartofler. Arealer er allerede nu beplantet med granskov.

Potentialerne rummer en etisk dimension, hvad angår oprindelige folks rettigheder, og faren for miljøkatastrofer

Det kan forekomme absurd at tænke på denne måde, men med den langsommelighed, der præger internationale forsamlinger som COP-konferencerne, er der god grund til at spørge, om det overhovedet er realistisk at standse den globale opvarmning? Ikke alle lande har underskrevet denne Paris-aftalen. Med Donald Trumps hensigtserklæringer ser det ud til, at USA fortsat vil optrappe CO2-emissionerne.

Den logistiske gevinst

Den islandske professor Trausti Valsson publicerede i 2006 en bemærkelsesværdig bog  ‘ How the World Will Change – With Global Warming‘. Søfart bliver en afgørende faktor i den fremtidige udvikling med hensyn til udnyttelsen af de enorme ressourcer i Arktis.

Denne udvikling har nu stået på de seneste 8-10 år med enorme olie- og gasfelter i det vestlige Sibirien, Barentshavet og Nordnorge. Nedsmeltningen af polarhavet vil åbne for en sørute gennem Nordvestpassagen og over til Stillehavet, der kan besejles året rundt – i begyndelsen med isbrydende fartøjer, men senere med almindelige skibe, når havet er helt åbent.

Havnefaciliteter kan etableres I Island, Grønland og Canada med forbindelseshavn i Dutch Harbor på Aleuterne i Alaska. Besejlingen nord om Nordamerika og nord om Rusland via Nordøstpassagen skaber betydelige omkostningsreduktioner for nationale handelsflåder, og de kystområder i de nordlige regioner, der berøres, vil naturligvis også vinde på omlægningen af den globale søtraffik på den nordlige halvkugle. Klynger af danske virksomheder diskuterer nu ‘advanced shipping’, hvor der åbnes for nye forretningsmuligheder med hensyn til udvikling af avanceret udstyr og skibe udviklet specielt til arktiske forhold. Den grønlandske økonomi kan næppe løfte de store opgaver alene; grønlandsk-danske joint venture-projekter her skaber en øget produktion og beskæftigelse på begge sider af Atlanten.arctic1

Olie- og gasproduktion

Arktiske regioner producerer omkring en tiendedel af verdens olie og en fjerdedel af verdens naturgas. Her er det især Den Russiske Føderations andel på 80 procent af olien, der spiller ind. Allerede nu transporterer tankskibe naturgas fra Murmansk til Nginbo i Kina. Stort set al naturgas leveres fra Canadas arktiske regioner, Alaska og Norge. De seneste vurderinger tyder på, at en betydelig del af oliereserver, der endnu ikke er kortlagte, ligger i Arktis.

Med nedsmeltningen af polarhavet og indlandsisen bliver der lettere adgang til olie og gasforekomster, der hidtil ikke har været profitable at udnytte. US Geological Surveys anslår, at cirka 30 procent af verdens uopdagede konventionelle olieressourcer og cirka 30 procent af uopdagede konventionelle naturgas ressourcer findes i Arktis.

King Hubberts peak oil-teori vinder frem i disse år. Teorien fokuserer på det tidspunkt, hvor maksimum for udvinding af olie er nået, og hvorefter outputtet forventes at falde. Det er omdiskuteret, om dette maksimum er nået. Det udbudschok, der følger af en nedgang i outputtet, har ledt til, at prisen per tønde råolie er mangedoblet siden slutningen af 60’erne, hvilket er negativt for verdensøkonomien set i sin helhed. For Arktis kan det blive positivt, hvis udviklingen fortsætter, og der ikke findes alternative energikilder.

Det er klart, at der vil være spinoffs til dansk erhvervsliv, hvis fremtiden byder på ‘et arktisk Kuwait’. Etablering af storskalaprojekter i Grønland og tilstedeværelse af store udenlandske selskaber skaber muligheder for teknisk og logistisk støtte fra danske og grønlandske virksomheder. Dansk knowhow og ekspertise kan via impact benefit agreements med nordamerikanske mine- og olieselskaber udgøre et grundlag for udviklingen af en bred vifte af varer og tjenesteydelser i anlægs- og driftsfasen. Danske institutioner og ikke mindst virksomheder inden for offshoreindustrien vil kunne udfylde en særlig rolle som leverandører og bindeled over for udenlandske investorer.

Olie nedbrydes meget langsomt i lave havtemperaturer

En ukontrolleret udblæsning af gas, olie eller vand fra et borehul i den arktiske undergrund (blow-out) vil imidlertid have langt alvorligere og mere vidtrækkende konsekvenser end olieudslippet i Den Mexicanske Golf i april 2010.

Olieselskaber er nu tildelt offshorelicenser i Arktis, og BP, ExxonMobil og ConocoPhillips Alaska har allerede påbegyndt olieproduktion ved Prudhoe Bay i Alaska. Den Russiske Føderation og Gazprom producerer olie fra feltet Prirazlomnoye. Problemet i forbindelse med et olieudslip henter sin forklaring i, at olien nedbrydes meget langsomt i de lave havtemperaturer.

En ulykke af samme karakter som i Den Mexicanske Golf kan aggraveres i Arktis, fordi olien indkapsles i isen. Det kolde klima indebærer imidlertid, at det er nemmere at bekæmpe et olieudslip, fordi man kan brænde olien af. Eksperimenter antyder, at olien kan opsuges med svampe af et nanomateriale med en kraftig sugeevne. Hertil kommer, at klimaændringerne i sig selv ændrer på forudsætningerne for en effektiv bekæmpelse af de negative konsekvenser. Spørgsmålet er imidlertid, om der i Arktis findes en tilstrækkelig fartøjs- og bemandingskapacitet til, at man omgående kan sætte ind med at kontrollere og bekæmpe store udslip.

Det enorme olieudslip i 1989 i Prince Williams Sound i Alaska fra tankeren ‘Exon Valdez’ ledte til en miljøkatastrofe, der endnu i dag har konsekvenser for fugle og dyrelivet. En kvart million havfugle overlevede ikke, det samme med 22 spækhuggere, 3.000 havoddere, 300 spættede sæler og et ukendt antal millioner fiskeæg. Olien blev indfanget mellem to lag jord, og det kunne ikke nedbrydes naturligt på grund af et for lavt niveau af ilt og næringsstoffer. Sild og laksefiskeri samt subsistensøkonomi var umuligt i årene efter ulykken, og selv om kun et par procent af det oprindelige olieudslip forblev i området, lykkedes det aldrig lokalsamfundene at tage fiskeriet op igen.

Oprindelige folks rettigheder versus økologisme

Samebefolkningen i det nordlige Skandinavien og Rusland, andre oprindelige folk i Rusland samt inuitbefolkningerne i Arktis ønsker selvstændighed. Inuitterne bryder sig ikke om den gængse betegnelse eskimo, fordi man mener, at eskimo hos nordamerikanske indianere betød ’en, der spiser råt kød’ eller ’en, der fletter snesko’.

Inuit betyder menneske, og den tværarktiske organisation Inuit Circumpolar Conference kæmper både for oprindelige arktiske folks rettigheder og for selvstændighed og løsrivelse fra centrene i syd. Der kan på den måde opstå en målkonflikt mellem oprindelige folk og miljø- og dyreværnsorganisationer i centrene.

Sidstnævnte har med held kunnet fjerne oprindelige folks subsistensgrundlag. Hvem husker ikke Greenpeaces forfejlede sælskindskampagne, der ramte grønlandske fangererhvervs fangst af voksne sæler, eller kampagner vendt mod selv reguleret hvalfangst? Selvstændighed fordrer naturligvis et samfundsøkonomisk grundlag, og oprindelige folk opfatter derfor disse selvbestaltede organisationers aktiviteter som utidig indblanding i kampen for selvstændighed. Dette gælder også i forbindelse Greenpeace aktioner vendt mod olieboringer ud for Grønland.

En løsning på konflikter mellem oprindelige befolkninger og miljøorganisationer kunne ligge gemt i arktisk teknologiudvikling, der sikrer en forsvarlig udnyttelse af ressourcerne, i takt med at isen trækker sig tilbage, og der bliver lettere adgang til levende og døde ressourcer. Også her ligger der potentielle udfordringer gemt, således at et samspil mellem virksomheder og forskning og udvikling i Grønland og Danmark samt i det øvrige Arktis åbner for nye nichemarkeder i klodens nordlige økonomier.

 

Læs mere i Gorm Winthers bog ‘Dansker luk døren forsigtigt efter dig‘, der udkommer fra Mellemgaards Forlag den 9. december 2016.

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *