MENU
20. November 2017

Arktis er et klimabarometer, der viser både bekymring og...

Koncernsprog øger risiko for tilfældig etik

11. december 2016 Erhvervsfilosofi.dk #15, 2016, årgang 2, Omstilling

Human kapital som investeringsobjekt

I USA finansieres uddannelse i stigende grad som en direkte investering ved brug af såkaldte human kapital-kontrakter. Ifølge fortalere kan man meget vel forestille sig spekulation i uddannelser på lige fod med bilpriser og boliglån. Ifølge kritikere er sådanne human kapital-kontrakter udtryk for kontraktliggjort slaveri.

I dette studieår finansieres 122 studerendes uddannelse via investeringer på Purdue Universitet i staten Indiana. ‘Støt en studerende’-programmet, der er det første af sin art, fungerer på den måde, at den studerende får betalt en del af sin uddannelse, mod at denne indvilger i at tilbagebetale en fast procentdel af sin fremtidige indkomst i en aftalt årrække. Sådanne kontrakttyper kaldes human kapital-kontrakter eller rettere indkomstkontrakter, idet den studerende stiller sin humane kapital som sikkerhed for investorernes finansiering af dennes uddannelse.

Den færdiguddannede amerikanske kandidat har i gennemsnit en studiegæld på en kvart mio. kr.

Programmet finansieres i første omgang af universitetets private nonprofitfond og en række lokale private investorer. Fonden og investorerne kan tjene på deres investering, hvis den studerende efter endt uddannelse tjener mere end forventet, da personen oprindelig underskrev sin indkomstkontrakt. Tjener den studerende derimod mindre end forventet, får fonden et underskud på sin investering.

Programmet forstærker de økonomiske konsekvenser af den studerendes uddannelsesvalg, idet de økonomiske konsekvenser af dette valg tydeliggøres.

Vælger man eksempelvis at læse til flyingeniør frem for engelsk, modtager man som studerende et større undervisningsbeløb, ens tilbagebetalingsprocent er lavere, og ens tilbagebetalingstid er kortere. I dette eksempel er der 20 måneders forskel, svarende til at du er gældsfri næsten to år før, hvis du læser til flyingeniør frem for engelsk.

I tal ser regnestykket således ud. Vælger man at få finansieret et års studie som flyingeniør, og man forventer at blive færdig 1. januar 2017, så modtager man som studerende en indkomstkontrakt på 32.000 dollars. Den procentdel, man skal tilbagebetale af sin fremtidige indtjening er 9,7 procent i 96 måneder.

Vi er alle statens slaver

Tilsvarende får man som engelskstuderende en indkomstkontrakt på 22.000 dollars. Ens faste procentdel, som man skal betale tilbage af sin fremtidige indtjening, er 9,94 procent i 116 måneder.

Spekulation i uddannelser såsom med boliglån er fremtiden

Der er dog et stykke vej til, at uddannelser bliver et investeringsobjekt på lige fod med bolig- og billån, vurderer Brian Edelmann, driftsleder på Purdue Universitet, der spiller en central rolle i universitetets selvstændige finansieringsprogram.

»Ingen i menneskehedens historie har før spekuleret i indkomstkontrakter. Boliglån og billån blev først købt, forhandlet og stillet i sikkerhed, da investorerne havde en viden om og forventninger til, hvordan pengestrømmen ser ud«, forklarer Edelmann over telefonen.

Edelmann betegner de nuværende private investorer som »affinitetsinvestorer«, der støtter programmets spæde opstart, fordi de ideologisk er enige i, at adgangen til universiteterne skal forbedres, og ­– endnu vigtigere ­­– at de studerendes adgang skal forbedres.

»I fremtiden kan man meget vel forestille sig investorer, der udelukkende fokuserer på afkastet, men det sker ikke, før vi har tre til fem års betalingshistorik på området«, vurderer han og siger, at det som minimum vil kræve erfaring med 1.000 indkomstkontrakter.

Slavekontrakter?

Indkomstkontrakterne har ifølge programmets fortalere ydermere den fordel, at de først skal tilbagebetales, når den færdiguddannede studerende begynder at tjene penge og vel at mærke over 20.000 dollars. I tilfælde af personlig konkurs kan aftalebeløbet eftergives. I modsætning til banklån har fonden og investorerne ikke et indestående beløb, og det finansierede beløb er rentefrit.

Der har dog lydt kritik af Purdue Universitets finansieringsmodel. Kritikere kalder indkomstkontrakterne for ”kontraktliggjort slaveri” og frygter, at de studerende bliver rigmænds lønslaver.

Der er en række andre ulemper i programmet. Kontrakterne baserer sig kun på ét studieår ad gangen, hvorfor der skal mange enkeltindkomstkontrakter til at finansiere en hel uddannelse. Indkomstkontrakter er kun nogle gange billigere end andre muligheder. Programmets tilbagebetalingsmekanisme forudsætter, at det amerikanske lønniveau i gennemsnit vil stige 3,7 procent om året ­­– for mange amerikanere har reallønnen dog stået stille i årevis.

Disse indvendinger ryster ikke Purdue Universitets rektor, Mitch Daniels, der tidligere er republikansk guvernør i staten Indiana og budgetdirektør i Det Hvide Hus.

»Faktisk er det studielånene, der er kontraktliggjort slaveri. I en indkomstkontrakt er den studerende totalt fri, de behøver slet ikke at arbejde. Hvis de ikke vil, kan de bare lade være, og så er det investoren, der taber på det,« sagde Daniels til den amerikanske avis Indystar tidligere på året.

Den færdiguddannede amerikanske kandidat har i gennemsnit en studiegæld på en kvart million kroner ifølge virksomheden Student Loan Hero. Den samlede amerikanske studiegæld er steget med en billion dollars siden 2003, og det nuværende gældsbeløb beløber ifølge Wall Street Journal sig til 8.192.244.680.000 kroner.

Del af politisk uddannelseskamp

Ideologisk set indgår indkomstkontrakter i en politisk diskussion om, hvordan adgangen til de amerikanske universiteter bedst finansieres. Bernie Sanders lovede, at han vil indføre gratis adgang til alle offentlige universiteter, hvis han blev præsident. Præsident Obamas foretrukne finansieringsmodel er statslige studielån, der minder om et SU-lån. Her er renten lavere end ved private lån (ofte op til 10 procent), men det er dog ikke alle, der er kvalificeret til at modtage disse lån, der målretter sig de socioøkonomisk dårligere stillet.

Indkomstkontrakter er kun nogle gange billigere end andre muligheder

På Purdue Universitet anskuer man indkomstkontrakter som en alternativ finansieringsmodel til disse demokratiske svar. Universitetets indkomstkontraktprogram er markedsstyret og uden forbundsstatens indblanding. Rektor Mitch Daniels håber på, at programmet bliver banebrydende og gøres til et landsdækkende alternativ til dyre studielån. Hvis USA’s kommende præsident, Donald J. Trump, sætter en stopper for strømmen af statslige studielån, kan det bane vejen for, at Purdue Universitets brug af indkomstkontrakter bliver udbredt nationalt.

Er human kapital kontrakter kontraktliggjort slaveri?

Miguel Palacios, medstifter og forskningschef i Lumni samt adjunkt i finansøkonomi på Vanderbilt Universitet i Nashville, Tennessee, forsker i human kapital-begrebet, indkomstkontrakter (se video her), prissætning af aktiver og arbejdsmarkeds økonomi. Han mener, at der både er ulemper og fordele med human kapital-kontrakter.

Hvorfor er indkomstkontrakter en bedre måde at finansiere uddannelse på end lån?

”Det er det af tre grunde. For det første påtager den studerende sig en lavere økonomisk risiko end ved lån, fordi hvis den studerende klarer sig dårligt, så er det ikke den studerende, der hæfter for det, men den investerende part. For det andet er indkomstkontrakter kendetegnet ved overensstemmelse af interesser: Den studerende og den investerende part er begge interesserede i, at førstnævnte klarer sig godt. Investoren er altid bedre stillet, hvis det går godt for den studerende. Ved lån kan bankerne være lige glade. Og for det tredje informerer og signalerer prisen på uddannelsesinvesteringen, altså indkomstkontrakten, den studerende om, hvad denne kan forvente af sit uddannelsesvalg, og den forventede værdi af de forskellige uddannelser.”

Kritikere kalder indkomstkontrakter for »kontraktliggjort slaveri«. Du er uenig, hvorfor?

”Indkomstskatter tager også en procentdel af alles indtægter – om man kan lide det eller ej – dog uden en forudgående aftale med den enkelte person. Ifølge kritikkernes logik er vi hermed alle statens slaver”.

Hvilke ulemper rummer indkomstkontrakter?

»De har en række unikke udfordringer, som andre instrumenter ikke har: Indkomstkontrakter forudsætter en mekanisme, der kan måle den forventelige fremtidige lønindkomst, og et design, der modvirker ugunstige valg og moralsk risiko. Dette er svært udregne og modvirke,” siger Miguel Palacios.

 

 

For at læse artiklen skal du logge ind eller oprette dig!

Kontakt os på 60216085 for et BUSINESS abonnement.

eller

INTRO

   

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *